Festen
   Sirena kiggede sig omkring. Hvorfor havde hun overhovedet gået med til festen? Hun hadede jo at feste, men Kathleen havde plaget og plaget og til sidste havde hun sagt ja. Nu sad Sirena for sig selv. Kathleen havde forladt hende næsten med det samme, men hvad havde hun regnet med? Kathleen var den populære, det var hun ikke. Kathleen var enhver drengs drøm. Hun var slank, havde former. Havde langt lys hår, blå øjne, mens Sirena var stik modsat. Hun havde grønne øjne, langt let krøllet rødt hår, som hun altid havde sat op. Hun gik med briller. Hun havde prøvet linser, men det gik ikke. Hun havde en okay krop, men gik altid med store trøjer, da hun var lidt flov over sin krop. De havde været bedste venner siden fødslen, men nu var de det kun uden for skolen.
   Nu havde Sirena været her i en time og nu ville hun gerne hjem, men hvordan skulle hun komme det? De havde kørt sammen i Kathleens bil, men hun var jo som sagt væk. Der var ikke andet at gøre end at hun måtte prøve at finde hende. Kathleen kunne sikkert få en til af fyrene til at køre hende hjem.
   Da hun havde ledt hele huset igennem havde hun ikke fundet hende, så hun måtte ringe efter hendes forældre. Sirena gik udenfor. Hvad er det folk synes er så fedt ved fester? Hun prøvede først at ringe til sin mor og så sin far, men ingen tog den.
   "Great, hvad gør jeg så nu."
   Mens hun stod og tænkte hvad hun skulle gøre, fik hun øje på en fyr. Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere. Hvor fjollet, ingen fyre havde nogensinde fået hende til at føle sådan. Nu stod han stille og kiggede sig omkring. Pludselig begyndte han at gå i hendes retning.
   "Fuck, han kommer herover."
   Hendes hjerte galoperede af sted.
   "Rolig, Sirena, rolig."
   Sirena prøvede at berolige sig selv. Wow. Han var lækker, hvad vil han mig. Det må være en fejl. Han havde brunt hår, lidt muskuløs. Nu stod han foran hende.
   "Hej, er du Siri?"
   Wow, hans øjne. de var helt fortryllende. Helt sølvblå, aldrig havde hun set sådan nogle øjne. Hvad var det han havde spurgt om? Nårh ja, om hun var Siri.
   "Ja, det er mig. Hvad vil du?"
   "Jeg skulle give dig dem her." Han rakte hende nogle bilnøgler. "En blondine gav mig dem og bad mig give dem til Siri. Jeg skulle sige at hun var ked af at lade dig sådan i stikken, men at du bare skulle give hende bilen i morgen."
   Hun smilede. "Tusind tak."
   "Altid skønt at kunne hjælpe en skønjomfru i nød." Han smilede stort. "Jeg må hellere komme tilbage til festen. Min ven venter på mig. Kom godt hjem, Siri."
   "Det skal jeg nok. Farvel, min ædle ridder."
   Hun nejede og grinede bagefter. Han grinede også. Han bukkede.
   "Farvel skønjomfru."
   Han tog hendes hånd og kyssede den. Hun blev helt varm i hele kroppen. Hendes ben følte som gelé. Det her er jo komplet åndsvagt, jeg har jo lige mødt ham. Jeg kan ikke allerede føle sådan. Jeg må hellere gå nu inden jeg kommer til at gøre noget jeg vil fortryde. Hun smilede og nejede en sidste gang, og så gik hun, men vendte sig om for at se på ham et par gange.

Max havde været til festen i nogle timer. Han hyggede sig lidt, men det var ikke lige det bedste han vidste. Pludselig var der kommet en blondine hen til ham og spurgt om han vil gøre hende en tjeneste. Han kiggede på hende.
   "Det kommer an på hvad der er."
   "Jeg kom sammen med min veninde Siri. Vil du være sød at give hende mine bilnøgler. Hun er ikke til fester, så hun vil nok snart hjem, men jeg har det lige så fedt her, og er lige ved at score, så vil du ikke sige at jeg er ked af at lade hende i stikken, men hun kan bare give mig bilen i morgen?"
   En pige der ikke elskede fester, hun lød interessant.
   "Jo, det kan jeg vel godt. Hvordan kan jeg kende hende?"
   "Tusind tak. Hun er rødhåret og gå med briller og så ligner hun en der ikke vil være her."
   Han tog imod nøglerne og begyndte at lede efter denne Siri.
   Han havde ledt i hele huset og haven, men havde ikke fundet hende. Hans sidste udvej var forhaven, måske havde hun gået derud. Han gik derud. Han gik og kiggede hurtigt, men hun var ikke lige til at se, så han stoppede op og kiggede grundigt og dér stod hun. Hun var ikke til at tage fejl af. Rødhåret, briller og hun så ud som om hun gerne vil hjem. Han gik derhen.
   "Hej, er du Siri?"
   Hun havde mødtes hans øjne. Der var et eller andet ved hendes øjne. De var så mørkegrønne som de kunne være. De var tryllebundne. Man kunne synke dybt i de øjne. Hun stod og stirrede, som var hun i sine egne drømme, så han tog sit snit til at kunne se på hende. Han gav hende elevatorblikket. Hun var ikke nogen skønhed, men der var et eller andet over hende.
   "Ja, det er mig. Hvad vil du?"
   "Jeg skulle give dig dem her." Han rakte hende nogle bilnøgler. "En blondine gav mig dem og bad mig give dem til Siri. Jeg skulle sige at hun var ked af at lade dig sådan i stikken, men at du bare skulle give hende bilen i morgen."
   Hun smilede. "Tusind tak."
   Wow, et smil hun havde. Det varmede hele hans krop. Han havde aldrig følt sådan når nogen smilede. Jeg må hvis hellere komme væk fra hende, ellers kommer jeg til at gøre noget dumt.
   "Altid skønt at kunne hjælpe en skønjomfru i nød."
   Han kunne ikke lade være med at smile stort.
   "Jeg må hellere komme tilbage til festen. Min ven venter på mig." Det var en løgn, men han var bange for hvad der ville ske hvis han blev. "Kom godt hjem, Siri."
   "Det skal jeg nok. Farvel min ædle ridder." Hun nejede og grinede bagefter.
   Åh gud, hendes grin var noget af det sødeste han havde hørt. Han kunne ikke lade være med at grine. Den måde hun spillede videre på skønjomfru. Ingen piger han kendte ville gøre sådan noget. Han fik lyst til at kysse hende og så en løsning. Han kunne spille videre på det. En ædel ridder kysser en skønjomfru på hånden. Han bukkede for hende.
   "Farvel, skønjomfru." Han tog hendes hånd og kyssede den. Hun nejede og smilede igen og så begyndte hun at gå. han begyndte også at gå, men vendte sig lige om for at se på hende igen, inden han gik ind og festede lidt videre.