De næste dage kredsede Nanna om den tunge bog. Hun læste i den og noterede sig interessante afsnit. Men hvorfor var Herbert Prater overhovedet medtaget? Atter kiggede hun på det afsnit, som æseløret havde mærket:

"Herberg Prater har tidligere taget skarpt afstand fra rygterne, om at der skulle være afholdt seancer på hans kursusforløb, men han er alligevel medtaget i denne bog, på grund af en række vidneudsagn fra tidligere tilhængere af FFF."
   - Men der var jo ingen vidneudsagn i bogen? Det syntes Nanna var underligt.
   Beslutsomt gik hun på Internettet og efter et par klik havde hun navn og adresse på forfatteren Jonas Strand. Hun satte sig med Oskar på skødet og trykkede cifrene på mobiltelefonen.

Der gik lidt, før nogen svarede. Nanna strøg katten over den bløde pels. Oskar nød spindende hendes kærtegn og æltede hendes knæ med bløde poter. Omsider blev røret taget.

"Æehm, hallo..." lød en venlig mandestemme.
   "Mit navn er Nanna Bang," sagde hun og satte katten ned på gulvet. Det var Oskar tydeligvis utilfreds med og brummede fornærmet, før han med højt løftet hale skred ud i køkkenet, for at se om der skulle være fremtryllet noget i madskålen.
   "Jeg ringer til dig, fordi jeg har nogle spørgsmål til din bog, "Heksesabbatter i moderne tid."

Der blev tavshed i den anden ende, så kom det langsomt. "Hvad vil du vide?"

"Jeg ville egentligt gerne, at vi skulle mødes." Nanna holdt vejret. Måske afviste han hende som en skør fan, men hvad pokker? Der kunne jo ikke ske noget ved at forsøge. "Det drejer sig om Herbert Prater."



Jonas Strand og Nanna aftalte at mødes på Café Front Page inde ved Søerne. Nanna kom først, åbnede frakken og tog halstørklædet af, mens hun bestilte en kop kaffe ved baren. Hun satte sig ved et af vinduesbordene. Der var ikke ret mange andre mennesker derinde den formiddag. Et ungt par sad og hang over hver deres cola ved avisstanderen og længere henne en mor med et barn, der sov i klapvognen. Stille jazzmusik kom ud af skjulte højtalere. Nanna smagte på kaffen og så ud på fodgængerne langs Sortedams Søen, mens hun ventede på Jonas Strand.

Omsider stod en fyr sidst i tyverne i døren. Han spejdede rundt og lod blikket hvile på Nanna, der smilede og nikkede. Manden var høj og iført en duffelcoat og et grønt halstørklæde. Vinden havde uglet hans rødblonde hår og givet ham farve i kinderne. Han smilede og gik over mod bordet.

Jonas viste sig at være sulten og det var Nanna egentlig også. De valgte sandwich fra det håndskrevne menukort på tavlen og opdagede de syntes om det samme.

Nanna fortalte hvordan hun havde fundet bogen hos moderen og læst de få linier om Herbert Prater. Jonas nikkede venligt, men sagde ikke noget.
   "Jeg forsøger at samle noget viden om ham og derfor blev jeg interesseret, da jeg så ham omtalt i din bog. Jeg vidste faktisk ikke at andre forbandt ham med okkultisme."

Jonas tog en bid af sin sandwich. "Det er heller ikke sikkert det er sandt, selv siger han jo nej, men der går i hvert fald rygter om det." Han tørrede sig om munden med servietten.

Nanna tog den store bog op af tasken og slog op på billedet af Herbert Prater. Hun så opfordrende på ham. "Jeg kunne ikke finde dem."

"Hvorfor er du egentligt så interesseret i ham?" spurgte Jonas Strand i stedet og så på hende. Der sad en lille klat majonæse i den ene mundvig.
   Nanna svarede først ikke, så glattede hun over den hvide dug med fingerspidserne. "Han er - eller han var..." Hun så op, "- min stedfar." Hun mødte Jonas øjne. "Og jeg kender ham ret godt."
   "Så kunne du vel spørge ham selv?" Jonas tog en bid af sin sandwich.
   Nanna rystede på hovedet og smilede afvisende. "Vi er slet ikke på talefod."

Jonas og Nanna sad lidt i tavshed. Jonas så ud på den begyndende regn, og cafeen blev hurtigt fuldt af mennesker, der søgte ly for vejret.
   "Jeg blev faktisk truet til at ikke at medtage vidnerapporterne." Jonas trak på skuldrene. "Jeg havde ikke råd til sagsanlægget og min forlægger anbefalede mig at tage kapitlet ud."
   "Truede Herbert Prater dig?"
   "Hans advokater." Jonas løftede sin sandwich. "Jeg talte aldrig direkte med Herbert Prater selv, alt foregik gennem hans jurister."
   Nanna rystede på hovedet og pillede i salaten på tallerkenen. "Jeg ved godt, han har fået magt. Jeg var til et af hans foredrag og så en politiker blandt publikum. Det undrer mig ikke, at han pudsede en flok advokater på dig."
   "Ja," sagde Jonas og tyggede af munden. "De virkede ret barske.."
   Nanna så op på Jonas. "Hvad jeg ikke forstår, er hvordan i alverden, det er lykkedes Herbert Prater at få så stor en succes?" Hun lagde sin sandwich ned. "Jeg forstår ikke, folk ikke gennemskuer ham?"
   Jonas Strand så interesseret på hende. "Det lader til at du ved en hel del mere end jeg - prøv at fortælle lidt om ham."
   "Med hvordan jeg traf ham?"
   Jonas nikkede. "Lad mig høre, hvordan du har oplevet Herbert Prater."

Nanna sad lidt og blikket blev tåget. "Min far døde, da jeg var ret lille. Min mor sørgede helt forfærdeligt, men på en eller anden måde fandt hun trøst i Herbert Praters menighed. Oprindelig var han lægprædikant ude på vestkysten. Så røg han ud af kirken over en batalje med regnskaberne, tror jeg det var - men han tog halvdelen af menigheden med sig."
   Nanna sukkede. "Min mor var en af dem - tilhængerne. Hun og Herbert giftede sig året efter." Hun holdt en lille pause. "Jeg var tolv år og bryllupsdagen var den sidste gang, jeg hørte min mor le."
   Jonas drak af sin kaffe og nikkede opmuntrende til hende. "Jeg havde en idé om at han nok kom fra en frikirke."
   Nanna nikkede. "Herbert Prater havde allerede et ægteskab bag sig, da han mødte min mor. Hans forrige kone var død i barselsseng og barnet, det var vist en dreng, blev anbragt udenfor hjemmet. Det har jeg fra min mor. Jeg ved faktisk ikke hvad der skete med ham eller om Herbert har kontakt til ham, det var åbenbart ikke noget han drøftede med min mor."
   "Hvad skete der så?"
   Nanna sukkede og pillede ved den hvide dug. "Min mor er oprindelig ud af en meget velhavende slægt og ved sit giftemål fik hun båndløst en større formue, plus ejendommen, som Herbert nu bor på. Jeg tror det var derfor han var så interesseret i hende." Nanna rystede på hovedet og så over på Jonas. "Med mors penge kunne han føre sig frem på helt nye måder - slut med at køre fra by til by på jagt efter nye tilhængere. Med tv-reklamer var der ingen til at stoppe ham. Du har vel selv set hans budskaber?"

Jonas gumlede af munden og nikkede, så tørrede han sig med servietten. "Jeg har nu aldrig regnet ham som decideret farlig, selv om jeg naturligvis undrede mig over hans aggressive facon, så måske er der noget i det."
   Nanna så på ham. "Jeg er slet ikke i tvivl, om at han er involveret i noget ubehageligt."

Hvornår Nanna var begyndt at få mistanke om at Herbert Prater havde en mission huskede hun faktisk ikke. Der var bare små brikker til et puslespil, der af sig selv begyndte at samles.
   Måske var det synet af ham i tårnværelset med kyllingekroppen i hånden, mens det hovedløse dyr sprøjtede blod i små røde pumpende bevægelser, ned på kridtstregerne. Blodet der flød ud over tårnværelsets gulv og misfarvede det pommerske fyrretræ.
   Blikket i Herberts øjne var vanvittigt, da han løftede kniven og stak den i fuglen. "Salomon!" råbte han, før hun var vendt om og styrtet ud af døren. Hun havde nået at se den globus, der stod derinde i midten af pentagrammet. Globussen havde været vædet med kyllingeblod, som var løbet over kloden i uregelmæssige floder.