Om fordomme


19 år siden 4 kommentarer Essays mennesker meninger tanker

1Hvad nu, Anita? - Kapitel 27
Mens generalforsamlingen var på sit højeste, sad Anita og Martin ... [...]
Romaner · socialrealisme, magtkamp, familierelationer
6 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 26
Det var den aften, hvor generalforsamlingen skulle finde sted. An... [...]
Romaner · magtkamp, socialrealisme, sociale illusioner
13 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 25
To dage efter kom Jens hjem og fandt indkaldelsen til generalfors... [...]
Romaner · magtkamp, socialrealisme
20 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 24
Anita havde svaret på en mail fra Johnny efter hun var kommet hje... [...]
Romaner · magtudøvelse, afmagt, magtspil
27 dage siden
1Hvad nu, Anita? - Kapitel 23
Nu var det søndag og Anita var glad for at have endnu en fridag. ... [...]
Romaner · familierelation, familieliv, magtudøvelse
1 måned, 4 dage siden
2Hvad nu, Anita? - Kapitel 22
Det var lørdag formiddag, og det var friweekend. Hun var vågnet t... [...]
Romaner · familiebånd, familieforhold, familierelation
1 måned, 11 dage siden
1At være pacifist
Jeg ville gerne være pacifist og antimilitarist · Dylan var den sto... [...]
Digte · verden, pacifisme, fred
1 måned, 14 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 21
Nu var det endelig fredag med tidlig vagt, og så var der en friwe... [...]
Romaner · kriminalitet, magtudøvelse, socialrealisme
1 måned, 18 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 20
Det var en dag med meget solskin, og Anita følte sig godt tilpas ... [...]
Romaner · socialrealisme, kriminalitet, hetz
1 måned, 25 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 19
Så var det vaskedag. Det var Anitas tur til at tage tøjvasken, og... [...]
Romaner · socialrealisme, kriminalitet, familieforhold
2 måneder, 2 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 18
Det var endelig en fridag på en hverdag, hvor hun så var alene i ... [...]
Romaner · kriminalitet, familieforhold, socialrealisme
2 måneder, 9 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 17
Jens og Marianne og deres piger skulle ud med hunden. Den gik med... [...]
Romaner · socialrealisme, kriminalitet, sociale problemer
2 måneder, 16 dage siden
2Hvad nu, Anita? - Kapitel 16
Endelig kom der en fridag, hvor hun var alene og med et tåleligt ... [...]
Romaner · socialrealisme, familierelation, familieforhold
2 måneder, 22 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 15
Det var en kold vinter, og netop nu efter nytår var det særlig sl... [...]
Romaner · socialrealisme, magtudøvelse, familierelation
2 måneder, 26 dage siden
2Hvad nu, Anita? - Kapitel 14
Næste dag gik til ende, endnu en kedelig dag, men nu så hun frem ... [...]
Romaner · juletid, socialrealisme, tabt lykke
3 måneder, 3 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 13
Nu var det blevet en fridag igen, hvor hun var alene. Det havde v... [...]
Romaner · socialrealisme, familieforhold, en familie der lidt tab
3 måneder, 11 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 12
Hun opdagede, at hun gik og småsang. Det var vist en sang, som de... [...]
Romaner · socialrealisme, intolerance, familie
3 måneder, 14 dage siden
11Bedrevidenhed
For nogen er livet så let, · de løsninger har på det hele. · De vil s... [...]
Rim og vers · letkøbte løsninger, magtesløshed, råd
3 måneder, 19 dage siden
2Hvad nu, Anita? - Kapitel 11
Anita fik ret, næste dag kom hendes far hjem. Denne dag havde hun... [...]
Romaner · socialrealisme, familieforhold, magtkamp
3 måneder, 21 dage siden
3Snyltere
En snylter energien suger, · den slipper ind hver gang vi sluger · fo... [...]
Rim og vers · mennesketyper, udnyttelse, magtkamp
3 måneder, 23 dage siden
4Omsorgstvang
Nogen vil så gerne hjælpe mennesker · og søger jobs som ud på omsor... [...]
Rim og vers · satire, afhængighed, social nød
3 måneder, 26 dage siden
3Hvad nu, Anita? - Kapitel 10
Denne dag var der et opslag i butikkens baglokale. Førstehjælpsku... [...]
Romaner · socialrealisme, familierelation, hverdagen
3 måneder, 28 dage siden
4Hvad nu, Anita? - Kapitel 9
I dag var det sidste dag hun var alene. Hendes mor kom først hjem... [...]
Romaner · familie, familieforhold, socialrealisme
4 måneder, 3 dage siden

Puls: 51,0

Publiceret: 15
Afgivet: 28
Modtaget: 40
Mogens Sørensen (f. 1957)
Engang i tresserne prøvede dansk TV at gå rundt i Paris' gader og spørge tilfældige folk på gaden, hvad de vidste om København. En af dem vidste, at det var et eller andet sted mod nord, og han havde hørt, at man skulle være forsigtig, for der gik isbjørne på gaderne. Der var mange, der blev forarget over, at han vidste så lidt om vores kære hovedstad, men hvem ved om vores forestillinger om fremmede lande er lige så langt ude i skoven.
Når jeg trækker den historie frem, så er det fordi det er et eksempel på en fordom og en god demonstration af, hvad dens væsen er.
Selve ordet siger det klart: en dom er en definitiv vurdering af en sag, som kun vanskeligt eller umuligt kan omstødes, og at det er en FORdom siger, at den fældes forud, dvs., før sagen er blevet set eller hørt. Franskmanden i det indledende eksempel havde aldrig været i København, så hans dom er afsagt før han har set København og dermed en fordom.
Hvordan opstår en fordom?
Den starter med en kerne af sandhed. I vores eksempel består den i, at København ligger nordpå i forhold til Paris og kommer man tilstrækkelig langt mod nord, så er der isbjørne. Ud fra disse facts drages den slutning, at der må være isbjørne i København. Sådanne fejlslutninger beror på manglende viden, i dette tilfælde:ved han enten ikke hvor langt nordpå København ligger eller også ved han ikke hvor langt nordpå man skal, før man risikerer at møde isbjørne.
Så en af de vigtigste årsager til fordomme er en begrænset viden, hvor man ikke kender alle facts og derfor drager fejlslutninger.
Kan en fordom omstødes?
Det er vanskeligt, ofte umuligt. Vores franske ven får aldrig sin fordom nedbrudt, for han frygter at tage til København på grund af isbjørnene, og derfor får han aldrig sin opfattelse afkræftet. Fordommene lukker ifølge deres natur for deres egen nedbrydning, da de oftest er negative og skræmmer den fordomsfulde fra at undersøge sagen.
Så ved at betragte denne lille historie fra Tv's ungdom har vi set tre karakteristiske træk ved fordomme: de er som ordet siger opstået forud for egen personlig erfaring, de bygger på en kerne af sandhed hvoraf der drages forkerte slutninger og holder folk væk fra fordommens genstand, så de aldrig eller kun vanskeligt får fordommen nedbrudt.
De træk genfinder vi ved andre fordomme.
Lad os se nogle andre fordomme, vi starter med fordomme om bestemte kunstneriske udtryksformer.
Hvor ofte har jeg ikke hørt sætningen, når jeg fortæller om et biografbesøg: "jeg går aldrig i biografen, det er jo bare vold og sex det hele!" Her kunne jeg sagtens nævne de første ti film eller flere, der for tiden går i biograferne, der ikke er voldelige eller pornografiske, men dommen er fældet, så det er vanskeligt at få den omstødt.
Pågældende går - som han selv siger - aldrig i biografen, han læser formodentlig derfor aldrig anmeldelser af de nye film, hvad skal han bruge tid på det for, når det ikke interesserer ham? Muligvis ser han af samme grund aldrig film i fjernsynet.
Så dommen er fattet forud.
Den har også en kerne af sandhed, for det ville jo være dumt at benægte, at der findes voldelige og pornografiske film, men fejlslutningen består i, at hele filmmediet fordømmes over en kant. Med denne fordom tages alle de poetiske hverdagsfilm og poetiske menneskeskildringer og smides i skraldespanden side om side med alt affaldet, der i min ungdom kunne have gået i den nu lukkede Colosseum Bio, en biograf på Nørrebro, der viste ekstremt voldelige film.
Denne fordom er vanskelig eller umulig at bryde ned, for har han den ide, at alt i biograferne er vold og sex, så har han ingen interesse i at løse billet til nogen af filmene. I lighed med isbjørnene i vor franske vens fordom holder forestillingen om voldsscener i hver eneste film denne fordomsfulde dansker borte fra alle film, også de film, der kunne afkræfte fordommen.
Hvad med denne fordom: tegneserier er underlødigt bras!
Dem, der siger det, har aldrig læst tegneserier. Dommen fældes forud.
Så er der sandhedskernen: det kan jo ikke nægtes, at der findes elendige tegneserier, men tegneseriemediet fordømmes over en kant. Skulle logikken køres igennem, så fordømte man også romanen, fordi der skrives elendige romaner.
Fordommen afkræftes muligvis ikke, for når man har denne ide om tegneserier, så læser man heller ikke de tegneserier, der kunne afkræfte fordommen.
Eller hvad med fordommene om bestemte genrer som dårlig litteratur per definition? Selve forestillingen om f. eks. krimier som dårlig litteratur afholder også fra læsning af de krimier, der kunne afkræfte fordommene, og jeg kunne aldrig finde på at benægte, at der er skrevet meget elendig litteratur i den genre. Finder vi ikke eksempler på det i alle genrer? Ligesåvel som der er forskel på Nick Carterbøgerne og Raymond Chandler, er der også forskel på Barbara Cartland og Jane Austen, der er forskel på Morten Korchs skildring af landlivet og så Blichers. Indenfor hvilken litterær genre findes der ikke tilfælde af elendig litteratur, som kan holde liv i eventuelle fordomme om pågældende genre?
Fordomme om musik passer også ind i mønstret, som f. eks. at rock er larm det hele. Der er dårlig rockmusik, der er ren larm, men når så man prøver at nedbryde fordommen ved at spille en stille rockballade, så hedder det: det er ikke rigtig rock. Det svarer til hvis nu vores franskmand i eksemplet hørte fra en, der havde været i København, at der ikke var isbjørne i gaderne, så ville han tro, at pågældende i virkeligheden havde været et andet sted end i København.
Så er der fordomme om mennesker.
En norsk kammerat fortalte mig engang, at en ældre dame sagde om den unge pige, der boede ved siden af hende, at hun bandede så forfærdeligt, det var ikke til at holde ud. Da han havde lejlighed til at tale med den unge pige bemærkede han til sin undren, at hun ikke bandede, hun brugte ikke engang lokumsudtryk. Da han konfronterede den ældre dame med det, sagde hun, at alle unge i dag bander fælt. Efterhånden måtte han se i øjnene, at den ældre dame på grund af sin fordom hørte bandeord for sit indre øre hver gang hun hørte et ungt menneske tale.
Sandelig er der da unge mennesker, der bander meget, men kender banderi nogen alder?
I mine unge dage var der også mange, der havde den fordom, at alle indvandrere gik med kniv, og hvis de blev vidne til en episode på gaden med skænderi og måske endda slagsmål, hvor den ene eller begge parter var mørk i huden, så mente de at se en kniv i hånden, selv om politiet, når de kom og stoppede det, fandt dem ubevæbnede. Tror man noget, så mener man at se det.
Fordomme har den karakter, at de låser sig selv fast, og de har den virkning, at indehaveren af dem ser og hører det, som fordommene siger han skal se og høre.
Hvis man har en fordom om en bestemt litterær genre, at den altid indeholder stereotype persontegninger, så vil man hver gang man læser en tekst af denne genre, opfatte persontegningerne som stereotype.
Så fordomme indretter sig per natur efter, at de ikke skal ændres.
Er det da ikke muligt at ændre menneskers mening?
Jo, men fordomme er ikke meninger i den forstand. De er definitive domme fattet på forhånd, og domme er svære eller umulige at omstøde. Meninger er ikke dannet forud, de bygger på erfaringer og logik. Det gør fordomme ikke, det bygger på begrænset viden, hvoraf der drages forkerte slutninger.
Nogen vil sige, at vi ikke undgår fordomme, det er umuligt at undgå, at vi har en mening om en sag, før vi stifter bekendtskab med den første gang. Vi har en forestilling om et land, før vi besøger det, vi har en forestilling om en genre før vi stifter bekendtskab med den, vi har en mening om bestemte folkefærds mentalitet og kultur før vi møder dem. Det kan ikke undgås, men der skal skelnes mellem fordom og forudforståelse.
Forskellen på dem er ikke, at fordommen er forkert og forudforståelsen er rigtig, for fordommen har en vis chance for at være rigtig, selv om den ofte ikke er det, og forudforståelsen kan være forkert.
Forudforståelsen er i modsætning til fordommen ledsaget af en vilje til at revidere opfattelsen. Hvis den i indledningen nævnte franskmand i stedet for at have fordommen om København som et sted hvor der er isbjørne på gaderne har det som forudforståelse, så har han måske lyst til at udforske mere nordlige egne af Europa og tager til København som det første. Her kan det være, at han ender med at grine af, at han troede der var isbjørne. Forudforståelsen kan rettes, det er meget besværligt med fordommen. En person med en forudforståelse vil også holde sanserne mere åbne, så opfattelsen kan blive revideret.
Så bliver denne forudforståelse til forståelse, og denne bliver revideret og får nyt tilføjet ved næste erfaring og sådan bliver det ved. Sådan udvikles ens indsigt, både ens personlige og menneskehedens samlede viden. I denne positive cirkel, der giver indsigt, er fordommen en bremseklods. Tænk på, hvordan videnskabelige nyvindinger er blevet modtaget, da de blev præsenteret for første gang. Det har ikke skortet på forargelse.
Så hurra for den positive forudforståelse, også selv om den må revideres. Den er vejen frem.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/08-2005 19:36 af Mogens Sørensen (Mons1957) og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 1583 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.