Modtaget: Jeg er her for dig.

Victoria læser beskeden på skærmen og smiler. Det er sådan en simpel sætning, men det løfter hendes humør utrolig meget, især i betragtning af den dag hun har haft. Som hun har, minder hun sig selv om. Den er ikke overstået endnu. Og hun har ikke meget håb for, at den sidste halvdel af den vil gøre op for den første. Det har været en af de dage. En virkelig lorte dag. Hun har haft nogle forfærdelige dage i sit liv, men så viste dagen her sig, fast besluttet på at sparke noget røv. Og det var præcis hvad den gjorde.

Sendt: Tak! Du ved ikke hvor meget jeg havde brug for at høre det.

Modtaget: Du er velkommen :)

Sendt: Og ved du hvad, i dag startede endda så godt. Og så gik det bare ned ad bakke!

Victoria typer og presser send uden at tænke og da hun genlæser sin besked, græmmer hun sig lidt. Det var ikke meningen at hun ville læsse af på en af sine venner, når de bare rækker ud for at give hende lidt støtte. Men hun har ikke haft en chance for at tale med nogen endnu og hun har virkelig brug for at bitche.

Modtaget: Hvad skete der?

Hun ser på svaret og trækker på skuldrene. Well, de spurgte...

Sendt: Jeg fandt ud af i formiddags, at min fars kræft er i remission. Og så fik jeg en sms fra min chef, der fortæller mig, at jeg får en forfremmelse på arbejdet.

Modtaget: Tillykke!

Sendt: Tak! Alt gik så godt!

Modtaget: Så, hvad skete der?

Sendt: Jeg forlod min lejlighed.

Hun får en 'XD' som svar og griner for første gang den dag.

Lovende, tænker hun. Hun fortsætter.

Sendt: Jeg missede mit tog i morges, hvilket ikke er så stort et problem, men en nar i metroen spildte kaffe ned af mine bukser!

Modtaget: Sikke en idiot!

Sendt: Lige præcis! Han havde ikke engang anstændighed nok til at undskylde eller tilbyde at betale min renseri regning. Det var bukser til 2000 kr han ødelagde!

Modtaget: Hvad skete der så?

Sendt: Da jeg kom på arbejde fandt jeg ud af, at min chef er sygemeldt i en måned med kyssesyge! Derfor skrev hun til mig om min forfremmelse imorges - så jeg ikke ville klage når jeg fandt ud af hvor meget arbejde hun tørrer af på mig.

Modtaget: Avs!

Sendt: Yup. Hvis jeg ikke elskede hende så meget ville jeg snige kløpulver i hendes shampoo.

En ny række af 'XD' gør at Victoria griner højt.

Modtaget: Jeg håber du ikke har noget imod jeg siger det, men hvis det er alt hvad der er sket for dig, så er du sluppet let.

Sendt: Og jeg er enig med dig, men det er det ikke...

Modtaget: Åh åh.

Sendt: Aha, du har ret. Jeg fandt ud af, efter at jeg flyttede ind i mit nye kontor...

Victoria snøfter, tørrer en tåre fra sin kind.

...at min kæreste har været mig utro med en person på arbejdet. En fotograf.

Modtaget: Åh nej.

Sendt: Ja.

Modtaget: Hvordan fandt du ud af det?

Victoria tager en serviet fra en nærliggende boks og pudser næse. Hun har forsøgt at lade være med at tænke på denne del af dagen det meste af eftermiddagen, men sandheden er at det ikke er lykkedes hende.

Sendt: Fotografens kontor ligger ved siden af mit nye...og de var derinde sammen... højlydte sammen.

Modtaget: Åh Gud! Sikke en forfærdelig måde at finde ud af det på! Jeg er så ked af det på dine vegne!

Sendt: Tak. Det viser sig, at han har listet sig ovenpå og knaldet hende i de sidste seks måneder...og det meste af kontoret vidste alt om det. Jeg var den eneste, der ikke gjorde.

Victoria sender beskeden, typer og sender så hurtigt en anden, før hun kan modtage endnu en trøstende sms. Det er den eneste medfølelse, som hun har modtaget i dag. Det er fra den forkerte person og det stikker lidt for dybt.

Sendt: Jeg forlod arbejdet tidligt for at håndtere dette, pakke hans ting og få ham ud af min lejlighed, men jeg brød sammen i metroen. Jeg løb ud på toilettet, låste mig ind i en wc boks, tog min telefon frem for at sende en sms og tabte den pladask i toilettet. Jeg ødelagde også en helt ny skjorte, da jeg fiskede den op. Den var dernede i mindre end fem sekunder og det åndssvage tech var død. En telefon til 8000 kr, bare væk.

Modtaget: Plus, hvad jeg gætter på var et designer outfit?

Victoria læser dette og brister i tårer. Hun havde helt glemt det. Hendes skjorte og bukser ligger på hendes seng og venter på at blive afleveret hos renseriet, men hun har ikke meget håb for det.

Sendt: Og jeg kan ikke engang bestille en pizza og sørge rigtigt, for jeg bliver nødt til at tage tilbage til arbejdet i aften og afslutte et ligegyldigt projekt for min chefs chef.

Modtaget: Det sutter røv. Jeg har ondt af dig.

Sendt: I det mindste har jeg besluttet at forkæle mig selv med en Uber. Der er no way, at jeg tager metroen på dette tidspunkt af natten.

Modtaget: Ja. Uber er fantastisk.

Sendt: Jeg må indrømme, at det er min egen forbandede fejl. Jeg mener...når jeg kigger tilbage, så var der et bjerg af beviser for, at han var mig utro - telefonopkald, som han ville løbe ind i et andet rum for at tage. Sms'er han ville slette sekundet jeg kom ind i lokalet. Blå mærker, som han ikke kunne forklare, der lignede sugemærker mistænkeligt meget. Han plejede at dække dem med makeup, men til sidst forsøgte han ikke engang at skjule dem. Det var faktisk 'under næsen på mig' indlysende. Jeg tillod bare ikke mig selv at se det. Jeg ved ikke hvorfor jeg var så blind. Jeg føler mig så dum.

Modtaget: Jeg tror ikke, at du er dum. Jeg tror, at vi har tendens til at overse ting, når vi ved at sandheden vil gøre ondt. Alt imens vi beder til at det hele ordner sig selv, så vi ikke behøver at tage os af det. Det er bare en del af at være menneske.

Sendt: En del af at være et dumt menneske.

Modtaget: Overhovedet ikke. Det lyder som om du havde meget på din tallerken; med din far, der er syg og en forfremmelse på arbejdspladsen. Du havde sandsynligvis ikke brug for endnu en ting at bekymre dig om, så du håbede at der ikke var noget at bekymre sig om.

Sendt: Tjaa, for at være ærlig, jo mere tid jeg bruger på at ynke over det, jo mere bliver jeg klar over, at jeg savner min telefon mest af alt.

Modtaget: Der kan du bare se XD

Sendt: Well, i det mindste har jeg dig, ikke? Du er her for mig.

Modtaget: Det er rigtigt. ;)

Den blinkende smiley får Victoria til at klukle lidt, men så går det op for hende - hun har ingen anelse om hvem hun snakker med lige nu. Hvem var den sidste person, der sendte hende en blinke emoji? Louise? Mette?

Sendt: Forresten, ikke for at være uhøflig eller noget, men det er en ny telefon og jeg har ikke nogen af mine kontakter. Hvem er du?

Modtaget: Mit navn er Sebastian.

Vent? Sebastian? Tænker hun. Jeg kender ingen Sebastian!!?

Modtaget: Jeg er din Uber-chauffør. Jeg er her for at hente dig.

Victoria læser disse ord og fra bunden af hendes hals kommer en kvalt gurgle lyd ud.

Sendt: Åh.

Hun slår håndfladen i panden et halvt dusin gange, før hun kommer på et bedre svar.

Sendt: Du er tidligt på den. Jeg forventede dig ikke før om en halv time.

Modtaget: Det beklager jeg. Der var ikke meget trafik.

Sendt: Heldige mig...

"Dumme, dumme, dumme!" Hun stønner, klar til at synke ned i sofaen, blive et med puderne og forsvinde. Men hun kan stadig slippe udenom denne pinlige situation, beroliger hun sig selv. Hun kan bare fortælle denne stakkels fyr; "Tak, men nej tak!" og finde en taxa. Eller, hvorfor skal hun overhovedet tage tilbage til arbejdet i aften? Hun kan udskyde det til imorgen. Hvis hun går i seng nu, står op klokken fire, møder ind klokken fem og får en tidlig start, så kan hun være færdig med det ved otte-tiden imorgen aften.

Jep. Der er løsningen.

Hun begynder at skrive en sms med den klang, da hendes telefon bipper.

Modtaget: Hør, det er nok for tidligt og jeg vil ikke gøre dig ubehageligt til mode, men da vi har lidt tid kunne jeg måske byde dig på en kop kaffe? Vi kan snakke lidt mere om det røvhul af en ekskæreste du har, hvis du har lyst.

Victoria stirrer på Sebastians besked og et smil trækker i hjørnet af hendes mund. Hun kunne gå igennem den forudsigelige smøre og tale sig selv fra dette - for hvad ved hun egentlig om denne fyr? Hvad hvis han er en seriemorder? Hvad hvis han lokker hende ind en falsk følelse af tryghed? Yadda-yadda-yadda. Men hun havde allerede haft til hensigt at sætte sig ind i denne fyrs bil og lade ham køre hende til en tom kontorbygning. Hvordan er kaffe anderledes? Og desuden ville en stærkt oplyst og travl Barezzo være langt mere sikkert, ville det ikke?

Modtaget: Vi kan plotte din hævn. Jeg kan hjælpe. Jeg har en flugtbil. Hvad siger du?

Victoria fniser. Sebastian virker som en sød fyr. Han er en god lytter. Han er venlig. Han har humoristisk sans. Hvad i alverden kunne der være galt med ham? Måske hun selv skulle finde ud af det. Når en dør lukkes, så åbnes en ny, er det ikke det man siger? Nu skal hun bare finde modet til at gå igennem den.

Sendt: Hvad med at du byder på kaffe og vi snakker om alt andet end min eks?

Modtaget: Lyder perfekt ;)


THE END