"Vil du spille Tegn og Gæt?"

Clarissa sender sin kæreste et irriteret blik som respons til hans spørgsmål, fra hvor hun ligger et par meter væk på det hårde stuegulv. Hvordan Lennart kan lyde så forbløffende munter i 42 graders varme vil hun aldrig forstå.

Selvfølgelig, hvis elektriciteten i deres lejlighed ikke var kortsluttet ved midnat, så kunne Clarissa også være munter. Det ville være meget sjovere at være fanget indendørs lige nu, hvis ventilatoren havde virket.

"Nej," stønner hun og åbner knap munden for at undgå at hendes vulkanske ånde på en eller anden måde kommer i kontakt med hendes hud.

"Pictionary?"

"Nej."

"Matador?"

"Pfft. Absolut ikke."

"Du vil aldrig spille Matador. Hvorfor ejer vi det overhovedet?"

"Fordi det skal man når man vokser op og får sit eget sted. Det er en lov, tror jeg."

"Hmm. Vil du se en film?"

"Det er for varmt til at koncentrere sig om en film."

"Har du lyst til..." Lennart stirrer op i loftet og forsøger at komme på en idé, som han ikke allerede har foreslået. Men bjælkerne over hans hoved er ingen hjælp "... skal vi tage ned til havnebadet?"

"Ugh! En offentlig pool!? Alle i byen kommer til at være der! Der vil være overfyldt da alle tager derud, det vil være som at bade i menneske suppe. Jeg troede du kendte mig, Lennart Larsen!"

"Skal vi tage i Kongens Have?"

"Vi ville være nødt til at gå derhen," klynker Clarissa. "Og jeg nægter at gå nogen steder."

"Vi kan tage i Fitness World?"

"Missede du delen om ikke at gå?"

"Vi kan tage metroen derover. Du ville ikke engang behøve træne. Du kan bare sidde i massagestolen og se tv." Lennart vender hovedet for at se Clarissas ansigt og forsøger at vurdere, om hun overvejer hans forslag. Hun er sparsommelig med sine følelser, så det er svært at tolke. "Fitness World har aircondition."

"Men metroen har ikke!" Clarissa forsøger at kaste hænderne op i luften i frustration, men de er for tunge til at løfte i denne fugtighed. "Hvorfor har du brug for at vi laver noget?"

"Hvis vi kan finde på noget at lave, så kan det få tiden til at gå hurtigere."

"Tiden har sneglet sig afsted lige siden temperaturen ramte 35 grader. Hvis jeg bevæger mig, så stopper den helt." Clarissa sukker. "Niks. Jeg vil bare vente her indtil elektriciteten kommer tilbage. Eller min hjerne smelter. Hvad end der kommer først."

"Du ved, selv om denne situation ikke er så sjov, så elsker jeg virkelig sommeren i byen."

"Og på trods af det, så lykkedes det alligevel på magisk vis dig og mig at falde for hinanden."

"Det er vores fælles kærlighed til Kim Larsen og donuts. Den kombination kan holde ethvert mentalt stabilt par sammen."

"Så sandt."

De ligger i stilhed, limet ubehageligt fast til gulvet af den undertrykkende varme og sveden, der aldrig synes at stoppe med at løbe, men intet gør for at afkøle deres hud. Selv uden at tale, kan Lennart høre Clarissas hjerne køre med hundrede kilometer i timen. Hun har det ikke godt. Hun nyder aldrig varmen - ikke på landet og absolut ikke i byen, hvor manglen på træer betyder, at der ingen skygge er at finde medmindre man har en bestemt destination i tankerne.

Der er steder de kan tage hen, men han ved også, at medmindre en cykel taxa fyldt med is kommer lige op til deres hoveddør, klar til at transportere dem væk til hvor som helst, så rykker Clarissa sig ikke.

"Ooooh," siger Lennart, da han pludselig kommer på en ide, der virker alt for oplagt.

"Ooooh, hvad?" Mumler Clarissa.

"Jeg har den perfekte ide."

"Og hvad er det?"

"Strip poker."

Clarissa sprutter et åndedrag ud igennem sine læber - det nærmeste hun har været på at grine i timevis. "Niksen Biksen, Karen Blixen. Strip poker med dig fører altid til sex."

"Og ...?"

"Og det er for varmt til sex lige nu."

"Hvordan ved du det før du giver det et forsøg? I det mindste kan det dræbe et par timer."

"Eller et par minutter."

"Avs."

"Sorry, men at tilføje varme til varmen vil ikke løse problemet med varmen, Lennart."

Clarissa vender hovedet gennem væggen af fugtighed og kigger på sin kæreste kun iklædt undertøj, ligesom hende selv. Hvis de faktisk spillede strip poker, så ville de ikke have meget længere at gå. Men det lader til, at Lennert er allergisk overfor konceptet at blive på ét sted og lide. Clarissa forstår at han kun forsøger at hjælpe, men hun er tilfreds med at bare at ligge stille og dø. Jo mindre energi de bruger, desto bedre. Hun har ikke noget problem med at gøre det godt igen så snart den elektricitet kommer tilbage, men indtil da må Lennart bare være tålmodig.

"Okay." Lennart sukker og accepterer nederlag. "Men lov mig at når den elektricitet kommer tilbage så..."

"...bestiger jeg dig som en kåd delfin der humper en kajak."

Lennart griner. "Well ... der er et mentalt billede. Vil du i det mindste holde min hånd?"

"Selvfølgelig." Clarissa rækker ud til Lennert, men kun få centimeter fra hinanden bliver luften mellem deres håndflader så uudholdeligt varm, at de begge to stopper. Clarissa ser på Lennarts triste hvalpe ansigt og hendes hjerte smelter. Hun ville ønske, at hun kunne stjæle en smule af hans optimisme, så de kunne lave alt andet end dette, men det kræver for meget energi bare at tænke i denne varme. "Her." Clarissa går på kompromis ved at forbinde Lennarts lillefinger med sin egen. Lennart krøller sin lillefinger tæt omkring hendes og forsøger at formidle den enorme kærlighed han har til hende mens de holder hinanden.

Men i sidste ende føles det ikke som nok.

"Jeg hader sommer," klager Lennart.

Clarissa smiler. "Endelig!"

THE END