Røgen lå som en let tåge under loftet og blev hele tiden tykkere. Den tynde, hvide søjle af røg, arbejdede sig opad og gled sammen til en stor sky, der hang og vidnede om de mange cigaretter, der lå rundt omkring i askebægrene. Mange af dem blev ikke røget. De blev tændt og lagt væk. Røg sig selv op, men det gjorde ikke noget. Man tændte bare en ny.
Lugten af øl kunne ikke undgås, men ingen lod sig mærke med den. På en bar var det ganske normalt, at der var den slags lugte. Musikken drønede ud af jukeboksen og nogen dansede leende rundt på gulvet. Selv sad hun på en barstol og studerede det hele. Så hvordan folk blev mere og mere fulde. Jo mere de fik at drikke, jo mere frigjorte blev de. Kvinderne, der før havde sat og småsnakket, sad nu på skødene af mændene og morede sig. De var ikke længere bange for at få overtrådt deres grænser. Det havde alkoholen sørget for.
Nogle mænd stod nede i baglokalet og spillede pool og deres stemmer kunne svagt høres. Det skete de bandede ind i mellem, men det var også alt. Ingen slåskampe der. Den vilde sang fra jukeboksen blev erstattet med en rolig og nogen forlod gulvet, mens andre trak sig tættere på hinanden og gav sig til at vippe til de stille toner. En eller anden råbte på en øl og hun fjernede blikket fra gulvet til baren. Der stod tomme, halvtomme og fulde glas hele vejen ned af den brede disk. De 2 bartender ilede rundt, snakkede med folk og sørgede for at de fik endnu mere indenbords. Flirtede med nogle af kvinderne, men var på ingen måde påtrængende.
Nu havde hun opholdt sig på baren i omkring en time. Havde brugt tiden på at studere folk. En vane hun holdt sig. Sikkert på grund af sit job. Det job hun holdte sig, gjorde en person mistænksom med tiden. Det var i hvert fald, hvad de rutinerede betjente sagde. Hun holdt nu på at det var godt at slappe af engang imellem og give sine medmennesker en chance. Alligevel var hun åbenbart begyndt at holde øjnene åbne. Smilende drejede hun lidt rundt på stolen, gjorde tegn til en ny øl og kneb øjnene lidt sammen. Måske var hun begyndt at blive lige så skeptisk som sine kollegaer. Hvis de mødte en ny person, så var de straks på vagt. Nej sådan var hun ikke. Hun kunne lide at møde nye mennesker. Ville være ensom, hvis hun bare lukkede sig inde og så alle andre som en forbryder. Det ville ikke være rigtigt. Alligevel havde hun nu brugt en time på at kikke efter en mistænkelig person. Vidste dog godt at det var nytteløst. Hun ville aldrig kunne finde ham imellem en bunke mennesker på en bar. Manden slog til på diskoteker. Ikke på en bar. Det var ikke hans metode. Rynken mellem hendes bryn blev dybere og hun betalte tankefuld for sin øl, før hun satte den for læberne. Hvis sagen havde været normal, så ville hun ikke bruge sin fritid på at spekulere, men det var den ikke.
For 14 dage siden var det første offer dukket op. Liget af en ung kvinde var blevet fundet i sin lejlighed. Kvalt. Havde været død i nogle dage og grunden til hun blev fundet, var hendes veninder. De kunne ikke forstå, hvorfor de ikke havde hørt fra hende. Grunden til det var nu meget simpel, men alle var gået ud fra, hun havde været oppe at skændes med den mand, nogle havde set hende gå sammen med. Det var lige ind til de næste 3 offer dukkede op. Alle i deres eget hjem og alle efter en bytur. Kvalt og man kunne sige, der skulle mere til, før man begyndte at lede efter kun en mand. At kvæle en person i raseri var et mest normale, men.. Der var sammentræf. Alle kvinderne, nu var tallet oppe på 7, havde lagt på maven. Nøgne og med ansigtet vendt væk fra døren. Som om han ikke ville, deres døde øjne skulle følge ham, når han forlod dem. Alle havde de haft sex med denne mand. Der var spor af sæd på lagnet og i deres skede og prøverne viste, det var fra samme mand. En mand politiet ikke havde i sine register, hvilket sikkert betød at han aldrig havde haft noget med loven at gøre før. Det var en af grunden til, at de ikke kunne finde ham. En anden var at ingen kunne beskrive ham. Ingen havde lagt mærke til ham. Sikkert fordi han altid samlede en kvinde op på de fyldte diskoteker. Det var også derfor en af hendes kvindelige kollegaer i aften skulle i byen med vennerne. Det var deres eneste mulighed for at fange ham. At blande sig med mængden og håbe på at hun ville falde i hans smag. Langt lyst hår, en slank og veltrænet krop og sexet klædt på. Ikke for sexet, men dog nok til at en mand ville fryde sig. Helst kjole. Det var i hvert fald, hvad de døde kvinder havde haft på den nat, hvor de mødte deres drabsmand. Hun var blevet spurgt, men chefen havde sagt nej. Det job var ikke noget for hende. Hun var blevet tilkaldt for at sammensætte en profil af den mand, de ledte efter. Nok levede hun op til de krav, denne mand søgte, men hun var ikke vant til at være i marken.
Fnysende tog hun en stor slurk af sin øl og placerede glasset på bordet med et lille bump. - Du ser alt for.. hmm.. alvorlig ud. Forskrækket vendte hun hovedet, missede med øjnene og lagde så let hovedet på skrå. Havde åbenbart været så langt væk i sine tanker, at hun ikke havde lagt mærke til, hun havde fået en sidepartner. De brune øjne glimtede og der lå et charmerende smil om hans sensuelle læber. Langsomt lod hun blikket glide hen ned over det flotte ansigt og hævede så et øjenbryn. Med en finger gjorde han tegn til bartenderne og mødte hendes blå øjne. - En smuk kvinde som du, kan umuligt være blevet brændt af. Ingen mand ville være så dum.
- Er det din normale sætning? Grinende rystede han på hovedet, så det sorte hår dansede hen over hans brede pande. - Jeg plejer at være mere ligefrem.
- Javel ja. De gled hen i tavshed og hun drak langsomt af sin øl, mens hun så ned imod bartenderne. De stod nede i den anden ende og snakkede med nogle unge mennesker. - Du ligner ikke en kvinde, der normalt går på bar.
- Det sker.
- Hvilket jeg kun er glad for. Tøvende drejede hun hovedet igen og mødte hans blik. - Og hvad har det med dig at gøre?
- Intet og dog en hel del. Ligesom de fleste andre mænd herinde, så leder jeg. Da jeg så dig.. Et eller andet fortalte mig, at du er hende.
- Hvor poetisk.
- Og du er ikke en romantiker? Automatisk gled hendes tanker til arbejdet og hun skar en grimasse.
- Ikke til hverdag.
- En skam.
- Og det er du?
- Yderst. Min mor sagde altid, at man skal huske at kærligheden udsprang fra romantik. Eller var det at romantik kunne føre til kærlighed? Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan huske det, men det hænger vist sammen. Det kom drillende og hun kunne ikke lade være med at le over hans pludselige usikre ansigt.
Ved lyden af hendes latter, bredte der sig et drenget smil i hans ansigt og han rettede sig lidt op. - Det var bedre. Du har en.. hmm.. sexet latter og.. De brune øjne forlod hendes ansigt og ned af. - Du har ingen ring på. Ergo er du ikke gift. Hvorfor ikke?
- Jeg har ikke mødt en interessant mand endnu. Og du?
- Det samme. Ingen kvinde der har kunne fange mig. Jeg er blevet anklaget for at være alt for arrogant og tykhovedet.
- Og er du så det? Han tænkte ikke over det, men svarede promte. - Sikkert. Jeg er, som ejer af et kæmpe firma, vant til at koste rundt med folk. Det er lidt svært at hængte af sig, når man kommer hjem og så har jeg det med at falde for svage kvinder. Du er ikke svag vel? Det kom håbefuld og hun trak let på skulderne. - Skulle jeg ikke mene.
- Hvad laver du?
- Jeg er profiltegner hos politiet.
- Ahh en strisser?
- Kan det også kaldes.
- Jamen så er du jo vant til at klare dig selv.
- Det er jeg.
Nattens mørke dækkede dem, da de hånd i hånd gik hjem til hendes lejlighed. Hvorfor hun havde ham med, vidste hun ikke. I løbet af aften havde han fanget hendes opmærksomhed og skønt hun aldrig før havde taget sig en engangsaffære, så virkede det sammen med ham spændende. Han tryllebandt hende. Var dukket op på et tidspunkt, hvor hun behøvede ham. Hvor hun havde brug for at bevise at ikke alle mænd var nogle svin. Derfor låste hun også sin dør op for ham og trak ham med ind i varmen. Han fulgte grinende efter og døren var ikke mere end lige blevet lukket bag dem, før hun befandt sig i hans favn. De sensuelle læber lukkede sig øjeblikket over hendes fyldige i et hungrende kys og hun søgte tæt på den lange, muskuløse krop. Mærkede styrken i ham, men blev ikke skræmt af den. Tværtimod. Han tændte hendes sanser og hun hev efter vejret, da han trak ansigtet lidt væk. De brune øjne læste hendes ansigt. Læste begæret og længslen.
Der var ingen vej tilbage. Hun kunne ikke trække sig, om hun så ville. De var gået over stregen og at stoppe ville være en pine. Derfor trak hun med et blidt smil den lange frakke af ham og han kastede den fra sig. Hvor den endte, så de ikke. De var optaget af hinanden og hendes fingre vandrede langsomt ned over hans ansigt. Følte de rene linier.
Han stod stille og lukkede øjnene, mens hun udforskede de mørke øjenbryn. Kærtegnede de høje kindben og undersøgte den lettere skæve næse. Den havde været brækket, men hun ville ikke stille spørgsmål. Lod bare fingrene glide hen over hans faste læber og ned over kløften i hans hage, før hun kærtegnede de brede kæber. Der var ingen talte ord, men hun lod han forstå, at hun fandt ham smuk. At han fascinerede hende. Det sorte hår var blødt og silkeagtigt under hendes fingre og hun så hen over de brede skulder. Mange kvinder drømte om at finde en mand som ham og hun stod med ham.
Hans stærke arme holdt ganske forsigtigt om hende, mens han fandt sig tålmodigt i hendes undersøgelse. Som om han var bange for at gøre hende fortræd. De brune øjne blev slået op og han så intenst på hende, mens hans hænder gjorde hende fri af jakken. Deres åndedrag steg og hun fik ham smilende med ind i soveværelset. Her klædte de uendelig langsomt hinanden af. Skulle undersøge, hvad de mødte på deres vej. Hver en muskel, hver en kurve og hver en reaktion skulle udforskes og hun vidste at denne nat ville være speciel.
Hans kærtegn var blide og varsomme og hans elskov forsigtig. Han forførte hendes sanser. Overtog hendes lidenskab og søgte gradvis op i hende, så hun kunne vænne sig til ham. Til hans vægt og nærværelse. Som om han ville finde ud af, hvor langt han kunne gå og et mildt smil gled over hans læber, da han fandt ud af, han kunne gå hele vejen. Hun fandt hurtigt ud af at han førte spillet og havde egentligt ikke noget imod det. Han var en fantastisk spiller og hun måtte for første gang i sit liv hengive sig fuldstændig til en mand.
Træt strakte hun sin ømme krop og gned kinden mod puden, mens et lille støn kom over hendes læber. Nogle varme hænder vandrede kærtegnende op over hendes nøgne bagdel og hun åbnede søvnigt øjnene.
- Igen? En mørk brummen kom fra ham, mens hans hænder arbejdede sig op over hendes ryg. Med det samme vågnede hendes krop og hun fniste lavt og ville vende sig, men han holdte hende blidt nede i madrassen. Roligt strakte han sin lange krop ud over hendes og hun lukkede nydende øjnene, da hans læber endte mod hendes kind. Kunne mærke hans hårde lem mod sin ene balle og hev efter vejret, da hans hænder gled op over hendes skulder og hen over hendes nakke.
- Mick hvad laver du? Det kom grødet og han smilte mod hendes kind, mens hans hænder fandt rundt om hendes hals.
- Slår dig ihjel, Faith. Først ville hun grine, man da hans hænder begyndte at stramme om hendes hals gik alvoren op for hende. Hun havde brugt natten på at elske med den mand, hendes kollegaer ledte efter.
Desperat begyndte hun at kæmpe imod. Slog med armene og sparkede vildt med benene, men det var umuligt at ramme ham. Tårerne steg op i hendes øjne, mens hun angst prøvede at hive efter vejret, men det kunne ikke lade sig gøre. De stærke fingre klemte til og hendes kamp ebbede ud. Små prikker dansede for hendes øjne, mens hun følte hendes lunger skulle sprænges. Duften af ham forsvandt, det susede for hendes øre og hun kom med en rallende lyd, før alt blev sort.
I samme øjeblik hendes bløde krop blev rolig, slap han. Det lyse hår væltede rundt om hendes livløse ansigt og han puffede kærligt en tot om bag hendes øre. De blå øjne stirrede udtryksløse ud i rummet. Væk fra døren, som han ville have det. På den måde kunne de blå øjne ikke forfølge ham, når han gik. Langsomt, tankefuld lod han hænderne vandre ned over de smukke kurver, før han kom på benene og fandt sit tøj. Tog det på, mens han så på hende. En skam egentlig. Hun havde været den bedste. Han havde kunne lide hende, men dette havde været nødvendigt. En ting var sikkert. Ingen anden mand skulle røre, hvad der var hans. Han ville ikke dele sin kvinde med andre mænd. På den måde vidste han, at han havde været hendes sidste og at hun fra nu af var hans for evigt. Ved den tanke smilte han bredt, fandt sin jakke i gangen og forlod henført hendes lejlighed.