Havde jeg sat på en cafe, ville jeg have haft røde øre og måske endda et harmfuldt glimt i øjnene. Jeg ville have undret mig. Dybt endda. Have stillet spørgsmål ved det, jeg hørte. Måske ikke højt, men mine tanker ville have været anderledes. Meget anderledes. De ville have været gennemsyret af forargelse. Ikke at jeg anser mig selv for at være specielt snerpet eller gammeldags, men der er dog grænser for, hvad jeg vil ligge øre til. Dog ville jeg sikkert ikke lukke ørene eller flytte mig. Jeg ville, hvis jeg skal være helt ærlig, spidse ørerne og sørge for, jeg fik det hele med.
- Boblebad. En dejlig liflig duft af milde roser og olie. Massageolie.
- Omringet af kvinder. Jeg hygger mig.
- Ihh hvem var det, der rørte min røv? Var det dig, Mark?

Flere af den slags bemærkninger fløj rundt og jeg rynkede brynene. Hvis jeg havde opholdt mig i en biograf, ville jeg have sagt, den film jeg så var pervers. Flere individer i samme bad. Alle nøgne og alle med hedende fantasier.
- Jeg bukkede mig efter sæben og.. Fnis..
- Hov hvad er det, jeg har fået fat i? Det er hårdt. Hvad fanden. Man lever kun en gang og alt skal jo prøves på et eller andet tidspunkt. Skal jeg hive i.. Nåh det var bruseren.
- Ups et eller andet snittede mit lår og gled hen over min hofte.

Havde jeg været i biografen, ville jeg have rejst mig. Jeg ville være gået og hvorfor ikke? Porno har aldrig sagt mig noget. Dog her var ingen billeder. Intet visuelt. Kun ord, men ord der automatisk skabt billeder. Billeder af mange, nøgne, våde kroppe tæt på hinanden. Ikke helt tæt, men tæt. Som hos elskende lige før de smelter helt sammen.
- Det kilder.. Fnis..
- Hvem står på min fod? Vær venlig at hoppe af.
- Ahh elsker at blive skrubbet på ryggen. Længere ned. Tak.

Stilheden omkring mig blev kun afbrudt af min lave latter engang imellem. Jeg var nemlig ikke forarget eller fyldt med harm. For søren da. Det var jo uskyldigt og ganske underholdende, hvis jeg selv skal sige det. Ikke at jeg deltog. Jeg var en tavs, lettere leende, tilskuer. En tilskuer, der kunne se det morsomme i samtalerne. Faktisk undrede jeg mig, i min morskab, over at de kunne finde hoved og hale i deres samtaler. Ordene fløj frem og tilbage imellem folk, men ingen mistede tråden eller tøvede med at svare på de stillede spørgsmål, der gled frem og tilbage.
- Nej det var ikke mig, der rørte din røv, Enney. Måske var det Vib.
- Hvis hvide røv er det, jeg har vendt imod mig? Ret dig op, Lil. Synet er ikke videre pænt.
- Undskyld Mark nu skal jeg fjerne mig.

Flere af den slags bemærkninger fløj fornøjet rundt. Som var der snakke om vejret og jeg rystede smilende på hovedet. Førte sekseren på plads og trykkede så på den lille firkant, der sørgede for, at mine kort selv fandt tilbage på deres plads og min kabale derved gik op. Noget der fik mig til at smile endnu mere og jeg bøjede mig over mit tastatur.
- Snupper mit håndklæde og smutter ud af bagdøren, før en eller anden glider i sæben.

Det var bare en tanke, der slog mig, da jeg slukkede mig computer. Jeg rejste mig. Strakte mig og fik tanken. Hvor er folk frimodige, når de chatter sammen på nettet. Ingen personlig kontakt. Kun kølige taster under fingrene og en lysende skærm foran ansigtet. Ingen ansigter. Ingen stemmer. Ingen nærkontakt og ingen begrænsning. Man kan te sig næsten lige så tosset, som man vil. Der er grænser. Der er altid grænser, men grænser er til for at blive rykket, som en eller anden klog person en gang sagde. På nettet kan det nemt, meget nemt, lade sig gøre. Bare en tanke jeg fik. Bare en tanke.