Vi sad længe, i hver sin side af senge, uden at sige en eneste lyd. Det var faktisk ret akavet, som køreturen her hen..
   "Jenn.. Regnen ser ikke ud til at stoppe foreløbig, så jeg tager bare hjem nu.."
   "Nej, Dyl, bliv.. Hvis den først stopper i morgen, så bliv til i morgen. Det er jo weekend i morgen.. Vi har ikke travlt."
   Jeg fik tårer i øjnene, men skyndte mig at tørre dem væk.
   "Fint.. Jeg bliver til regnen er stoppet.."
   "Jeg henter noget at spise." Sagde jeg, og gik nedenunder.

Da jeg kom op igen, sad Dyl med hovedet i hænderne.
   "Hey Dyl, hvad er der galt?"
   "Jeg.. Jeg føler bare, at jeg gør det forkerte.."
   "Gør hvad forkert?"
   "Den måde jeg er overfor dig.. Du kender mig jo ikke rigtig.."
   Jeg satte mig hen til ham.
   "Dyl, du gør ikke noget forkert, slet ikke"
   Han tog armen om mig, og skubbede mig ind til ham. Jeg tog om hans mave, som et rigtigt kærestepar.
   "Det kan godt ske, at jeg ikke husker vores tidligere venskab, men derfor skal det ikke ødelægge det her.. Vi har noget sammen, noget rigtigt. Og det er der intet forkert i."
   "Hvor du skøn Jenn."
   Jeg smilte, men gik op. Jeg stod i noget tid, og bare kiggede på ham. Han tog min hånd, og sagde, "Hvor mærkeligt det end kan lyde, så elsker jeg at du er så, charmerende, og mærkelig."
   Jeg grinte.

Vi havde tændt musikken, og skruet helt op, vi lagde bare på sengen, og puttede, indtil min mor kom ind..
   "Nåh så det er pga ham, at du ikke svare din opkald.."
   Jeg tog min mobil, og tjekkede mine opkald. "Øh. Hvor har du i det hele taget været henne i dag mor?"
   "Jeg var på arbejde.."
   "Du har intet? Er du fuld?" Jeg sprang op af sengen, og gik hen til hende.
   "Nej.. Jeg fik bare lidt at drikke.."
   "GÅ UD AF MIT VÆRELSE!! NU!!" Råbte jeg af hende.
   Jeg smækkede døren efter hende. Jeg stod i noget tid lænet op af døren, og holdte min hånd i panden. Jeg slog en glas engel ned fra mit bord, så den gik i tusind stykker.
   "Hey, Jenn, hvorfor er du så sur over det?" Sagde Dylan imens han gik op til mig.
   "Fordi, min mor tror bare at hun er ung, kan leve livet, som om at hun ingen havde, som om at hun var alene, ikke skulle tage sig af os.. Jeg er så træt af hende.."
   Han krammede mig. "Du fortjener bedre.. Hvad med din far?"
   "Hvilken far? Jeg har ingen.. Eller jo, men ham, har jeg ikke set i fem år, eller jeg så ham i morges.. Men det skulle være en hemmelighed i følge af dem.. Men jeg opdagede det.."
   Han holdte en hånd på hovedet af mig, jeg holdte fast i hans arm. Er det sådan det er.. At være kærester? Havde jeg endelig fundet en.. En der elskede mig, uden at skulle det?

Han kyssede mig i panden. "Hey.. Det skal nok gå. Din mor er som hun er.. Og måske du endelig kan få en god start, med din far. Du ved, komme videre." sagde han. Det var faktisk rart, endelig en, der gad at lytte til en.
   Jeg kiggede op på ham, "Jeg elsker dig Dyl, selvom jeg faktisk ikke kender dig.."
   Han smilte, sit lækre skæve, smil, "Jeg elsker også dig Jenn"
   Hvor fuckt, livet kan være, så er det rart at der bare er en person, som gider at være der for en.
   Jeg holdte mine hænder på hans skuldre.

Regnen var stadig ikke stoppet, den havde været i gang, i hele 6 timer.. Vi sad og spiste aftensmad på mit værelse.
   Dylans mobil ringede, imens han var på toilet, jeg tjekkede hvem det var, 'Louise', jeg tog den.
   "Hej skat, kunne du komme i aften, jeg har købt ind til os, så vi kan se en god film på sofaen"
   Jeg sad kort og ikke vidste hvad jeg skulle..
   "Hvem er du?" sagde jeg så stille. Stemmen sagde intet. Havde Dyl noget kørende, med en mere?
   "Hallo? Du taler altså med Dylans kæreste, Jenny.." Hun skyndte sig at lægge på. Hun var sikkert sur.

Dylan kom ind, jeg begyndte at tude.
   "Hey Jenn, hvad nu?"
   "Ja hvad nu var?.. Hvem er hende Louise? Din kæreste? Ser du andre end mig?"
   "Det ikke som du tror, Jenn.."
   Jeg løb, smækkede døren efter mig.

Jeg sad, ude i regnen, på trappen, op til vores hus.
   Dylan kom ud. "Jenn.. Hør.."
   "Der er ikke en skid, at fortælle.. Du har en flirt, mere end en.. Kæft hvor klamt!.."
   Jeg begyndte at tude igen.. "Jenn. Det er ikke som du tror.."
   "BARE TAG HJEM! OKAY?!"
   "Men, Jenn.. Lyt nu.."
   "NEJ DYLAN! TAG HJEM! JEG GIDER IKKE AT HØRE MERE PÅ DINE LØGNE!! DU HAR SÅRET MIG!"
   Som jeg bad ham om, tog han hjem, og nu sad jeg, og tudet ude på trappen..
   Min mor kom ud til mig, hun havde et tæppe med. "Jenn, kom med ind.."
   "Hvad vil du?! Du er der aldrig for mig, så hvorfor skulle du være det nu?!"
   Hun gik.. Og jeg sad der bare alene, igen.. Alt var ved det gamle, jeg havde en rådden mor, ingen venner.. Mit liv er totalt fuckt..

Da weekenden var ovre, pjækkede jeg de første to timer.. Dylan havde skrevet til mig hele tiden, 'Undskyld Jenn, kan vi ikke snakke sammen?' 'Jenn, svar mig nu..' 'Kan jeg komme over?'
   Og som altid, fik jeg en ny besked.. Bare ikke fra Dylan, men fra Ben.
   'Hey Jenny, jeg hørte det med Dylan, fuck ham! Kan du hænge ud efter skole? Jeg ved godt at du ikke er syg. Jeg kommer efter skole, er det okay? *Smiler*'
   Lige nu, kunne jeg faktisk godt bruge Ben, så jeg skrev at det kunne han godt..

Ben kom, jeg lagde stadig i min seng, i mit nattøj og det hele.. Min mor lukkede ham ind til mig.
   Han satte sig på sengen, sagde ikke noget kort, eller jo, bare et 'hej', men det er jo ingen ting..
   Endelig brød han tavsheden, "Er du okay? Jeg har is med.. Er det ikke det i piger spiser når i har hjertesorger?" Jeg begyndte at grine, "Faktisk ikke, så isen, den skal jeg nok spise.." Han grinte også nu.
   Vi sad og spiste is, sammen. Lige nu virkede, Ben mest som en veninde..
   "Gør det noget?" sagde han, og pegede hen på ved siden ad mig.
   "Nej, slet ikke." Sagde jeg og smilte.
   Han satte sig så ved siden af mig.. Han lagde armen om mig. Hvad havde han gang i? Har Ben følelser for mig?
   Jeg lagde isen væk, vi havde spist det hele. Jeg kiggede hen på ham, og han kiggede på mig, "Du har utrolig smukke brune øjne Jenny." Jeg smilte, "Tak.. Det der aldrig nogle der har sagt til mig..", "Nu er der."
   Lige pludselig, sad vi og kyssede.. Hvad går der galt? For to uger siden, var der ikke en eneste, på hele skolen, udover Sally, der lagde mærke til mig.. I dag, er der to fyre der er forelsket i mig.. Populære..
   Vi stoppede med at kysse.. Og der blev ret akavet igen..
   "Vent.. Er du ikke sammen med hende Sarah? Eller noget.."
   "Nej.. Vi slog op for nogle uger siden.. Hun fandt en ny.."
   "Oh.. Det er jeg ked af at høre, er du okay?"
   "Vi har bare begge kærestesorger, ikke andet.."
   Vi flettede fingre, og jeg lagde bare med hovedet på hans skulder.
   "Gud, kl er elleve.. Jeg må hjem Jenn.."
   "Du kan bare sove her.. Det hurtigere. Dine skole ting er jo her."
   "Ha ha. Tak." Han smilte.

Da vi var på vej i seng, stod Ben bare og kiggede på mig, "Jeg tager sofaen.." sagde han så..
   "Hvorfor? Jeg har jo en seng? Ben.. Vi har kysset, det er jo ikke ulovligt at sove med mig."
   "Jeg troede bare at du stadig havde noget med Dylan gutten?"
   "Nej ikke rigtig.. Han har jo også noget med en anden.."
   "Så jeg må altså godt sove hos dig? Uden Dylan banker mig?"
   "Ja." Jeg smilte til ham.

Jeg lagde med ryggen til ham.
   "Jenn?"
   "Ja Ben?"
   "Undskyld.."
   "Hvad? Hvorfor undskylder du?"
   Han trak mig hen, så jeg kiggede på ham, og kyssede mig.
   Han tog min hånd, og klemte den. Da vi ikke kyssede mere, lagde jeg og kiggede i hans øjne. Jeg bed mig i underlæben. "Uanset om du vil tro det, eller ikke.. Så er jeg pisse forelsket i dig Jenn.. Grunden til at jeg har ignoreret dig i de seneste år, er ford at jeg var så genert.. Jeg har faktisk været forelsket i dig, siden vi begyndte i high school.."
   "Ben.. Det er det sødeste nogen har sagt til mig."
   "Jeg ved hvor ond, Sally og de andre har været for dig, og at du kun havde Ellen.. Jeg fortryder sådan, at jeg ikke sagde noget til dem, når de var onde imod dig. Undskyld.."
   "Det okay.."
   Vi sov endelig, han holdte om mig hele natten.

Jeg tog med i skole, det havde jeg lovet ham.. Da vi ankom, stod Dylan ved indgangen, han røg? Men hvordan? Det måtte vi ikke på skolen..
   Det er tydeligt, at Ben og Dylan hader hinanden.. Virkelig tydeligt.. Dylan tog fat i mig, "Jenn.. Kom nu, snak med mig.." Jeg rev mig fri, og fulgte efter Ben..

Da vi sad og spiste, i skolen.. Jeg sad hos Ben og hans venner. Dylan kom.
   Dyl:"Jenn.. Kan vi snakke?"
   Mig:"Nej.."
   Dyl:"Kom nu.."
   Jeg rejste mig op, stod foran Dylan..
   Mig:"Der er intet at sige?"
   Dyl:"Jo.. Jeg kan forklare.."
   Mig:"Hør her Dylan! Du kan ikke bare komme her, som om intet er hændt.. Du sårede mig! Du har intet at skulle sige mere! Okay?!"
   Dyl:"Lad os nu bare snakke!" han virkede ret irriteret..
   Ben:"DYLAN! GÅ! HUN GIDER IKKE AT SNAKKE MED DIG!" råbte Ben, da han stod ved siden af mig.
   Dylan skubbede til ham, "Du skal ikke tro, at du kan tage min kæreste, og så bare være hendes, fordi at vi er uvenner.."
   Mig:"Dylan, vi har aldrig været kærester! Og jeg er for helvedet heller ikke kærester med Ben!!"
   Ben:"Hvorfor kyssede du mig så flere gange i går?"
   Dyl:"Kyssede du ham? Sig mig havde vi ikke noget sammen? Eller var det bare mig der drømte?!"
   Mig:"Har du intet sammen, med hende tøjten, Louise?"

Jeg gik, jeg kunne ikke klare det mere..
   Jeg sad ude på gyngerne. Dylan kom..
   "Undskyld Jenn.. "
   "Jeg undskylder også.."
   Jeg var ved at tude, men tørrede lige tårerne væk..
   "Hvem var hende Louise?"
   "Idk.. Det er min brors mobil.. Du kan selv se.."
   Han trak mobilen frem, og viste det faktisk..
   Han trak mig op, "Så, er vi okay igen? Er vi 'flirts' igen?"
   Jeg grinte kort, "Ja det er vi vel.."
   Han kyssede mig.

Vi gik ind på skolen, og mødte Ben, "Så i er altså sammen igen?"
   "Nope, det har vi heller aldrig været.. Vi er bare venner.. Med fordele." Jeg smilte efter at jeg havde sagt det.
   Vi gik videre, Ben virkede virkelig irriteret på Dyl, igen..
   Vi stoppede ved mit skab, jeg åbnede det, imens Dyl stod ved Bens.
   Jeg trak min taske ud, "Jeg tager hjem, vil du med?"
   "Hvad pjække?! Hvorfor?"
   "Jeg gider ikke at være mere i skole for i dag.."
   "Jae, hvorfor ikke?"
   Vi kørte hjem til Dylan..

Dylan tog et bad, så imens lånte jeg hans laptop.
   Han havde en side åben, han havde skrevet til sin ven,
   'Hej Danny.
   Længe siden, og du har ikke hørt fra mig i noget tid nu.. Undskyld.
   Men der er sket en del, siden du rejste..
   Jeg er begyndt på en ny skole, jeg har mødt min barndomsven, Jenny/Jenn. Hun er virkelig sød, vi har noget kørende, tror jeg da, håber jeg da også..
   Men, Jenn virker speciel, ikke som de andre piger, jeg har været sammen med.. Der er noget over hende, der bare.. Gør hende en del sødere, og hun er så fantastisk! Og ekstremt smuk. Første nat, som vi sammen. Det som en drøm, og hun er drømmen.
   Men hvordan.. Hvordan skal jeg fortælle hende, at jeg skal rejse? I 3 år..
   - Dylan..'