Med hjertet i halsen, af længsel efter kvalmende kærlighed
på knappen jeg trykker, megafonen den hyler som ulvens kalden på sin mage
op mod din altan, den som engang var vores, kalder jeg efter din dyrebare blikke
vores flamme som engang var så ren, begærer jeg atter efter at genkalde
i desperation jeg brøler mit digt, op mod dine kolde ruder
din flamme er borte, forurenet er vor kærlighed, intet kan forsætte
alt hvad der var ægte, har jeg nu forpestet, jeg har berøvet din glæde
din tillid er væk, misbrugt af mig, du gav mig alt, frarøvede dig mere
vor blomstrende liv, den lyse fremtid, ligger nu i ruiner, hvad har jeg dog gjord
aldrig mere vores veje vil løbe, parallelle som to der samme vil være
dine gardiner til siden nu trækkes, mit håb om forsoning svinder
fattig og ensom mine tårer jeg fjerner, fik som fortjent, det skal jeg da love
tilgiv mine synder, giv mig atter plads i dit hjerte, jeg vil gøre som du begære