Nutid, jorden
   "Hejsa Len, har du noget frisk kød til mig?"
   Det gippede nervøst i den lille mand, der gik under navnet Len. Han havde været så travlt optaget af at tælle penge og tage imod væddemål, at han overhovedet ikke havde bemærket den enorme mand, der nærmede sig.
   Len og Marvin havde været makkere i årevis nu, lige siden dengang Marvin var blevet sparket ud af professionel boksning, på grund af doping misbrug.
   Len havde forbindelserne og næse for forretning. Marvin havde musklerne, det perfekte makkerskab.
   "Jep, han står derovre," Len indikerede retningen med et nik, men fjernede aldrig blikket fra pengene.
   Marvins blik fulgte retningen og fandt en ung, slank fyr, der på afslappet vis lænede sig op ad væggen.
   "Ham der?" Marvin pegede åbenlyst på fyren.
   "Jep."
   Marvin smilede for sig selv, det her ville simpelthen blive for let. Han skred hurtigt over parkeringspladsen, og hen mod fyren.
   Marvin plantede en hånd på hver side af sin modstanders hoved og fangede ham mellem væggen og sig selv. Med sine næsten to meter, ragede Marvin et godt stykke op over sin modstander. Han kiggede ned på knægten med et smørret grin, "Det er sgu næsten en skam, at ødelægge så kønt et ansigt. Måske skulle jeg bare kneppe dig i stedet?"
   Den yngre mand kiggede op på Marvin, og sendte ham et næsten forførende smil. Omkring et sekund senere befandt Marvin sig liggende fladt på ryggen, mens han prøvede at regne ud, hvad pokker der lige var sket.
   "Takker for tilbudet, men jeg tror virkelig ikke du er mand nok." grinede fyren, mens han vendte om og gik hen mod stedet, hvor kampen skulle finde sted.
   Marvin var rasende nu, han kom på fødderne. Stormede mod sin modstander og slog rasende ud efter ham. Men hans angreb blev let undveget, og ligeså blev hans næste.
   Marvin var lige ved at planlægge sit næste angreb, da et hårdt spark ramte ham i brystet, og sendte ham adskillige meter hen ad gulvet.
   Den styrke der lå bag sparket kom fuldstændig bag på Marvin, men mest af alt gjorde det ham rasende. Pokker stå i det om han ville tabe til en eller anden lille rod. Han kom atter på fødderne, huskede træningen fra sin tid som pro. Han hævede paraderne og dansede omkring sin modstander. Hvor den fyr dog bare gik ham på nerverne, han stod der bare. Stod bare og betragtede Marvin med et smil på læben. Han gad end ikke hæve paraderne. Han opførte sig mest af alt, som om Marvin var en ligeså stor trussel, som en pigespejder ville have været.
   Marvin havde tabt kampe før. Både i sin tid som pro, og efterfølgende i disse illegale gadekampe. Men aldrig før havde en modstander hånet ham sådan. Hvert eneste af hans angreb blev let undveget, og hver eneste gang fyren angreb ham, fløj han hen ad gulvet, fuldstændig ude af stand til at forsvare sig. Hvordan var det overhovedet muligt? Knægten var i hvert fald mindst et hoved mindre end ham og så ikke engang ud til at veje halvt så meget. Der var bare noget der slet ikke stemte med den fyr.
   Langsomt gik det op for Marvin, at fyren legede med ham. Som en kat leger med musen. Det gjorde ham rasende, og skræmte ham fra vid og sans på en og samme tid. Vaklende kom han på benene, bandede lavmælt mens han samlede sine kræfter til et sidste angreb. Men præcis som de andre gange ramte han gulvet så hurtigt, at han end ikke anede om han var blevet sparket eller slået.
   Han havde tabt. Hvordan var det dog gået til? Fuld af raseri stirrede han op på sin modstander.
   "Jeg sagde jo du ikke var mand nok," knægten blinkede til ham, vendte så om og forlod parkeringskælderen.
   Marvin kunne have svoret på, han så et glimt af en lang hjørnetand.

Så snart Zayn kom ud fra parkeringskælderen, tog han en dyb indånding af den kølige forårsluft. Han havde aldrig været særlig vild med overfyldte steder, de fik altid hans skærpede sanser til at gå amok. Men han nød den spænding en god kamp gav. Så længe kampen varede, var han i stand til at glemme alt andet, kun han og hans modstander eksisterede. Selvom de fleste mennesker kun udgjorde en temmelig ringe udfordring.
   Også blandt sin egen slags var han kendt som en der kunne slå fra sig, og temmelig ofte gjorde det.
   Men han var udmærket klar over, at han absolut ikke ville have nogen chance mod Rais, lederen af hans klan. Og Rais ville blive alt andet end glad, hvis han fandt ud af, at han havde deltaget i endnu en kamp.
   Hvis han fandt ud af det, Zayn smilede sarkastisk for sig selv. Selvfølgelig ville Rais finde ud af det. På en eller anden måde vidste den mand bare, hver eneste gang han gjorde noget forkert. Efter Zayn's forældre var døde, havde Rais taget ham til sig. Rais og hans far havde stået hinanden ret nær. Måske var det derfor, han gjorde sig sådan en umage for at holde ham væk fra ballade.
   Rais havde garanteret fået nogen til at følge efter ham. og hvis han havde, havde de sikkert allerede sladret. Pis, han stod virkelig til en ordentlig røvfuld denne gang.

Zayn havde kun lige akkurat betrådt hallen, da Rais dukkede op ved hans side, greb ham hårdt i armen, og trak han gennem de lange korridorer i det enorme palæ, der tjente som hjem for omkring 50 dæmoner. Zayn vidste bedre end at protestere, man behøvede ikke være et geni for at se, at Rais var virkelig gal denne gang.
   Så snart de nåede Rais kontor blev Zayn ramt af et hårdt baghåndsslag, og gik direkte i gulvet. Før han kunne nå selv at rejse sig, hev Rais ham på benene og stak ham endnu et par syngende lussinger.
   Langsomt begyndte Rais at køle af og løsnede sit greb. Han sukkede dybt, nærmest opgivende, "Hvad skal jeg snart stille op med dig? Fatter du da ikke, at du bringer dig selv i fare ved at opføre dig sådan? Vi er nød til at holde lav profil, passe ind." han slap sit tag i Zayn. Hans stemme blev en anelse blidere, og lød nu snarere bekymret end vred, "Det var grunden til, at dine forældre forlod klanen dengang. De ønskede et bedre liv for dig og din bror. De ønskede, I skulle vokse op blandt mennesker, at I skulle leve som dem."
   "Og det var derfor de blev dræbt," snerrede Zayn, hans stemme rystede ved mindet om at have set sin familie blive myrdet. "Vi kommer aldrig til at passe ind, så hvorfor overhovedet prøve?" han vendte om og forlod lokalet.
   Rais fór efter ham, men blev stoppet af sin kone i korridoren, "lad ham gå, han skal bare køle lidt ned."
   Rais sukkede træt, og trak sin kvinde ind til sig, "Hvad pokker skal jeg stille op med ham? Han ender med at gøre mig gråhåret før tid."
   Hella smilede og lagde armene om ham, "Bare giv ham lidt tid. Han er ung, og har allerede set mere ondt end han burde. Og det gør det ikke bedre, at han har arvet sin fars stædighed og sin mors hidsige temperament."

Et øjeblik overvejede Zayn at forlade klanens område, men bestemte sig for, at det nok var det klogeste at lade være. Det var ikke smart at teste Rais tålmodighed to gange på en dag. I stedet gik han om til bagsiden af huset, hvor en temmelig stor have strakte sig hele vejen ned til en lille flod.
   Tæt på huset blev haven holdt i perfekt orden. Kort græs, trimmede buske, og træer på lige linje. Den del af haven interesserede ham ikke det fjerneste. Han foretrak den ende længst væk fra huset, ingen bekymrede sig om, at holde noget i orden dernede. Og der kom stort set aldrig nogen. Sådan foretrak han det, der kunne han være alene, han behøvede ikke forklare sig overfor nogen, behøvede ikke skjule sine følelser, eller skjule hvem, og hvad han var. Dernede var det let at forsvinde imellem de utrimmede træer og det høje græs og lade som om alt var, som det skulle være. I hvert fald for en tid.
   Det var ikke fordi han havde noget imod Rais, Hella og de andre i klanen, måske lige bortset fra hans stedbror, Kumara... Ellers var de fleste gode nok, han passede bare ikke ind.
   Af hensyn til sikkerheden var reglerne i klanen ret stramme. Alting var en balancegang mellem at passe ind blandt menneskerne, ikke vække opsigt og stadig forblive lydig og loyal overfor klanens leder.
   Zayn havde altid haft et problem med autoriteter, og gjorde stort set som det passede ham. Denne opførsel faldt ikke i lige god jord hos alle. Hans attitude og opførsel havde resulteret i adskillige disciplineringer. Faktisk var han ret overrasket over, at Rais havde ladet ham slippe så let i aften. Han huskede kun alt for godt et par episoder, hvor han havde fået så mange klø, at han var ude af stand til at gå et par dage efter. Han bebrejdede nu aldrig Rais, som leder af klanen havde han et enormt ansvar. Og disciplineringerne havde mest til formål, at afskrække andre fra at opføre sig som ham.

Zayn kom her ofte nok til at kende hver eneste duft fra de forskellige planter, der groede her. Men i aften var der en anden duft, der blandede sig med de vilde blomster. Han genkendte duften som én fra hans egen art, en mand. Han standsede op, stod et kort øjeblik, vejrede duften, og genkendte den.
   "Kom frem Shiva, jeg ved du er der."
   Snart efter hørtes en mild latter og Shiva kom frem fra sit skjul bag et træ. Langsomt gik han hen mod Zayn, mens han lod sine hofter vugge forførende. Et øjeblik glemte Zayn fuldstændig at være irriteret over, at hans private sted var blevet invaderet. Shivas slanke krop var kun skjult af en løs silkekåbe. Måneskinnet gjorde det lette stof lige akkurat gennemsigtigt nok til at afsløre, at Shiva ikke havde fundet det nødvendigt at bære undertøj.
   Den lette brise fik Shivas hoftelange, natsorte hår til at svaje let og stoffet til at kærtegne hver eneste kurve på hans krop.
   Før Zayn var i stand til at løsrive sig fra dette drømmesyn, stod Shiva foran ham, en af hans hænder gled allerede kærtegnene ned over Zayn's ryg.
   "Shiva... Jeg... "
   "Schhhh," Shiva lagde en finger mod hans læber, gjorde ham tavs og hviskede, "jeg ved godt, du ikke vil have mig på samme måde som jeg vil have dig, at du aldrig vil gengælde mine følelser. Og det er okay, hvis bare du vil lade mig være sammen med dig."
   Da Shiva ikke blev skubbet væk, vovede han at tage det næste skridt. Langsomt lod han sin tunge følge den tynde stribe af blod, der stadig løb fra Zayn's læber. Imens løsnede han det bånd der holdt kåben på plads. Den gled ned over hans spinkle skuldre, og afslørede en fejlfri, marmorhvid hud.
   Shivas tunge fandt snart kilden til blodet, forsigtigt slikkede han såret, nød smagen af manden han havde begæret så længe.
   Zayn lagde armene omkring Shivas nøgne krop, trak ham ind til sig, og lod forsigtigt sine hjørnetænder synke ned i den bløde, hvide hud på hans hals. Shiva gispede, blottede sin hals i overgivelse, og snoede benene omkring Zayn's hofter.
   Zayn sænkede Shiva ned i det høje græs, lænede sig ind over ham og kyssede disse bløde, indbydende læber, mens smagen af hans eget og Shivas blod æggede hans sanser.
   Han kunne mærke Shivas hænder fumle rundt i sit hår, indtil de langt om længe havde held til at løsne båndet der holdt det tilbage i en stram hestehale. Nu da det var løsnet, faldt hans hår i kaskader ned ad hans ryg, som et vandfald af sølv og sort, og viltre totter gled drilsk ind foran hans øjne. Shivas fingre gled kærtegnene ned gennem de lange lokker, indtil de nåede det sted på Zayn's ryg hvor hans T-shirt sluttede, her fortsatte de deres rejse op under det stramme, sorte stof.
   "Er du sikker på det her er hvad du vil?"
   For ophidset til at svare nikkede Shiva bare, hans lilla øjne skinnede af begær.
   Zayn kunne se, at Shiva var ved at skifte til dæmonform og lænede sig en smule tilbage, gav ham plads til at folde sine vinger ud.
   Shiva foldede sine sorte vinger ud, og brugte dem til at sætte af med.
   Med et var der vendt op og ned på deres positioner. Han kastede Zayn tilbage, så han landede fladt på ryggen. Med en kats graciøsitet, og hovedet let på skrå, satte Shiva sig så overskrævs over Zayn's skridt, pressede sine hænder mod hans nøgne overkrop og holdt ham nede.
   Som svar formørkedes Zayn's ravgule øjne, og en lav knurren undslap hans strube, da han frigav sin egen dæmonform. Stærke, snoede horn kom til syne over hans let spidse øre, hans klør blev længere og skarpere. Til slut foldede sølvgrå flagermusevinger sig ud under ham.
   På trods af at Shiva stadig holdt ham fast, satte Zayn sig op med lethed og trak ham ind til sig i et dybt, passioneret kys. Shiva adskilte sine læber og bød sin elskers varme, våde tunge velkommen. Snart efter gled deres kroppe sammen i fælles nydelse. Nattens lyde forstummede, og verden omkring dem fortabte sig i tåger.

Zayn rejste sig og betragtede den unge mand i det høje græs, det var ham en gåde hvordan nogen kunne være så smuk. Shivas øjne var halvt lukkede, de fugtige, bløde læber let adskilte og en rosa rødmen spillede over hans blege hud, i skarp kontrast til det midnatssorte hår.
   Shiva klappede græsset ved sin side, han håbede at kunne overtale Zayn til at blive hos sig, om end bare for en stund.
   Da Zayn lagde sig ved hans side, puttede Shiva sig straks ind til ham, lagde en arm omkring ham, hvilede hovedet mod hans bryst. Og blev glædelig overrasket da Zayn lagde armene omkring ham, og trak ham tættere ind til sig.