Jorden
   Shiva gabte og strakte sig, mens han blinkede med øjnene mod det insisterende solskin. Duggen på græsset fortalte ham at det stadig var tidligt. Men præcis som han havde forventet, var Zayn allerede forsvundet.
   Shiva tog sin kåbe på og gik tilbage mod huset, nu hvor han alligevel var vågen, kunne han ligeså godt tage et bad og begynde dagen.
   Shiva nikkede kort til vagterne da han passerede dem, udover dem var der ikke ret mange, som var vågne. Det passede ham udmærket, han var ikke rigtig i humør til at forklare sig overfor nogen lige nu.

Han tændte for vandet, og da damp fyldte badeværelset trådte han under den varme bruser. Han havde brug for et langt, hedt bad. Måske kunne det hjælpe ham med at få hold på tankerne. En del af ham var lykkelig, det var langt om længe lykkedes for ham at få Zayn med i seng, okay måske ikke helt seng... men tæt nok på. Alligevel kunne han ikke lade være med at føle sig en smule skuffet. Det var ikke fordi han havde forventet, at det skulle være seriøst imellem dem. Men den måde Zayn havde holdt om ham bagefter, så blidt og beskyttende, havde givet ham håb om en smule mere end bare sex. Men da han var vågnet helt alene her til morgen, virkede nattens begivenheder som intet andet end en fjern drøm. Kun mærkerne på hans krop vidnede om, at det virkelig havde fundet sted.

Shiva lænede sig ind mod væggen og sukkede dybt, mens han nød fornemmelsen af det varme vand der løb ned over hans krop, han var så langt væk i sine egne tanker, at han overhovedet ikke bemærkede personen der sneg sig ind på badeværelset og op bag ham.

Det gippede i Shiva, da stærke hænder greb fat omkring hans skuldre og pressede ham op mod flisevæggen.
   En lav, truende knurren meget nær hans øre, og følelsen af skarpe hjørnetænder der skrabede mod hans hals, fik ham til at stivne og stå helt stille.
   "Hans afskyelige stank hænger stadig overalt på dig. Jeg ville gøre dig en tjeneste ved at tage dig her og nu. Min lugt burde dække dig, mine mærker burde være de eneste på din krop."
   "Slip mig!" Shiva vidste kun alt for godt, at fysisk styrke ikke var hans mest fremtrædende træk. Men hvis det skulle blive nødvendigt, ville han kæmpe det bedste han havde lært.
   "Bare rolig Shiva, jeg ville aldrig gøre dig fortræd."
   Grebet omkring hans skuldre blev løsnet. I stedet gled hænderne nu kærtegnene ned over hans ryg, indtil de greb om hans bagdel.
   Shivas reaktion var ren og skær instinkt, og overraskede ham selv mindst ligeså meget som hans overfaldsmand. Lynhurtigt snurrede han rundt og stak Kumara en syngende lussing. Et ildrødt håndaftryk begyndte straks at tage form på hans kind.
   Et øjeblik stod den større dæmon bare og så forvirret ud, mens han forsøgte at bestemme sig for hvordan han skulle reagere.
   "Nå da da, man kan åbenbart lide det på den hårde måde..." grinede Kumara mens han gned sin ømme kind. Endnu en gang pressede han Shiva op mod væggen, lukkede afstanden mellem dem, så deres læber blot var få centimeter fra hinandens.
   "Forsvind Kumara, slip mig." Shivas stemme skælvede af vrede og frygt da han forgæves forsøgte at skubbe den anden mand væk.
   "Rolig Shiva, som jeg sagde, jeg ville aldrig gøre dig ondt. Men jeg sværger at den taber, skal komme til at fortryde den dag, han lagde hånd på det der er mit."
   "Jeg er ikke din, Kumara."
   "Måske ikke endnu, men en dag bliver jeg leder af denne klan, og når jeg gør, er det min ret at vælge den mage jeg ønsker. Og når den dag kommer, vil ikke engang Rais være i stand til at beskytte din lille kæreste."
   "Jeg fatter dig simpelthen ikke Kumara. Hvordan kan du hade ham så meget? Han er trods alt din bror."
   Kumaras røde øjne blev med èt meget mørke, "han er ikke min bror, bare noget pak min far tog ind. Trist at dæmonjægerne ikke dræbte ham sammen med resten af hans forræderiske familie." Kumara slap Shiva, forlod badeværelset og sørgede for at smække døren hårdt på vej ud.
   Shiva udstødte et dybt suk af lettelse og lod sig glide ned på gulvet. Et øjeblik havde han frygtet, at Kumara virkelig ville tage ham imod hans vilje. Men det der skræmte ham mest, var de ting Kumara havde sagt om Zayn. Alle vidste hvor lidt de to plejebrødre brød sig om hinanden, Kumara foragtede Zayns forældre, og Zayn. I hans øjne havde de forrådt klanen ved at forlade den dengang. Og Zayn var langtfra uskyldig i konflikten imellem dem, nogle gange virkede det som om, hans favorit underholdning var at gå Kumara på nerverne. Men alligevel kom det her bag på Shiva. Han havde aldrig før hørt et sådan had i Kumaras stemme. Det havde virkelig lydt som om han ønskede Zayn død.
   Shiva bed sig i læben, og prøvede at beslutte sig for hvad han skulle stille op, der var ingen tvivl om, at der ville blive ballade når Zayn og Kumara løb ind i hinanden. Et øjeblik overvejede han at finde Zayn og advare ham, men på den anden side, Zayns temperament taget i betragtning, ville det nok ikke være nogen god ide. Han kunne selvfølgelig fortælle det til Rais, men hvad skulle det nytte? End ikke Rais kunne holde dem fra hinanden for evigt. Og desuden havde han ikke lyst til at være en stikker. Han gøs ved tanken, om at gøre både Zayn og Kumara vrede på sig. Bestemt ikke nogen behagelig tanke.
   Shiva rejste sig og slukkede for vandet, måske ville det være det bedste, hverken at gøre eller sige noget nu.
   Mens han tørrede sig, kunne han ikke forhindre en ubehagelig tanke i at komme krybende. Kumara havde vist åbenlys interesse for ham igennem længere tid, men han havde afvist ham, da han var faldet for Zayn. Men Zayn havde mere eller mindre ignoreret hans tilnærmelser, indtil i nat. Havde Zayn mon kun været sammen med ham, fordi han vidste hvor meget det ville provokere Kumara?

Senere same aften var Shiva ved at gøre sig klar til at gå i seng. Bortset fra episoden i badet havde det været en ret normal dag. Ingen havde set Zayn, eller havde en ide om hvor han var, intet ud over det sædvanlige.
   Shiva stod med ryggen mod vinduet og nød den lette, kølige brise, da han mærkede at han blev iagttaget.
   "Aften Zayn, du kunne bruge døren..."
   Zayn smilede og sprang ned fra vindueskarmen, "hvad sjovt er der ved det?"
   Shiva lagde armene om sin elsker og trak ham ind til sig, "hvor har du været hele dagen?"
   Zayn lod armene glide om Shivas liv, "bare omkring..."
   Selvom Shiva nød nærheden, kunne han ikke forhindre den ubehagelige tanke i atter at komme krybende. Men hvordan kunne han spørge, uden at være sikker på at antænde Zayns korte lunte.
   "Du er så stille Shiva. Noget galt? Fortryder du det i nat?"
   Der var noget uvant over Zayns stemme. Noget Shiva ikke helt kunne placere. Normalt virkede han så kold og provokerende, og viste kun sjældent et glimt af noget andet, som nu.
   "Nej, jeg fortryder intet... det er bare..." begyndte Shiva.
   Zayn nikkede, han havde en ide om hvor samtalen var på vej hen. Og han kunne ikke bebrejde Shiva. Shiva var køn, vellidt og eftertragtet, han kunne få hvem som helst han ønskede. Nu havde han tilbragt en nat sammen med klanens sorte får, og da han var den rare person han var, kunne han ikke få sig selv til at sige, at han havde fået hvad han ville have.
   "Det er okay Shiva, jeg forstår."
   Zayn vidste udmærket, at mange af de yngre dæmoner, både mænd og kvinder, begærede ham ligeså meget som de foragtede ham, og han havde for længst lært sig, at holde sex og følelser adskilt. Det var også grunden til, at han havde ignoreret Shivas tilnærmelser så længe. Han syntes om ham. Og det ville gøre alt for ondt, når tiden kom til at indse, at Shiva brød sig ligeså lidt om ham som alle andre.
   Han slap Shiva, og vendte rundt for at forlade værelset.
   "Vent." Shiva greb ham om håndleddet og trak ham tæt ind til sig igen.
   "Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal spørge om det her, lover du, at du ikke bliver sur?"
   Zayn stirrede forvirret ned på Shiva, han hadede når folk indledte et spørgsmål på den måde, det kunne kun betyde noget dårligt.
   "Ja ja, jeg skal nok prøve ikke at blive sur."
   Prøve. Shiva tøvede et øjeblik, han havde håbet på lidt mere, men prøve, måtte så være nok. "Det er ingen hemmelighed, at Kumara er interesseret i mig, han har lagt an på mig i en evighed. Men dig... Indtil i nat har du fuldstændig ignoreret mig. Var du kun sammen med mig, fordi du vidste, hvor vred det ville gøre Kumara?"
   Zayn var så lettet over at samtalen ikke havde taget den drejning han havde forventet, at han var tæt på at begynde at le. Det med Kumara havde han end ikke overvejet, men han ville give sin højre arm for at se udtrykket på brormands fjæs, når han fandt ud af det. Ingen tvivl om, at han ville blive pisse sur.
   Lave snøft rev Zayn ud af sine tanker, han kiggede ned, og bemærkede tårerne der løb ned af Shivas kinder. Et stik af dårlig samvittighed, over næsten at have leet af noget der bekymrede Shiva så meget, ramte ham.
   "Nå, var du så kun sammen med mig, fordi du vidste det ville irriterer Kumara?" Shiva forsøgte at skjule, at han græd. Men uden held.
   Zayn trak ham tættere ind til sig og tørrede tårerne af hans kinder, "nej selvfølgelig var det ikke det, der var grunden." han fortsatte i et mere muntert tonefald, "men jeg indrømmer, at det er en velkommen bonus."
   Shiva lagde hovedet på skrå og kiggede op på Zayn, med et udtryk så uskyldigt at det burde være umuligt for en dæmon, "hvad var så den rigtige grund til at du var sammen med mig?"
   "Du så rimelig godt ud i den kåbe..."
   Shiva lod som om han var dybt fornærmet, "kun rimelig godt?"
   Zayn smilede og trak ham ind til sig, "okay, så virkelig godt da." Han fortsatte med at kysse Shivas hals.
   Bløde suk og let skælven tiggede ham ordløst om at fortsætte.
   Shivas hænder viklede sig ind i hans hår, trak ham op til sig så deres læber mødtes. Først i blid forening, snart efter i dybt begær. Lav knurren undslap dem begge, da demonformen atter tog over.

Shiva puttede sig tæt ind til Zayn og lagde en arm om ham, "lover du, at du stadig vil være her når jeg vågner?"
   Zayn trak ham tættere ind til sig, "bare rolig, jeg går ingen steder."