"Og børnene levede lykkeligt til deres dages ende..." Karin så kærligt ned på sin datter. "Snip-snap-snude..."
Maja fortsatte automatisk: ".. så er den historie ude!" Barnet sad et øjeblik i tanker, så kiggede hun op på sin mor. "Findes der vel trolde?" Den lille Maja sad under dynen i den korte seng. Små heste med lyserøde manker galoperede hen over betrækket.
"Nej," moderen rystede på hovedet, lukkede eventyrbogen og smilede til sin fireårige datter. "Naturligvis gør der ikke det og nu skal du sove..."
Inde i stuen sad Danny og zappede TV. Døren stod åben ind til pigens værelse og Danny håbede inderligt at moderen fik ungen til ro, så de kunne få lidt fred. Godt nok var han glad for Karin – men datteren... Børn var nu engang en prøvelse, mente Danny.
Lidt efter blev døren lukket på klem og Karin gik ind til sin kæreste, hvor det blå lys fra Tv’et lyste stuen op. Hun strøg den lange lyse fletning tilbage over skulderen og samlede en dukke op fra gulvet. "Nu tror jeg snart hun sover."
"Det var også på tide," mente Danny og løftede termokanden. "Der er heller ikke mere kaffe."
Lille Maja havde onde drømme og en af dem vækkede hende. Gulvet var køligt, da hun satte sine bare små fødder ned og gik over mod døren. Det var nat, så hun gennem vinduet. På himlen hang fuldmånen og lyste over byen. Et øjeblik stod hun stille og så ud på den og stjernerne, før hun tog sin dyne og gik mod den lukkede soveværelsesdør. Da hun puttede sig ind til sin mor, som søvnigt slog dynen til side, hørte hun en protesterende grynten fra Danny.
Når Maja ikke legede med sine dukker, tegnede hun. I øjeblikket var det mest trolde og prinsesser. Karin opfordrede altid Maja til at vise Danny sine tegninger og en af de bedste, som ellers skulle være rammet ind, syntes Karin hun skulle forære til ham. "Så kan han rigtigt se hvor dygtig du er..." Karin smilede og skubbede den modstræbende Maja over mod Danny med tegningen i hånden.
Danny gryntede og kiggede på den, så lagde han den fra sig på sofabordet, da der kort efter var frispark til Sverige. Da Maja lidt efter kom ind i stuen igen, stod den halvtomme kop på tegningen og der var sat en brun kaffering henover prinsessens gyldne hår. Karin så sorgen i lille Majas ansigt og hængte hurtigt tegningen ud på køleskabet til de andre. - Hvorfor forstod Danny ikke den slags?
Danny havde boet hos Karin og Maja i tre måneder, da han for alvor begyndte at blande sig i opdragelsen. Bag den lukkede dør til gæsteværelset hørte Maja, hvordan Danny råbte op.
Maja selv sad musestille i stuen, i gang med at tegne en prinsesse, der græd. Prinsessen havde en lang gylden fletning og bagved stod en stor trold og så meget vred ud. Trolden lignede Danny. Maja lagde farveblyanten ned og lyttede til stemmerne bag døren.
Karin sukkede og forsøgte at lukke ørerne. Der var åbenbart ikke grænser for hvor velopdragen Danny havde været, da han var dreng. Altid havde han hørt efter sine forældre og aldrig svaret igen. Hvis Karin var vred, skjulte hun det godt. Danny ville muligvis være blevet temmelig forskrækket, hvis han havde kunnet se ind bag de blå øjne og læst hendes tanker. Men det kunne han ikke og fortsatte bare sin hæse enetale. "Næsvis"... "fræk unge" ... "da jeg var barn"... "opdragelse..."
Karin mente bestemt ikke at datteren var næsvis, men hun var et meget nysgerrigt barn og stillede spørgsmål dagen lang. I øjeblikket var hun meget optaget af trolde og andre fantasivæsner og der var ingen grænser for hendes videbegærlighed. Hun prøvede at forklare det til Danny, der ikke ville høre. Lidt efter smækkede entredøren voldsomt og moderen trådte ind i stuen til sin datter. Der var tårer i øjenkrogen, som hun forsøgte at skjule, før hun trådte hen til pigen og smilede et smil, der ikke nåede helt op til de lyseblå øjne. "Sikke en fin tegning, du har lavet. - Danny skulle lige ud og gå en tur, så hygger vi os lidt."
Maja nikkede og greb efter den blå tusch til at farve himlen med.
En dag fik Danny nok, da Maja igen ville vide, hvad trolde levede af. Der kom et ondt glimt i Dannys øjne, da han lagde kniv og gaffel fra sig og så over på Maja.
"Trolde spiser børn!" sagde han så. "De udvælger sig et særligt barn, gerne en lille lyshåret pige og på barnets fødselsdag, kommer de og æder hende." Danny lo, da han så udtrykket i Majas øjne. "Trolden lægger altid en klump guld på puden, så man ved hvem der åd barnet."
Karin synes absolut ikke det var morsomt og sendte lynende øjne i retning af Danny. "Hvad er det du prøver at bilde hende ind!" Måske for første gang i den tid, de havde kendt hinanden, hævede hun stemmen overfor ham. "Er du rigtig klog, Danny - hun er jo bare en lille pige!"
Det var ikke til at se om Danny forstod at han var gået for langt, men han greb i hvert fald kniv og gaffel og stak fornærmet i en kartoffel og resten af måltidet foregik i tavshed.
Da Maja kom i seng den aften og havde fået sin godnathistorie, lå hun længe vågen. Maja havde fødselsdag om mindre end en uge og vidste slet ikke hvad hun skulle tro. Også denne nat vågnede Maja og listede ind til sin mor med dynen i favnen.
Maja vidste at man blandt andet kunne kende trolde på deres hårede fødder. Hun kiggede på Danny, der sad i sin blå badekåbe ved morgenbordet og så sur ud. Han havde hjemmesko på fødderne, så det var ikke til at se om de var behårede, men benene var det i hvert fald. Maja spiste sin syltetøjsmad og prøvede at være stille, mens hun kiggede indgående på Dannys blege stikkelsbærben. Hun havde et spørgsmål på læben, men besluttede sig til at vente. Man skulle helst ikke forstyrre Danny før morgenkaffen.
Majas fødselsdag kom og gik og der kom ingen trolde. Da hun på et tidspunkt var alene med Danny, mens hendes mor var nede at købe ind, sad hun stille og legede mens Danny så fodbold på TV. Omsider var der halvleg og da Danny rejste sig for at hente mere kaffe, tog Maja mod til sig og gik med ud i køkkenet.
"Der findes slet ikke trolde," sagde hun og stirrede trodsigt på ham. Danny tog sukker på teskeen i den blå skål.
"Nå, det tror du ikke?" Danny rørte rundt i koppen og så ned på pigen i den røde kjole, før han gik tilbage ind i stuen. "Måske tog jeg fejl, måske kommer trolden først til din næste fødselsdag."
Det vidste Maja ikke hvad hun skulle svare til.
Og det blev jul og det blev forår. En kold aprildag gik Karin og pyntede stuen. De skulle have gæster om aftenen, for Danny blev 30 og der skulle være stor fest. Maja fik lov til at være længe oppe, men hun blev hurtigt træt af alle de larmende mennesker, der drak vin og øl og så undrende på sin mor, der virkede så glad og dansede tæt med Danny til rytmerne fra stereoanlægget.
Senere da gæsterne var gået og moderen gik og ryddede op, hørte Maja Danny kaste op ude på badeværelset bag den lukkede dør. Maja stod et øjeblik og lyttede, før hun gik ind til sin mor.
"Er Danny syg?" Hun kunne huske dengang hun selv havde haft influenza og kastede op tre dage i træk. Moderen havde været så bekymret.
"Er du ikke i seng endnu?" Moderen satte de tomme flasker fra sig på bakken og så på sin datter. "Klokken er over tre!"
"Er Danny syg?" gentog Maja.
Karins gang var en smule usikker, da hun satte sig på hug foran pigen. "Ikke rigtigt, men han er nok meget træt i morgen, så du skal love mig at være stille. Danny sover inde i gæsteværelset i nat, så kan du sove hos mig." Det ville Maja gerne og skyndte sig at hente sin dyne. De læste en enkelt historie, før moderen faldt i søvn. Maja lukkede bogen, slukkede lyset på sengelampen og lagde sig ned på den bløde hovedpude. Der var god plads i sengen, nu Danny ikke var der og det sidste Maja huskede før hun faldt i søvn, var lyden af Dannys prust og støn, når han kastede op og lidt efter døren, der smækkede til gæsteværelset.
Det var højlys dag, da Maja vågnede. Karin sov stadig og det sorte hun havde malet vipperne med aftenen før var tværet ud og sad som skygger under de lukkede øjne. Maja synes moderen lignede en sovende vaskebjørn. Forsigtigt stod hun ud af sengen og gik på bare fødder ind i stuen. Døren til gæsteværelset var lukket. Hun kunne se den fra hvor hun sad.
Et par timer senere vågnede moderen. Hun smilede til Maja og vinkede træt og lagde pegefingeren på læben.
Maja nikkede og koncentrerede sig om tegningen. Hun skulle nok være stille, det havde hun været hele morgenen. Karin gik over gulvet og åbnede forsigtigt døren til rummet hvor Danny sov og forsvandt ind ad den. Maja tog en rød tusch og begyndte at farvelægge prinsessens kjole.
Et øjeblik efter stod moderen i den åbne dør. "Hvor er Danny henne?" Karin kiggede på Maja, der sad og tegnede ved sofabordet.
"Det ved jeg ikke," sagde Maja og gav trolden på tegningen flere hår på benene og store krøller på tæerne. Karin gik over gulvet og stillede sig ved siden af pigen.
"Sikke en fin tegning," sagde hun og strøg sin datter over håret. "Den skal du vise til Danny." Hendes pande fik rynker, da hun kiggede op. "Det er da mærkeligt hvor han er blevet af?" Hun gik tilbage til gæsteværelset.
Lidt efter stod moderen foran datteren, hun så forvirret ud. "Hvad er det her, Maja?
- Det lå på Dannys pude." Hun rakte hånden frem.
Barnet så op og kiggede på den skinnende klump, der hvilede i moderens håndflade.
"Guld," sagde Maja glad.