"Det bliver næsten som at have en tjener", sagde jeg til min nabo, Connie, da jeg fortalte hende om min beslutning. "Du aner ikke, hvor meget det vil lette min hverdag! Klart det kun har været for de rige, før nu - med den nye finansieringsmulighed."
Selvfølgelig var Connie med på, hvor smart det var. "Hvad de da ikke finder på!" sagde hun, da hun havde hørt færdig. Så skænkede hun mere kaffe fra kolben. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at den slags snart var fortid. Altså at skænke sin kaffe selv. Men det med, at de hele tiden finder på noget nyt, det gav jeg hende meget ret i. Det synes jeg også. Jeg læste første gang om det i BT på nettet. Under 'Ny videnskab', det er tit sjovt, hvad de skriver her. Kan bare huske, at jeg tænkte, at det måtte de gerne forske lidt hurtigt i, for det var da rigtig smart. At kunne flytte alt muligt ved tankens kraft, bare ved at se det for sig og så sker det. Det er jo næsten som i Harry Potter-filmene. Og det kan man virkelig nu. Fuldstændig som en tryllekunster.
- Hovsa, så går støvsugeren i gang og ordner stuen, mens man selv for eksempel sidder og ser en god, romantisk film! Hopsa! Så laver kaffen sig selv og vasketøjet putter sørme sig selv i maskinen. Det er altså en ret god opfindelse. Desværre kan den ikke gå på arbejde for én, men det er så også nærmest det eneste, den ikke kan. Men efter jeg mistede mit job i køkkenet på Glostrup Hospital under nedskæringerne, har det med arbejde så heller ikke været så aktuelt.
Selvfølgelig er den - 'Notam' som de kalder den - vildt dyrt. Da jeg så prisen første gang, var jeg lige ved at besvime og var godt klar over, at den var langt ude for rækkevidde, for sådan én som mig. Og kontant betaling er selvfølgelig det billigste, det opdagede jeg hurtigt, da jeg for sjov undersøgte markedet.
Jeg ved godt, de færreste forstår alt det med renter og sådan noget. Men jeg brændte mig engang helt vildt på nogle kontokort og siden har jeg lært, hvad 'pro anno' betyder, og hvordan man regner det ud. Så da jeg så finansieringsordningen, vidste jeg godt, at der kun var én mulighed tilbage. Den blå pille. Men der er på den anden side god rabat, når man er med i ordningen. Og man får med det samme 10% rabat. Det er alligevel meget.
Min gamle skolekammerat, Sonja, fra Facebook var den første, jeg hørte om, der havde fået gjort det. Hun var ellers begyndt at spare op til den billigste løsning, 'Notam basic', som er mulighed for løft indtil 1 kilo. Men selv den var langt væk med et månedligt bidrag på 300 EUR, som hun skrev på sin væg derinde. Så var det, hun sprang ud i det. Forstod hende godt. Når man nu kan få rolls royce-modellen med løft indtil 1000 kilo ... Hvor praktisk er det ikke lige? Vi snakkede en del om det derinde, de første dage, hun havde fået det. Hun fik rigtig mange kommentarer, også fra andre, der overvejede det. Især ville vi gerne vide om man kunne leve med det? Om det blev for irriterende i længden. Hun sagde, at det godt kunne være lidt bøvlet i starten, men det var vist bare til det var kørt ind. Der var heller ikke noget om natten. Det havde de også lovet på hjemmesiden.
En dag tog jeg over for at besøge hende, fordi jeg var nødt til at se det ved selvsyn, før jeg tog den endelige beslutning. Vi sad i hendes stue og jeg så hende håndtere kaffekanden helt uden at bruge hænderne. Det så helt overnaturligt ud. Der var også ligesom en ny styrke i hendes brune øjne, da hun koncentrerede sig og skænkede først for mig og så for hende selv. Hun spildte ikke en dråbe. Kort efter satte hun vasketøjet over. Jeg var lige ved at trille ned ad sofasædet! Jeg så sokkerne og et bundt lyseblå håndklæder stikke op fra en fyldt sivkurv, da den panorerede forbi os, som båret af usynlige hænder. Så var den omme ved kælderdøren og jeg så den forsvinde ned ad trappen til vaskemaskinen. Alt imens Sonja sad og smilede i sofaen. "Nå, hvad synes du?"
Indimellem fik hendes blik et sært tåget udtryk, og det var som om hun forsvandt bort fra stuen et par sekunder, så var hun tilbage hos mig igen."Ja, beklager," hun smilede. "Men jeg havde noget vasketøj, jeg ligeså godt kunne få ordnet."
Jeg sad bare dér med åben kæbe.
"Vil du for resten have et stykke lagkage? Jeg lagde lige én sammen i morges." Man kunne høre det lille triumferende smil i stemmen og noget rumsterede ude i køkkenet, næsten før sætningen forlod hendes læber.
Jeg var solgt.
Senere da jeg var hjemme og sad i sofaen og så det igen, nu på en reklame i Tv, tog jeg beslutningen. Jeg var lidt nervøs ved det, må jeg indrømme. Jeg var bange for igen at komme til at købe noget, som forværrede min elendige økonomi. Jeg havde som så mange andre reddet med på bølgen af hurtige kontantlån og var både på Bali og på De Kanariske Øer og fik nye møbler. Men selvom de enkelte afdrag ser små ud, når man lige læser det, så hober det sig hurtigt op, når der både skal afdrages på sofaen, vinterfrakken og den forrige rejse. Man ved bare, at andre breve er på vej med lån, man halvvejs har glemt at man optog. Dem med 6 og 12 måneders rentefrit. Dem der pludselig en dag ligger i entreen. Det har jeg også lovet mig selv er slut nu. Det føles også helt anderledes med 'Notam'.
På nettet kan man læse mere om, hvor vidunderligt det er. Alt det man kan bruge det til. Sensoren indtages med en tablet. På forhånd er den lyseblå pille programmeret til at søge ud i højre hånd eller sætte sig til hvile i panden, lige mellem øjenbrynene. En diamant gror smertefrit ud gemmen huden og markerer sensorens placering. En anden mulighed er at få den i hånden. I fordybningen mellem tommelfinger og pegefinger sidder sensoren, som et lille solblankt vindue, altid klar til brug. Den reagerer på det trådløse netværk overalt. Det er meget fikst fundet på. Når man lige har lært at bruge det, er det slut med at bevæge sig mere end højst nødvendigt. Nu kan man altid bare forestille sig det, man vil, før det sker foran én. 'Visualisere' kalder de det. Smart er det i hvert fald.
Man kan finansiere 'Notam' på flere måder, som sagt. Enten kontant, eller på den måde, jeg har valgt. Man får så yderligere 10%, for alle dem, man kan få meldt ind i ordningen på samme betingelser, som én selv. Det er nok det, jeg ikke rigtig kan lide ved det. For det betød jo måske lidt for, hvorfor Sonja havde så travlt med at få mig meldt ind? Måske. På den anden side gør det jo ikke så meget, for jeg havde jo nok sprunget på under alle omstændigheder. 10% lyder jo ikke af meget, men hvis man nu får to andre med, så giver det pludselig 20%! Det står der selv i kontrakten. 20% yderligere rabat for tre mere tilmeldt og så begynder det jo lige pludselig at være et reelt beløb. Og 30% er jo næsten en tredjedel! Det er alligevel en pæn rabat for den Youphone, de vist reklamerer med derinde. Den er ellers rigtig dyr i butikkerne og kun for de rige.
Oprindeligt blev 'Notam' solgt udelukkende som en gave til hverdagen, for dem der har råd. Senere ønskede man, at flere skulle få gavn af den fabelagtige opfindelse og forsøgte at få det finansieret, på en eller anden måde. Det lykkedes til sidst EU at finde på en smart ordning.
"-Ja, men selvfølgelig skal man nok lige vænne sig til det," som jeg også sagde til Karina ned i Super Brugsen forleden. Hun overvejer det bestemt også, men er stadig usikker. Egentligt forstår jeg ikke hvorfor. Hun har tre teenageunger. Nu kan hun vække dem om morgenen, mens hun selv spiser morgenmad på sengen. Hun skal snart blive hooked.
En duft af granskov breder sig omkring mig, mens jeg skriver dette.
"Må jeg minde om 'FRISK-FYR', når der skal friskes op!"
Jeg tog min egen lyseblå pille for tre timer siden. Der var printet et stort 'N' på den. Det er nok for 'Notam'. Jeg tror, det måske starter nu. De sagde på apoteket, at der godt kan komme lidt vel mange forstyrrelser de første par dage, til programmet er kørt endelig på plads. Det skrev Sonja også forleden på sin FB-væg. Det kan selvfølgelig godt virke lidt trættende.
"Prøv RELIFE, hvis du ikke føler dig udhvilet ..."
Det er altså meget forvirrende, at det er mine egne tanker, jeg hører, selvom jeg selvfølgelig godt ved, at det ikke rigtigt er mig, der snakker. Jeg skal nok bare lige vænne mig til det. Jeg er begyndt at øve mig for alvor. Mens jeg skriver dette har jeg både brygget kaffe og taget opvasken. Helt uden at røre en finger. Sidder bare her i sofaen. Det er da bare det bedste længe. Gad vide om man også kan visualisere sine sætninger? Ikke røre et tastatur overhovedet? Måske kunne jeg også ligefrem strikke sweatre eller væve tæpper alt i mens jeg ser ...
"Tæppeudsalg hos 1001 NAT. Masser af ægte tæpper."
"Hvad var det nu, jeg ville sige? Nu kom jeg lige fra det."
"Svigter hukommelsen nu igen? Prøv 'HUSK NU!' Fås i tre smagsvarianter. Nu også med tropisk frugtsmag. Sukkerfri, naturligvis."
"Det var da pokkers. Nu forsvandt det lige. Hvad var det nu lige, jeg tænkte på?- Skal der være så mange? Det var dog irriterende!"
"Humørsvingninger? Husk at tage ZUPRAXY. Dem med de muntre striber!"