Thi kendes for ret: Peter Oliver Svendsen. Idømmes seksten års fængsel for tredobbelt mord på familien Hans Jensen, hans hustru Inga Jensen, og deres barn, den fireårige Elisabeth Irmgard Jensen. Retten er hævet….
   Og en masse andet, som jeg ikke hørte en disse af.
   Jeg sad i mine egne tanker, tænkte tilbage på de begivenheder der var årsag til jeg nu sad her. Dømt for tredobbelt mord. Jeg så mig omkring i retslokalet. Her havde jeg været flere gange før. Jeg var kriminel. Det havde jeg mange dommeres ord for. Af mine otte og fyrre år, havde jeg siddet i mindst de femogtyve bag tremmer. Men hvem var jeg? Jeg vidste det vel næppe selv. Mange psykiatere havde undersøgt mig. Alle var de kommet til det samme resultat: Alvorlige psykiske defekter. Traumer fra barndommen, hvor et misbrug havde fundet sted. Både fysisk og psykisk. Misbrug af seksuel karakter havde givet mig traumer på legeme og sjæl. Det var mange gange mit forsvar havde fået nedsat min straf, fordi min barndom og opvækst var usædvanlig.
   Jeg skulle tilbage til min celle, hvor jeg skulle tilbringe de næste mange år af mit liv. Trykket af situationen? Nej egentlig ikke, jeg var vant til det. Det rørte mig ikke længere, det var, når det kom til stykket, en ulykkelig hændelse der var den direkte årsag til det gik galt. Jeg resonerede, som de vist siger i de kredse, der altid vil finde en årsag til det gik som jeg gjorde, og hvorfor.

Min mor var atten år gammel og narkoman, da hun fik mig. Min far var lettere retarderet. Lettere Åndssvag, hedder det vist på rigtigt dansk. Fra første dag var der opsyn med mig. Ekstra hjælp og sundhedsplejerske tre gange om ugen. Støtte til hjemmet var der også af de kommunale sociale yndigheder. Alt i alt tegnede det til at blive en succes. Men det at min mor var narkoman, gjorde hun tit var på gaden for at tjene pengene til heroinen, der var nødvendig for hende for at overleve. Min far skulle så passe mig, det gjorde han. Tre flasker med mælk skulle han give mig, når min mor var på gaden. Om jeg var sulten eller ej, fik jeg de tre flasker. Skiftes?.. En gang imellem når jeg skreg, hvad enten det var af sult eller af en anden grund.
   Sådan gik de to første år af min tilværelse. Så opdagede min mor at naboen var en flink mand, han ville gerne hjælpe med at passe mig. To et halvt år gammel var jeg i pleje hos naboen det meste af tiden. Jeg skulle sutte og lege med hans tissemand, gjorde det åbenbart så godt at han inviterede sine venner til at prøve mig. Mod betaling selvfølgelig. Intet er gratis her i livet, da slet ikke små børn. Sådan gik et par år, hvor jeg uden at vide det var stjerne. Både på video og hos naboen og hans bekendte.
   Ingen fattede mistanke fra det sociale system. Naboen og hans kone var venlige mennesker, de skæppede godt i min mors kasse, hvad angik penge til heroinen. Da jeg var fem år gammel, var der to af den flinke nabos venner, der havde betalt for at få det hele optaget på en videofilm, kun beregnet for ham selv og konen. Jeg skulle starte med at være mellem en dame og en mand mens de elskede. Senere skulle de begge sutte på mig og lege med mine kønsdele, mens jeg suttede ivrigt på begge to's kønsdele.
   Det var ulækkert og lugtede, men jeg fik den bil og det slik jeg ville have. Det endte med at manden ville have sin tissemand op i min numse, det gjorde ondt. Jeg skreg. Kvinden slog mig hårdt og råbte jeg skulle holde mund, mens hun tog min hånd og puttede den ind i hendes tissekone. Det halve af armen forsvandt derind. Manden stødte til da han fik udløsning, jeg skreg i vilden sky. Da hele seancen var forbi trøstede de mig.
   Jeg blødte ud af enden, det var de lige glade med. Resten af dagen græd jeg af smerte. Da de afleverede mig om aftenen til min far, var jeg brændende af feber. I løbet af natten fik jeg feberkrampe, da min mor kom hjem ringede hun efter lægevagten. Der var ingen af mine forældre, der stillede nogen spørgsmål. Den flinke nabo betalte min mor det dobbelte beløb, og forventede hun ville tie med hvad der var hændt.
   Selv truede de mig med der ville komme en grim dame eller en mand, de ville gøre noget ved mig der var endnu værre, hvis jeg fortalte noget om det der var hændt.
   De ville i begyndelsen være flinke, men hvis jeg sagde noget ville de blive vrede, gøre det ved mig der var endnu værre. Jeg var i min febervildelse endnu mere bange end jeg plejede. Mine forældre var mine forældre, hvad der end skete var det hos dem jeg hørte hjemme.

Natlægen ringede efter en ambulance, under udrykning kom jeg på hospitalet. Hvad der skete husker jeg ikke rigtigt, men hjem kom jeg ikke igen. Børnehjem var det sted, hvor jeg skulle tilbringe de næste mange år af mit liv. Der var skiftende pædagoger på hjemmet, det var ikke alle jeg kom lige godt ud af det med. Rapserier var dagligdagen for mig, talrige var de gange hvor de lokale politimyndigheder kørte mig hjem, efter jeg var blevet taget for at stjæle.
   I begyndelsen var det mest for at imponere de store, der sagde at det turde jeg ikke. Jeg skulle nok vise dem hvor snu og god jeg var. Det var da heller ikke hver gang jeg blev opdaget. Mange gange tog jeg ting jeg selv kunne bruge, andre gange var det fordi jeg ville imponere en pige, eller en dreng der var ældre end mig selv. En aften sagde en af mine kammerater, at jeg kunne tjene tohundrede kroner på fem til ti minutters arbejde hvis jeg var frisk. Det var jeg og spurgte hvordan?.. Du skal bare lægge røv til og lade ham pule dig. Hvis du klemmer røven lidt kommer han hurtigere, så er de penge let tjente.

Det var min debut som trækkerdreng. Jeg var populær hos byens bøsser, fordi jeg var god til det hele. Jeg slikkede mod ekstra betaling, og overnattede gerne hos dem mod en del mere. En god forretning, indtil en dag hvor der var en der ikke afregnede mig det aftalte beløb. Han var både større og stærkere end mig, jeg fik hug og ingen betaling. Senere lærte jeg at gå med kniv.
   Ham der havde snydt mig, mødte jeg en dag i parken. Jeg kontaktede ham og sagde det havde hidset mig vildt op, at han nærmest havde voldtaget mig. Det tændte han på og slog mig ganske let, ikke voldeligt som sidste gang vi var sammen. Han bollede mig i en halv time og ville have mig med hjem, hvor han, som han sagde, havde de rigtige forhold. Ja, gispede jeg og så så kærligt på ham, at jeg troede den gik i bukserne på ham.
   Vel hjemme hos ham, væltede han mig omkuld og flåede tøjet af mig. Han stivnede da jeg grinende tog min kniv frem, og jog den ind i skridtet på ham. Med en hurtig bevægelse skar jeg det hele af. Tog det med ud på toilettet og skyllede det ud. Han skrålede op, vred sig og blødte ud over det hele. Jeg grinede og sagde det var den betaling jeg var blevet snydt for tidligere. Inden jeg gik, tømte jeg hans pung for penge og tog hans bøssesmykker.
   Jeg var på fri fod i en måned, så var alle pengene brugt. Jeg søgte tilbage til hovedstaden hvor politiet ventede på mig. Ind og sidde. Han var invalid nu, men han overlevede.

Jeg var færdig med at trække. Mit rygte gjorde ingen turde bruge mig, jeg var for farlig for dem. Jeg var også blevet for gammel, til at være attraktiv for bøsserne der brugte trækkerdrenge. Jeg måtte finde mig et andet erhverv. Det blev røverier og tyverier. Mange gange røg jeg ud og ind af diverse fængsler. Tiden derinde brugte jeg til at studere. Jura læste jeg, det var ikke arbejde jeg manglede. I min branche var der mange der gerne ville benytte mig som deres sagfører, jeg havde mange sådanne små job.

Mine forældre så jeg ikke noget til. Min mor var død af en overdosis heroin på et herretoilet i den indre by. Min far var hoppet ud over Langebro, en dag han havde været i dårligt humør. Det var det politiets rapport havde sagt.

Årene gik med min susen ud og ind af de forskellige fængsler. Jeg fandt en sød pige der var luder, det ville hun stoppe med hvis det blev os.
   "Kom," sagde hun til mig en dag, jeg vil vise dig hvor min søster og svoger bor.
   "De har tit sagt jeg bare kunne komme forbi når det passede mig, du må godt komme med. Kom!"
   Vi tog derud hvor de boede. En hyggeligt beliggende villa på Amager. Det var rare mennesker og jeg faldt godt til. Der blev længere og længere imellem mine udskejelser, den lokale betjent grinede og sagde det havde han aldrig troet, at jeg kunne holde mig på måtten i mere end en måned. Altså holde mig helt på måtten, som han udtrykte det. Jeg begyndte at tro på et liv der var nær det normale. Søsteren og svogeren var den perfekte familie. Harmonisk, hvor arbejde og familie gik op i en højere enhed. Deres genbo inviterede til fest, vi var også bedt med.
   Røvere og banditter var hvad de var. Der var altid sprut og smøger hos dem, altid uden banderole. Dagen før vi skulle over til dem, til en af de utallige fester de holdt, manglede jeg øl og smøger. For pokker, tænkte jeg, det må genboen kunne skaffe mig til den rigtige pris. Jeg sagde til tøsen jeg ville være væk i en halv time, det var okay. Pas på dig selv, sagde hun inden jeg gik. Vi havde, ved søsterens hjælp, fået en lille lejlighed nogle gader fra hvor de boede.

Der var trukket for over hele huset og der holdt flere biler udenfor. Jeg listede nærmere, prøvede at finde ud af hvad der egentlig skete derinde. Min erfaring sagde mig, det vist ikke var noget der tålte dagens lys. Med sædvanlig lethed og faglig kunnen, tog jeg kældervejen. Jeg hørte barnegråd, det var vel normalt, at børn ikke ville i seng før de voksne.
   Det første rum jeg kom ind i, var overklistret med billeder. Store som små. Jeg fik et chok. Stabler af fotos og film lå på hylderne. Alle billeder omhandlede børn og voksne der havde sex. Smerterne og mine oplevelser som femårig, stod nu lyslevende for mig. Jeg væmmedes. Jeg gik videre, det var det samme overalt i kælderen. På billederne så jeg faderen og moderen med deres eget barn. Det var ikke søde ting de foretog sig.
   Jeg tror det var der det slog klik for mig. Af gammel vane var jeg altid bevæbnet med en ni millimeter pistol. Den tog jeg frem nu. Tog ladegreb og gik nærmere mod den trappe, som jeg mente førte op til det sted hvor der skete noget, nemlig stuerne. Barnegråden tog til, jeg var ved at blive hysterisk. Jeg holdt mig for ørerne, men hylene og gråden ville ikke stoppe.
   En dør blev smækket op, der kom to ned ad trappen. Det var genboen med sin datter under armen. Hun var smurt ind i blod, de var begge nøgne.
   Jeg hørte langt borte han brølede:
   "Hvad laver du her din sindssyge stodder?"
   Så skød jeg igen og igen, indtil han lå helt stille. Jeg stormede op af trappen og kom i slagsmål med flere af de tilstedeværende. Flere skud lød, alle tog flugten. På en sofa lå genboens kone og legede med en sort dildo, helt upåvirket af situationen. Hun skreg sin orgasme ud i rummets tomhed, og fik øje på mig.
   Jeg tog sigte og sendte hende en kugle for panden. Jeg var morder nu, men det interesserede mig ikke. Jeg var stadig opbragt over hvad jeg havde set. Jeg flygtede fra huset og tog til Tyskland.

Jeg savnede kæresten, det var årsag til at den telefonsamtale jeg havde med hende, blev det spor politiet manglede for at få fat i mig. Det tyske politi kunne anholde mig og sendte mig tilbage til Danmark.

Det havde været let for politiet, at finde ud af jeg var indblandet. Alle der vidste noget tippede mig i fedtefadet, enten mod mildere straf eller anonymt. Feje, det var de pædofile. Uheldigvis havde jeg i mit raseri mod forældrene, skudt den lille pige også. Det var et uheld og det græder jeg over. Forældrene har jeg ingen samvittighed over for. Det var min stejle holdning, samt min uvilje mod at arbejde sammen med politiet, der gav mig den lange fængselsstraf. Men jeg fortryder intet. Det eneste håb jeg har, er at min egen lille luder vil vente på mig. Vi er begge rynkede når jeg kan prøveløslades, men det er da i det mindste noget at se frem til.

For resten, så afstedkom mit raseri, smøg og spruttrang, at det tog politiet mere end et år at opklare og straffe de mere end tyve personer, der var involveret. Der var forgreninger til hele verden. Jeg glæder mig til at banke dem, jeg kommer i forbindelse med herinde i fængslet. De svin rangerer lavest, der er fri jagt. Så noget positivt kom der da ud af mit raseri den aften.

Op med humøret, sagde min fangevogter. Før du ved af det Svendsen, er tiden gået, så har du da kost og logi så længe. Han grinede af sin egen morsomhed, jeg lod ham gøre det. Nogle var flinke, andre dumme svin. Han hørte vist til den første kategori. Vi gik ud til den ventende bil. Mit nye liv var begyndt.


Efterskrift!
   Og hvorfor nu denne svinske historie? Er det fiktion eller er det noget der kunne forekomme i vores dagligdag, uden vi vidste det?.. Hvad tror du selv?..
   Hvad vil jeg egentlig med denne historie? Skabe debat? Er det så den rigtige måde at servere den på? Spørgsmålene er mange, men svarene?
   Vi har alle et ansvar overfor det samfund vi lever i. Vi er en del af det, hvad enten vi vil det eller ej. Vi ved det siges: Kun fantasien sætter grænser for den bestialitet der foregår i den verden vi lever i... Men vi ved også at virkeligheden, den ofte overgår fantasien. Det ser vi dagligt i de konflikter der foregår omkring os, i den verden som vi alle, på godt og ondt er en del af.

Hvis denne lille historie har sat noget i gang inde i dit eget hoved, er det måske ikke forgæves jeg har skrevet denne, i mine egne øjne perverse og svinske historie. Men nu kender du grunden. Har vi nok i os selv? Der er en gammel bibelsk sætning der siger:
   Før du fjerner splinten i din frændes øje, skal du fjerne bjælken i dit eget...