Jeg snupper en lyseblå skjorte fra skabet og knapper den ude på en hvid bluse. Mine hænder trækker livremmen gennem stropperne og lukker spændet, så de mørkeblå cowboybukser forbliver oppe. "Er du klar Frode?" Råber min far nede fra stuen, hvor han sidder i sin lænestol og ser Huset Fra Christianshavn. Mor har nattevagt på hospitalet, så hun er ikke hjemme. "Jeg kommer nu," lyder mit svar. Jeg finder en plasticpose og propper somersby og øl i, samt andre sammenblandede alkoholiske drikke. Hvis det skulle ske at jeg havde heldet med mig i aften proppede jeg også et kondom i lommen. Far griber nøglerne, der hænger ud i køkkenet og går ud til bilen. Jeg snørrer mine hvide kondisko og stikker armene gennem jakkens armhuller. Bilen blinker, da han trykker på nøglerne lås-op knap. Den bliver foldet ud og trykket ind i tindingen, mens jeg sætter mig på forsædet.

"Skal Ebbe også med til festen?" Spørger far mig med et himmelblåt sideblik. Hans hage og overlæber er ubarberet og det kulsorte hår er holdt kort. Jeg nikker. Ebbe er min bedste ven, også selvom han går i B klassen oppe på skolen. Han bor nogle husblokke længere nede på gaden, men den afstand tager ingen tid på et cykelsæde. Vi har kendt hinanden siden vi kunne gå og legede tit sammen når mine forældre besøgte hans mor, da var gamle venner. Dengang havde hans far været død i over et år og jeg tror at han på mange måder, men i alt hemmelighed misundte mig, fordi jeg rent faktisk havde en far i kød og blod. Min far fortsætter gennem to kryds og drejer til venstre, for at stoppe foran et lille hus. Jeg træder ud af bilen, går op af trappetrinene og banker på døren. Det er hans mor der åbner. Hun har lyse krøller, der strejfer hendes fyldige barm og stengrå øjne i et ansigt, der hverken har bumser eller fregner. Hun vender ryggen til, for at sende en besked op af trappen: "Ebbe, Frode er her!"

Jeg ligger mærke til at hun kigger forbi mig og ser at hun veksler et langt blik med Far, der har drejet hovedet mod hendes hjem. De ser begge væk, da jeg fanger dem i det. Hvorfor kiggede de sådan på hinanden? Ebbe kommer løbende ned af trappen. Han er (også) klædt i en skjorte - den er bare ternet - og sorte cowboybukser. Hans fødder bliver hurtigt stukket ned i de mørke sneekers og han hugger sin frakke i forbifarten. Vi sætter os ind i bilen og far træder på speederpedalen. Bilen stopper foran Mathias forældres store hus. Han er klassens populære badboy, hvis forældre begge er advokater - og tjener kassen. Jeg og Ebbe stiger ud af bilen og skutter os i den kølige, varmeløse blæst. Døren går op og Mathias byder os velkomne med en pige i hver arm. Han har sandfarvet hår, hvor pandehåret strejfer de tynde øjenbryn over et par brune øjne.

Jeg forstår virkelig ikke hvad de ser i ham. Hans mest imponerende træk er hans gigantiske, opblæste ego. Vi går efter ham og træder ind i stuen, hvor stereoanlægget er skuet maksimalt op. Jeg hører en velkendt latter og får øje på Astrid. Den rødhårede krøltop var ikke ligefrem en kæmpe, men havde en tiltrækkende karisma - og en tiltalende kavalergang. Hun flirtede med en dreng - hvis navn jeg ikke husker - fra paralelklassen. Hendes læber hviskede uhørte ord i hans ører. Han nikkede og tog hendes hånd, for at lade hende trække ham ind på toilettet. Vi havde været sammen i to år indtil nogen havde spredt ondsindede rygter, der påstod at jeg havde været sammen med en anden pige. Jeg havde smidt vores forhold i skraldespanden, da jeg ikke gad være sammen med en der lyttede til den slags pladder, for hun var overbevist om at de var sande. Men der var altså knap nok gået tre måneder. Nogle minutter senere kommer de ud igen og det er svært ikke at skære tænder, da jeg lægger mærke til at hun tørrer noget af sin mundvige.

"Du er bedre stillet uden hende," siger Ebbe og ser på mig med sine himmelblå øjne. Hans tilbagestrøede, sorte hår falder ned over et par brede skuldre. Hvem er det han ligner? Tænker jeg. Sjovt nok har jeg altid syntes at han havde nogle træk, som jeg kunne genkende i mig selv. Ebbe falder i snak med en af sine klassekammarater og jeg skanner rummet med mit skovgrønne syn. Camilla sider i sofaen foran den store fladskærm og skåler med en veninde. Det er Mathias søster og har jeg nævnt at hun virkelig er hot? Hun får øje på mig og rejser sig op. "Hvad så Frode?" Spørger hun og drikker en slurk af sin somersby. Jeg ligger min pose i hjørnet, tager en dåse og åbner øllen. Flere slurke bliver synket, før mit svar kommer over mine læber.

"Ikke så meget." Jeg synes hun er pæn og kan godt lide hendes smilehuller og de livlige glimt i øjnene. Hun har mørkebrunt, næsten sort hår, der er samlet i en hestehale og cognacbrune øjne, der ikke slipper mig af syne. Min mund slynger en morsom vittighed over læberne, der får hende til at grine. Bare det at hun smiler til mig får det til at snurre i mine fingerspidser. Hendes hånd ligger et øjeblik på min skulder og jeg lægger mærke til at hun retter på sit hår. Camilla er klædt i en mørkeblå tshirt og blålige jeans. Hun læner sig ind over mig og hvisker noget i mit øre: "Mød mig oppe ovenpå omlidt." Jeg nikker tavst og følger hende med øjnene ud af rummet. Ebbe har vist haft noget kørende med hende, men han har ikke snakket om hende i lang tid. Jeg kan kun tænke på Camilla, der venter på mig ovenpå og ignorer min samvittighed, der skriger at jeg skal blive nede.

Jeg går op af trappen, med det røde tæppe og lader hånden glide hen af det glatte gelænder, der er skåret fint ud. Hendes dør står på klem og jeg træder ind i et pigeværelse med plakater af heste på væggene. Det første jeg får øje på er en lille bunke tøj midt på gulvet og så ser jeg hende. Med besvær synker jeg en klump og føler at mit tøj klæber til mig, mens en svedperle løber ned af min tinding. "Kommer du ikke hen til mig?" Spørger hun og smiler sit velkendte smil, der bortviser et hvert dårligt humør og i stedet erstatter den med ren glæde. Hun byder mig velkommen med spredte arme, som vikler sig rundt om min nakke. Camilla hiver mit ansigt ned og vores læber mødes i et dyb kys, der får mit hjerte til at galoppere og blod til at koge. Mine tanker cirkulerer kun om hende og mit sind afviser alt andet end pigen fra mine drømme, hvis smil altid har kunnet opmuntre mig selv når jeg var helt nede i kulkælderen. Mit tøj slutter sig til hendes og hun falder ind i mit favntag i det vores underliv forenes. Jeg lader en hånd glide gennem hendes glatte hår, mens den anden hviler på hendes kind. Hendes øjne stråler, da de møder mine.