Løber på havnen. Lungerne fungerer fint, sender ilten ud i blodet og videre ud til de arbejdende muskler og mit hår har revet sig løs af elastikken. Det er på grund af vinden. Ved havnen er den altid så slem, så aggressiv. Smerterne kommer først når jeg stopper. Det er derfor at det er så slemt at have anstrengelsesastma, fordi reaktionen først opstår i det øjeblik, at du stopper, i det øjeblik du giver op. Mærker du ikke ilden, får du nemt vabler.

Sommerkjolen flagrer om mine bare ben. Maria har sagt, du vil være her til hendes sommerfest. Det er godt, at jeg for længst har lagt dig bag mig. Smiler ved tanken om at skulle se dig igen, dine øjne, dit smil.

Vi åbner den første flaske vin. Du og jeg. Du tror det er champagne og ryster den voldsomt. Sprøjter rødt skum.

Du står i mængden, omgivet af kvinder, fyrer og drinks. Du har ikke set mig. Kasper kaster op ud over din borddame, så du slår ham i ansigtet. Han piver og du tørrer blodet af i dugen. Dine øjne sejler. Tænker at du ikke har ændret dig det mindste, siden jeg så dig første
   gang. Jeg var livredder ved Karrebæksminde strand.

Sussi hiver alt for meget op i de højtaljede bordeauxrøde bukser. Af og til kan man se kamelen. Piller ved medaljonen. Åbner, lukker, åbner lukker. Bunder min "sex on the beach" og beder om en Southern Comfort med flødeskum og et skvat kaffe. Din ryg stirrer på mig, mens dit ansigt er i gang med at forføre naboens datter.

Du forsvandt, da jeg ikke ville have sex.

Spiser smattet chokoladekage og saltet knækbrød fra buffeten, til min mave svulmer op til den dobbelte størrelse. Tager en sidste bid, tygger og spytter ud på dugen. Du var ikke inde for rækkevidde. Skylder munden i hvidvin. Jeg har altid haft et sart tarmsystem fortæller jeg Karsten min bordmand. Sluger et surt opstød. Hør mig, min stemme. Jeg er lige her og har det fantastisk
   uden dig. Uden mig er du ikke andet end en player.

Jeg er livredder ved Karrebæksminde strand.

Du finder en anden kvinde. En anden uvidende pige, du kan kysse, tage med hjem og smide ud som brugt toiletpapir. Men du gør det elegant; det er ikke alle der formår at kunne tørre sig i røven med en pige, kaste hende ned til resten af dit lort i kummen og så samtidig plante et så stærkt ønske i hende, så hun hver jul håber at se dit navn på et af de mange til og fra kort. At hun hver dag vil spejde efter dig, din bil, dine venner og de
   steder du plejer at hænge ud.

Jeg er livredder. Kan mund til mund. Jeg er livredder ved Karrebæksminde strand.

Tager din hånd, tager dine øjne. Danser i et mylder af kroppe. Adskilt men sammen. Kontraktioner i mave, ryg og benmuskler. Svinger hoften, løfter armene og klapper i takt. Øger tempoet. Du følger mig. Gæring af glykolysens pyruvat. Mærker mælkesyren. Mine ben skælver. Laktat. Mærker luftvejenes slimhinder trække sig sammen i dybe kramper. Forpustet. Du sveder. Slimet
   hober sig op i svælget. Spytter på dine sko. Undskylder.

Bare rolig. Jeg er lægestuderende.

Slæber ham gennem mørket ind i arbejdsværelset. En sofa, et tæppe. "Kaster du op i sofaen slår jeg dig ihjel." Du tåger. Forsøger at sætte dig i sofaen. Sveden får din pande til at glimte. "Du skal ikke vække mig med mindre, du skal kaste op eller hvis vi skal have sex." Havde brug for at få det sagt, men du ser ikke engang op, da jeg går.

"Det gjorde ikke ondt at elske dig. Det gjorde ondt at holde op. Jeg kunne have levet i blinde, ulykkelig uvidende om dit dobbeltliv i sengen og bare fortsætte med at løbe på havnen. Men nej. Du valgte at stoppe os. Starte smerten." Blødende hjerte og røde øjne.

Man skal huske på den psykiske træthed.

Nøgen i sengen. Fosterstilling og tung dyne som skjold. Knuger den bamse du gav mig. Hader at sove helt alene.

Ligger i mørket. Her kan alle sandheder finde vej ud af munden, alle fantasier kan formes. Vogt dig. Jeg ser mig slå jer ned. Jeg har et baseballbat i hånden. Afliver jer med skalpellen. Helt stille. Laver et lodret brystsnit ved brusken og brækker dine ribben op. Jeg hører dine knogler blive knust og ser dit indre blive blottet. Jeg bærer ingen handsker, da jeg med kyndighed befrier indvoldene fra din skal. Bærer dit hjerte i mine hænder, usikker på om det bløder, usikker på om dit mørke findes her eller i skallen. Jeg ser rødt og spiser de blødende hjerter.

Du står i døren. Stirrer på mit bjerg. Den dybe talje. Ligger på siden. Støtter til dørkarmen. Vender vrangen ud. Du falder på knæ. Skyder ryg igen og igen. Til du er tømt. Fortsætter med at hoste, vrider ryggen i en bue. Fråde om munden. Tyk grøn væske hænger fra dine tænder, ned til mit gulvtæppe. En plet.

Din varme krop mod min. Mærker luftvejenes slimhinder trække sig sammen i dybe kramper. Forpustet. Øget diffusion mellem kapillærerne og lungens alveoler. Du sveder. Glykogendepoterne tømmes. Fedtet begynder at smelte. Slimet hober sig op i svælget. Sukker.

Candyflossen smelter mod mine hænder. Fedtede og lang kø til toilettet. En saviet koster fem kroner. Jeg vrisser irriteret af ungarbejderen bag kassen. Du griner og hun vender sin krumbøjede ryg til os. "Hvorfor købte jeg ikke en is ligesom dig?" - "Fordi du ikke er lige så klog som mig." Jeg vender øjne og putter pegefingeren i munden. Opløser stadset langsomt. Din T-shirt klæber til din fugtige hud. Nogle små unger putter deres finger i munden og danser rundt bag os. Gør nar. Små møgunger. Du griner og løber efter dem. Jeg sveder også. Kigger op på himlen. Vi burde prøve den vilde rutsjebane, selvom du ikke tør. Det ville være rart med noget vind. Du kommer forpustet tilbage. Spørg om jeg så hvor hurtigt du løb. "Nu forstyrrer de os nok ikke mere." - "Små børn." - "Kan du ikke lide børn?" - "Jeg kan da holde dig ud kan jeg ik'?" Jeg nyser, ansigtet kastes nedad, ned i candyflossen. Bliver hysterisk. "For helvede altså!" Du griner, spørg om jeg har brug for endnu en allergipille. Tørrer det værste af i mine hænder. Du flygter fra klisteret og jeg forfølger dig med udstrakte arme. Du lader mig indhente dig, forsøger at tvære mine hænder ud i dit ansigt, men rammer en kvindes jakke. Hun bliver sur. Vi løber. Mit hår filtres ind i mit ansigt. Forpustet på en bænk. Forsøger at adskille hår og ansigt, men candyfloss er noget klistret noget. Ser mit snit. Overmander dig og dine sænkede parader. Sætter mig på dine ben og holder dine arme. Gnidder mit fedtede ansigt mod dit. Candyfloss ud over det hele. I mit pandehår. Og i dit. Bedre end voks. "Har du fået nok?" råber jeg. Måske spytter jeg lidt. "Så stop dog kvinde." Du har ikke en chance mod mig. Vores ansigter er helt klistret sammen. "Du er jo sindssyg." - "Kan du ikke klare mosten?" spørg jeg. Du svarer ikke og pludselig synes du meget tættere på. Din hånd i mit fedtede hår. Vi ser hinandens øjne. Vores første kys.

Danser til "Fall Out Boy". Strikken dækker ikke numsen når jeg hopper, kradser når jeg sveder. Kaster med puderne og sveder på den bare numse, mellem ballerne. Bacon syder på mors røde stegepande.

Røræg, bacon, pølser, skyr i glasskål, hindbærsyltetøj og pandekage med nutella og banan. "Man skulle jo tro, du var gravid." Pludselig står du der lænet op ad dørkarmen med morgenhår, tømmermænd og numre to underbuks i hånden. "Gid jeg var." Smiler og griner. "Men det kræver jo en mand der bliver hængende." - "Hvad mener du med det?" - "Det jeg siger?"

Jeg er smuk, når jeg kun er iført en hvid bomuldsskjorte.

Du træder frem, fejer min skyr af bordet. Glas der splintrer. Stirrer på din dirrende krop, underbukserne ved dørkarmen, dit blik fæstnet på den ske jeg stadig har i hånden. "Hvad laver du?" Skyren glider af skeen og lander i mit skød. "Sådan skal du ikke tale til mig. Jeg havde min ret til at gå!" - "Bebrejder jeg dig?" - "Du beskylder mig for at være løs på tråden." - "Jeg beskylder dig ikke for at være noget du ikke er." Tager en cocktailpølse i munden og tygger.

Kysser dig på kinden. "Det er nok nu skat." - "Nej. Vi er ikke færdige." Du er en idiot, blodet fanges i dit øjenbryn. Du træder væk fra hegnet, tilbage til kampen. I starter og bliver ved. Vrider hinandens kroppe, kaster, slår, sparker. Har lyst til at græde, men hepper. Jeg er en idiot tænker jeg og sender dig et fingerkys.

Slaget kommer fra din højre hånd. Fladt og ved tindingen. Det svimler. Skubber mig selv op og stå. "Hvad er der sket med dig, hva'? Hvad er det for et tøseslag? Vor herre bevares." Endnu engang med højre hånd, nu knyttet og på kæben. Den hopper af led. Klikker den nemt på plads igen. Har prøvet det før, engang jeg tyggede tyggegummi.

"Tøs!" Slynger jeg ud. Du slår igen. "Svækling!" En venstre. "Svans!" Du trækker mig ud i glasskårene, jeg vakler. Du har mig. Dit ansigt helt tæt på mit.

Jeg får ikke tømmermænd, hvad er din undskyldning?

"Hvad følte du den morgen?" - "Da jeg så din besked?" - "Ja." - "Hvad kan man føle, når ens kæreste stikker af og efterlader et afskedsbrev på tre sætninger?" - "Hvad følte du?" Din krop ryster, det er alkoholen, den er ikke helt ude af din krop endnu. Du rusker mig og gentager spørgsmålet.

Vi ligger på min seng. Laver ingenting. Du siger at du ikke kan sove her i nat og jeg spørg hvorfor og du svarer, at du skal være sammen med en ven. Jeg kigger provokerende på din mobil, mens du skriver. Du låser skærmen, så den bliver sort og siger; "Bare rolig, det er bare en veninde fra gymnasiet." Smiler over at jeg betyder så meget, at du føler du må forklare, hvem dine veninder er. Prikker til din mave og du smiler.

Jeg har altid været så naiv. Troet på alt hvad du sagde. Så hvorfor fortælle mig løgne? Jeg tror, jeg tror, jeg tror, men hvad ved jeg egentlig?

Tre sætninger. "Du skal ikke forsøge at kontakte mig. Det her er din skyld ikke min. Du kan ikke bebrejde mig, du vidste jeg var player."

Du lader mig falde. Blodige glasskår borer sig igennem strikken, ind i min ryg. Du sætter dig på min hofte. Dine fødder bløder også. Holder mine hænder over hoved. Gør ingen modstand. Du spørg igen. Jeg svarer. Du slår mig. Igen og igen. Ubevægelig. "Ikke én tåre?!" Råber du og slår en sidste gang. "Nej ven. Ikke en eneste."

Hvad er forskellen på en trussetyv og en player? Jeg var engang forelsket I en player.

Ligger med min lille sorte bog. Den er i ægte læder, hvilket er åndssvagt da min håndskrift er vild grim. Nedkalder forbandelser over dig gennem ord. Tørrer en tåre bort med en af siderne. Lettelse, sorg, glæde. Håber på det første.

Fortæller dig at vores kærlighed var ligesom min menstruationscyklus inden jeg fik P-piller. Du kysser min hævede læbe, min misfarvede kæbe og mit flækkede øjenbryn. Siger du engang elskede mig.

"Det er vist en god ide, at du tager underbukser på nu."

Din øl passerede så let mave-tarm-slimhinden den nat, blandede sig med dit blod og dit vand. Er stadig ved at blive metaboliseret ved alkohol-dehydrogenasesystemet. Det er blot en simpel omdannelse fra en ting til noget andet, der skal ikke mere til ved du nok. Serverer æg og pølse for dig ved spisebordet. Tømmermænd?

Skårene sidder stadig i min ryg. Strikken er rødplettet. Sætter mig overskrævs på dig. Kysser næsetippen og nusser dig i håret. Din hånd glider op under strikken. Det gibber i mig, stolen vælter, dit smil. Griber ud efter mig. Skriger, "Nej!" Du griner. Jeg græder. "Du ødelagde os. Du ødelagde mig." Din latter runger mekanisk. Går frem mod mig. Åbne arme, som Jesus. "Nej!" Bacon. Brænder mig på komfuret, da jeg løfter mors røde stegepande.

Trussetyve kan ikke holde fingrene for sig selv.

Ingen angst at spore i dine øjne, dit smil. Du troede nok ikke jeg var en god batter, du troede nok ikke jeg kunne ramme første strik. Men jeg misser aldrig en pitcher.