Et motto er mere end bare en fiks sætning, der rimer.
Et motto er så personligt og komplekst, at det er ufatteligt, at alle de forskellige personligheder offentligt bekræfter deres eget.
Et motto bliver meget sjældent vurderet... vejet, men vælges på øjemål i en øjeblikkelig... direkte... presset
situation.
Det bruges ikke som et gennemtænkt motto, men som førstehjælp til uddybning af holdninger... meninger.
Hvis man står med tom gane, uden nogle idéer til ordvalg i støjende strid eller pinlig tavshed, eller hvis man i trangen til uddybelse af det ubeskrivelige, mangler ord.
Som "Hvor intet vover intet vinder" eller hvis man i social sammenhæng vil være morsom "hakunamatatta".
Det er så enkelt bare, at tage et motto og bruge det til underbyggelse.
Det er det, de er skabt til, at hjælpe personlighederne til udtryk.
Men der er også mottoer der kan hjælp personligheden frem, som kan sætte gang i individets indre energier og styrke en ønsket følelse.
Følelserne som udspilles af de forskellige mottoer, er forskellige for hvert enkelt individ og afhænger af personlighed, baggrund, oplevelser og indtryk af mottoet.
Indtrykkene kommer af vores sanser, enten ser øjet den nedskrevne tekst og finder det interessant... smukt.
Øret hører det og finder lydsammensætningen af ord sjov... fangende eller også lader munden ordrerne formes og smagen giver lysten til gentagelse.
Det tungeste lod... den vigtigste sans bliver sjældent brugt, den personlige mening og fortolkning, altså føle.
Sanserne høre, se og smag er vigtige og nødvendige, da de giver mottoet dets virkning.
Men føler du ikke ordrerne, kan du ikke høre den skjulte moral, se bag ordrerne og tolke eller fundere over smagssammensætningen af skjult kød, på det magret ben af et rim.
Et motto skal ikke bare slynges ud, selvom at det er det man gør, man finder det sjovt, en usynlig sport som kommer i takt med personlighedernes udvikling.
visdommen... meningerne... tankerne bag mottoerne er blevet glemt og ingen finder træng til at fundere over betydningen.
De Individer der er kommet frem til deres egen fortolkning, er ofte et resultat af deres personligheds fortvivlelse... Desperation over deres ståsted på kanten af en bundløs kløft af et konstant, personligt og ensomt mørke.
Individerne er på baggrund af deres egne handlinger... valg blevet presset ud i en situation, hvor man griber efter alle former for hjælpemidler... støtte.
I panisk desperation over, at blive presset længere ud over kanten til mørket, vil man i sig selv søge efter lyset.
Mottoet gav dem lys, som en ønskestjerne, den oplyser vejen og giver en styrke til at følge den.
Stjernen giver personligheden håbet om at få sit ønske opfyldt, mottoet giver personligheden lysten og styrken til at kæmpe for individets ønske... den nye sti.
Det er to former for tro, en tro på den overnaturlige og troen på dig selv, begge former oplyser vejen... stien.
Mottoet oplyser dine øjne, så dit syn bliver klart og bredt, til at se og overskue nye veje at gå.
Individet får ikke lyset fra en midlertidig stjerne, men lærer at bruge personlighedens indre lys til at oplyse
sig selv og vejen frem.
Et motto er mere end bare et fængende, humoristisk rim. Det er et instrument man kan lære at bruge,
det er en konstant åndende stjerne, som lever og vokser i det individuelle individs personlighed.
Et motto afspejler personlighedens meninger, holdninger, lyster, frygt, ambitioner og ønsker.
Det er mere personligt end noget andet, da det afspejler dig klarer end et spejl.
Det blotter dig og tolker dig. Måske er det derfor, vi ikke bruger det, af frygt for at give noget af os selv.
Vi vil ikke gi', vi vil ha'.
Vi har lysten til at tolke og vurdere alt og alle, men ikke os selv.
Derfor finder vi aldrig vores real motto, man tolker, graver og oversætter ikke sine egen handlinger og en offentliggørelse er en direkte ydmygende skam, mod dit individ... dit ry... dit ego.
Men hvis vi kunne se klare og bredere ud over os selv og vores ego, ville vi se, at hvis vi alle offentliggjorde en fortolkning af vores eget individ og personlighed, ville det være fortolkningen og ikke dit individ, der var talemonumentet for andre individer om dit.
Der ville ikke være nogen misforståelser, ingen bagtanker af de forskellige individer og deres personlighed,
for det ville blive forandret fra misfortolkninger til overvejelser.
De to ord med deres positive klang, kunne skubbe os et godt stykke af vejen frem, på
vores fælles sti med sociale handlinger og vores individuelle personlighed i det sociale.
Et motto er individets fortolkning af sin egen person... identitet.
Det viser os hvem vi er, hvis vi vil tage os
tiden og tænke... fundere.