3D - Dansk Dogme Design

Thomas Henningsen - TH. 1894 - 1967
Op gennem 1930erne og 1940erne var den danske kulturelites stærkt præget af en enkelt person. En multikunstner og smagsdommer som var ret ene om at sige sin mening. Thomas Henningsen, eller blot TH, mest kendt som skaberen af TH lampen. Den lampe som stadig tilbedes af tusinder af danskere, og som mange anser for at være det ypperste indenfor Dansk design. Lampen blev fra starten gjort til symbol for en ny tid hvor tingenes form opstod gennem rationel tænkning og derfor gav tingene et forklarligt design. Derved mente TH, og mange andre med ham, at designet automatisk ville være bedre smag end "jævne folks smag".
THs lampe var nu ikke designet ud fra den nye designfilosofi, men udelukkende på baggrund af de punkter som TH nedskrev en aften i selskab med en håndfuld ligesindede. Punkterne omhandlede påviselige Freudiansk seksualitets sammenhænge mellem selskabskjoler i XXXL og lampeskærme. De nedskrevne punkter var en skrabet udgave af de forventninger, som mange rundt om i verdens storbyer havde til den nye tid. En lille aflægger af alt det som nu skulle vokse frem, men formindsket til en størrelse som kunne rummes i et dansk geni.
Nino Elsted digt. "Til en TH. Lampe" fejer da også alle argumenter mod lampen til side ved at dømme geni. Digtet priser lampen som det fysiske bevis for at menneskets åndelige lys "dets genius", nu har udviklet sig til det punkt, hvor det ikke blot evner at skabe et lys som er grundlæggende forskellig fra det lys Gud lod opstå under skabelsen, men også er i stand til at gøre det blændfrit.
Ved spørgsmålet "Hvordan blændfrit?" vil enhver dansker kunne henvise til skærmenes krumning, og et ekko fra skoletiden, gentage sin egen fysiklæres myndige betoning af sætningen "indfaldsvinkel lig udfaldsvinkel".
Lad da også os her prise TH lampen, - som kan købes på tilbud i BILKA til 1795 kr.
TH udtalte sig ofte om "jævne folks smag". Især rasede han over det billede af en brølende kronhjort ved en skovsø, som mange havde hængende i den "fine" stue. Mange familiefædre har dog haft gode stunder når de halvt i søvne følte et stærkt slægtskab med den potente kronhjort, som ved skovsøen brøler sin advarsel ud til alle rivaler om at holde sig væk.
Her var familiens samlingssted ved sofabordet lige foran der hvor husalteret, det 1 meter dybe 17" sort/hvide TV-apparat, senere fik sin plads. Men TH så i stedet billedet som et udtryk for stilstand og åndelig dovenskab.
Resultatet af at landets førende smagsdommer havde udtalt sig blev, at de fleste "sofastykker" med skovsøer og kronhjorte blev brændt på de frelstes bål.
Det geniale ved TH var, at han ved først at gøre sig selv til den slemmeste af alle samfundsrevserne og derefter angribe det allerhelligste - husalterets billede af kronhjorten - så alle vidste at det var dårlig smag, skabte både et tomrum omkring hvad der var god smag for pæne mennesker, men også sørgede for, at der opstod et stort og udækket behov. Et behov for at erstatte det gamle ragelse med noget som kunne vise familiens plads fremme i kulturens frontlinie. En plads hvor de ikke stod tilbage for nogen, men aktivt fulgte den del af den nye kulturelite, som stræbte fremad mod en ny tid med forklarlig brugskunst.
Derved ville TH, på samme måde som man, når man rejser sig i en forsamling og siger noget, kommer hjem som bestyrelsesformand, blive valgt som den ultimative smagsdommer for god og dårlig smag.
TH var selv opmærksom på at det ville ske da han engang sagde "du skal bare sige tissemand, så griner folk. Så skal du give dem budskabet. Og når de så er lige ved at kede sig skal du sige tissemand igen. Så vil de elske dig."
Resten er historie. Farmand pillede sit billede af kronhjorten ned og satte efter mors anvisning en Cobra plakat i en ramme og hængte den op i stedet. Senere på dagen dukkede elektrikeren så op med TH lampen. Elektrikeren hængte dog lampen så lavt over sofabordet at den alligevel ikke ville kunne blænde nogen overhovedet.
Engang vil man opfinde en pære med en lysstyrke svarende til en 500 W glødelampe som ikke bliver særligt varm. Når det sker, vil skærmen kunne udsende et tilstrækkeligt kraftigt lys til, at man vil kunne læse en almindelig avis under den og alle de "stilrene" vil glæde sig over, at TH var langt forud for sin tid.

Først da vil alle kunne få det fulde udbytte af lampen. . . .


Henning Thomsen - HT. 1936
Henning Thomsen er nok den mindst kendte af de store danske designere fra det 20. århundrede. Henning voksede op i et velhaverkvarter i Nordsjælland. Opvæksten var stærkt præget af den design som med THs ord, var bedre end "jævne folks smag". Tæt omsluttet af arkitekttegnede møbler, Cobra billeder og TH lamper følte Henning som ung ofte, at han bedst kunne udtrykke sine følelser gennem design.
Da to af hans designs blev indlemmet i den permanente samling på Guggenheim museet på 5th. avenue i New York, sagde han "Mit design er mine tanker i fysisk form". Og HTs tanker havde siden ungdommen givet sig udtryk i meget enkle former. Den totale mangel på nipsgenstande i barndomshjemmet gjorde ham til den største fortaler for et enkelt formsprog uden dikkedarer. Henning førte et veritabelt korstog for at gøre design så enkel som muligt, og selv når det var gjort, så simplificere det det endnu en gang.
Hans design er udstillet på flere andre museer i USA blandt andet "Pladen" fra 1989, "Røret" fra 1988 og "Ringen"fra1992. Som nystartet designer var HT gennem en årrække manden bag plakaterne for Brugsens cirkelkaffe.
Hernning Thomsens største designmæssige triumf blev udviklingen af "3D" (Danske Dogme Design), som op gennem 70erne og frem til slutningen af 90erne overskyggede al anden design i Danmark. De 3 dogmer opstod gennem en naturlig fremskrivning af den linje som TH havde udstukket for design. Nu var den nye tid som for længst havde bebudet sin ankomst endelig kommet. Den ville fjerne alt overflødigt pynt og stræbe efter at finde de rene linier.

Henning Thomsens "3D". 3D er især kendt fra radio, tv, termokander m.m.
Alt design må kun bestå af :
1. Plane flader fremstillet i børstet rustfrit stål eller aluminium:
a. Kvadratiske plader (rektangulære delinger)
b. cirkulære plader (lagkage deling)
2. Krumme flader som er cirkulært krumme og som er fremstillet af hård farvet plast:
a. rør
b. ringe
3. Delinger og inddelinger i:
a. Dobbelte
b. halve
c. kvarte

Vendepunktet i HT's designkarriere kom ved fremvisningen af HoP-mobilen. Bilen blev designet ud fra "3D" dogmerne. Ikke blot er det den bil i verden som har haft det mest stilrene design, det er også den eneste bil med blændfri forlygter.
Der er desværre kun et eksemplar tilbage, efter at to af de tre eksemplarer som blev fremstillet blev svejset sammen og brugt til en peberkværn til en 30 års fødselsdag. Det tredje eksemplar blev efter fiaskoen købt af "Buddwiser", og malet som en af deres egen øldåser. Den er senere blevet købt af en ung mand fra Køgekanten.
HoP-mobilen blev ved fremvisningen totalt nedsablet af en lang række af nye designere, og hans efterfølgende reaktion medførte en så total afvisning fra alle fortalere for hvad der var "god smag", at HT blev kastet ud i glemselen.
Flere af de mindre kendte designere påstod, at bilen lignede en væltet forkortet termokande med 4 hjul og to påklistrede TH lamper. Andre har ment, at designet var alt for stilrent og enkel til at det kunne bruges til en bil. I folkemunde blev den derfor kaldt "konservesdåsen" eller "Den danske Lada". (se Lada og gamle tyske øldåser).
Men HT anklagede nu de unge designere for at bryde den forpligtigelse, som alle danske designere har til at acceptere THs budskab om, at forklarligt design altid ville være bedre end "jævne folks" smag.
Da hans bil opfyldte kravene til god design fordi dens form er forklarlig, vidste Henning Poulsen, at der ikke var noget galt med designet. Formen var fuldt ud forklarlig fordi den specielle form gav bilen størst mulig indvendig plads med mindst mulig materiale forbrug. Størst mulig styrke ved hård behandling. Skaber mulighed for at have de tunge dele som motoren og gearkasse placeret lavt. Er aerodynamisk, undtagen på for- og bagsiden og derfor ikke er særlig sidevindsfølsom. Giver mulighed for at have masser af ekstra opbevaringsrum i kabinen.
Da der ved fremvisningen af HoP-mobilen var mange som gjorde opmærksomt på, at ganske vist var forlygterne blændfri, men at de ikke gav et tilstrækkeligt kraftigt kørelys, blev HP rasende og sagde at det var for galt at angribe ham bare fordi han var ukendt i Danmark. Ingen havde vovet at sige noget tilsvarende til TH om hans lampe. Alle vidste at den gav mindre end 20% af det lys tilbage som kom fra pæren, og at man kun lige kunne læse en avis for svagtseende hvis man stod lige under lampen.
Da HT nu mærkede hvor fremvisningen bar hen, klatrede han op på HoP-mobilen, og holdt en improviseret tale. I sin forsvarstale sagde han, at der ikke var nogen grund til at more sig over hans HoP-mobil, bare fordi nogen mente at cylinderformen var uegnet til en bil. Ingen kunne da være i tvivl om at et højt slankt rør var den værst tænkelige til en termokande. Men den havde ingen vovet at angribe.
Nu forklarede HP "Man begynder at hælde. Der kommer intet. Man hælder mere. Stadig intet. Så hælder man endnu mere. Først når bunden af kanden er hævet op over tuden, kommer kaffe skyllende nede bagfra kanden og ud over dugen. Hanken er en katastrofe. En cirkelbue gør det jo umuligt at holde kanden ordentlig fast.
HT gik derefter over til en lang redegørelse om hvorfor kander til varme drikke som kaffe, te og chokolade alle tidligere havde forskellig form. "Fordi hver drik er forskelligt og skal behandles forskelligt, hvis man skal have mest mulig ud af den. Har nogen her prøvet at smage den samme vin af et keramikkrus og af et tyndt vinglas?"
Derefter gik han over til at sige forskellige morsomheder om THs lampe. "Blændfri - ja så er et stearinlys lige så genial, de lyser ligeså kraftigt. Sagen er at når lys bliver tilstrækkeligt svags så er det blændfrit".
Nu var HT en færdig mand indenfor dansk design. HT tog direkte hjem i sin HoP-mobil. Mange mennesker stod stille ved synet af den underlige uindregistrerede køretøj. Så snart HT var kommet inden for døren, gik han direkte ned i kælderen og låste et stort skab op hvori han gennem alle årene havde skjult sine relikvier. Her var dynger af ubrugeligt nips, men vigtigst af alt - blilledet af kronhjorten ved skovsøen. HP tog billedet under armen fandt værktøjsmassen og gik op i stuen. Først tog han billedet over sofaen ned, slog et nyt søm i væggen og hængte kronhjorten op. Derefter fandt han en skævbider og klippede ledningen til TH lampen over og satte en prismekronelampe op.

Siden har ingen hørt fra HT.