Mine forældre var sendt på plejehjem, og deres hus var sat til salg. Jeg havde lånt en trailer for at tømme loftet, for alt det de havde gået og gemt, som der såmænd "nok ville blive brug for, når der igen kom dårlige tider. Alting går jo op og ned."
Stakkevis af gammelt tøj, blomsterkrukker, sko og en gammel radio som kunne tage BBC, hvis det nu blev nødvendigt igen, dukkede ud af mørket. Pludselig var jeg ved at falde over en kasse med gamle bøger. De øverste bøger i kassen var ret kedelige, men nederst lå der en som straks fangede mit blik. Den var tydeligvis blevet læst mange gange, og manglede både omslaget og de fleste sider. Derfor fangede mit blik straks en overskrift på en af siderne.
Der stod "Menneskets mangfoldiggørelse under ekstreme forhold" med undertitlen "Missionærens udbredelse af det glade budskab."
Jeg hørte mig selv udbryde "Hva' pokker hyggede missionærerne i Afrika sig med de indfødtes døtre mens slanger, skorpioner, fugleedderkopper og andet kryb sneg sig rundt om dem!".
Efter at have læst den efterfølgende side med undertitlen "Formålet med- og det sømmelige samvær mellem kirkeviede par" var jeg igen rolig. Det betød såmænd blot, at have "samvær" et sted som det ikke var muligt at mørklægge totalt.
Det viste sig, at bogen var skrevet af en præsteenke med det formål, at føre de unge mennesker bort fra de mange fristelser som det moderne samfund udsætter dem for. Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at læse videre, så her er udpluk fra nogle af de kapitler som var tilbage af bogen.

"Det moderne menneske lever i en tid hvor det udsættes for mange fristelser. En stor del af dem kan lede de unge mennesker så langt ud i fristelser og fordærv, at de ikke selv er i stand til at vriste sig ud af dem igen. Denne bog er skrevet som en hjælp med forslag til løsninger på mange af de unges problemer. Jeg håber ikke at de lidt ældre læsere finder bogens sprog stødende, da jeg har bestræbt mig på at holde bogen i de unges eget sprog


Kapitel 8. Tålmod og den rette tid (uddrag)
Blandt de spørgsmål man oftest hører stillet af de unge par i menigheden er "hvornår og hvor ofte?". Svaret finder vi her.
Efter kirkevielsen er det nu det unge pars pligt at mangfoldiggøre sig. Brudens far har overgivet sin datter i gommens varetægt, hvilket betyder at han overtager pligten med at lede hende på rette vej. Avlingen af børn er både en bibelsk pligt (gå ud og gør jer mangfoldige) og en samfundsmæssig pligt som i den første tid efter vielsen bør og skal udføres frem for andre sysler.
Hvor ofte? Her kan det ikke siges tydeligt nok - følg lægens råd. Der er ingen grund til at spilde den væske, som senere kan gøre god gavn. I de perioder hvor det ikke er muligt at gøre kvinden frugtsommelig, kan samvær helt udelades. Derimod kan det i andre perioder være nødvendigt med intervaller på helt ned til 3 dage, da manden kan restituere sine kropsvæsker med denne hast (på tredje dagen opstanden fra de døde), men det er dog, Gud være lovet kun påkrævet i kortere perioder. Nøje planlægning af tidspunktet og regelmæssighed er nøgleordene.
Hvornår? Tidspunktet kan passende være efter aftenkaffen således at den sidste rest af varmt vand kan hældes i varmedunken. Sørg for at soveværelset er luftet godt igennem og temperaturen er passende lav.


Kapitel 1. Tålmod og begær (uddrag).
Når en ung mand har mødt en ung kvinde, og efter en tid overvejer at indgå ægteskab med hende, vil årsagen normalt kunne findes i den glæde han finder ved at tilbringe tid i hendes nærvær. Samt hendes gode manerer, properhed og evne til at føre et hushold. Desuden kan nogle kvinder udstråle en vis ynde.
Der findes dog mænd for hvem disse sunde og naturlige bevæggrunde overskygges og formørkes af sygdomme som medfører at deres sind tilføjes et dyrisk begær. Sådanne mænd vil skjule den virkelige årsag til at indgå ægteskab.
Derfor må kvinden forholde sig afventende overfor mænds tilnærmelser for, om muligt, at få en sådan hensigt med bryllupet frem inden selve kirkevielsen. Langt størsteparten vil dog på baggrund af utålmodighed, afsløre sig selv på selve bryllupsnatten.
Et eklsempel på hvordan et sådant begær afsløres kan eksempelvis være, at gommen forlanger af bruden på bryllupsnatten skal afklæde sig alt sit tøj og kun beholde sine underbenklæder og underkjolen på.
For mennesket må hæve sig selv op over den del i dem som stadig er dyrisk. Det gøres bedst ved at skabe regelmæssighed i seksuallivet. Intet er værre end at lade drifterne råde således at menneskenes sjæleliv altid er i oprør. Avlingen af børn bør derfor fastlægges til en bestemt ugedag således at samværet herefter kan forløbe efter en fastlagt plan. Tidspunktet kan eksempelvis fastsættes til lørdag (store kone aften) ellere onsdag (lille kone aften).
Senere i livet når det fysiske samvær ikke længere giver mening, altså i slutningen af 20års alderen, når man har fået de børn man ønsker, om også det kun er 6 - 8 stykker, kan den utålmodige mand selv få lov at planlægge den dag, eller de dage - hvis der er tale om meget utålmodige mænd, som i løbet af året kan komme på tale. Det vil være naturligt at vælge kirkelige eller nationale mærkedage. De fleste vælger kirkelige højtider som "Valdemarsdag" eller "St. Bededag, mens andre nævner nationale dage som årsdagen for "Slaget på Reden" eller "Fars dag".

Kapitel 12. Tålmod og den rette stemning (uddrag).
For at undgå, at avlingen af børn ikke sker under indflydelse af dyrisk lyst, må kvinden sørge for ikke at vække mandens begær så tingene udvikler sig i den gale retning. Det er vigtigt for kvinden ikke at soignere sig for meget, eller ved sin optræden eller påklædning, virke for udfordrende.
Kvinder bør være på vagt overfor mænd som soignerer sig eller pynter sig, da dette ikke er en del af mandens natur. Mænd føler ikke i sig selv nogen trang til renlighed eller til at pynte sig. I områder hvor mange mænd er sammen i en længere periode uden kvindelig tilstedeværelse, som eksempelvis, guldgravere, skovhuggere og under laksefiskeri ved Lofoten, vil mænd helt undgå renlighed. Mens blot en enkelt kvindes tilstedeværelse medfører, at mændene indenfor stor afstand, begynder at vasker både sig selv og deres tøj og lader sig klippe og barbere.

På dette sted er det på sin plads at give nogle generelle retningslinier, som det er muligt selv at arbejde videre ud fra. Derved sikres, at manden ikke lader sig styre af sine lyster.

Generelle retningslinier.
Der er ingen grund til at forherlige de dele af en kvindes krop hvorved den adskiller sig fra mandens. Især i de første år kan kroppens form være med til at vække mandens begær. Der findes dog ingen begrundelse, som retfærdiggør at det vedbliver at være sådan, for kvinder kan udmærket udføre tungt arbejde som at samle sten, grave grøfter eller hugge brænde. Dette sammen med en god kraftig og nærende kost vil give kvinden den nødvendige fylde og statur samt en ydmyg holdning og et par barkede næver.
Ligeledes er der ikke nogen grund til, at kvinder smykke sig med lånte fjer. Ingen bliver selv smukkere blot fordi man lader sig behænge med alskens tingel-tangel.
Kvinder med gebis kan udmærket lade gebisset blive i et glas vand på natbordet. Eventuelle andre løse kropsdele til afmontering eller afskruning kan placeres på natbordet eller på langs i entreen alt efter størrelse .
Husk at kunstige kropsdele fra de britiske øer med tilhørende oversøiske kolonier har "tommes" gevind, hvorimod kunstige kropsdele fra den restende del af det europæiske fastland, har "metrisk" links gevind, og de derfor ikke umiddelbart lader sig forbytte.
Der er ingen grund til at fjerne de hår som Herren lader gro på hagen, ørene, næsen eller på de vorter der måtte være herpå.
Man bør ikke tilbageholde kropslyde, med mindre det senere er årsag til, at de forstærkes.
Ventetiden (altså tiden indtil manden trækker sig tilbage) kan kvinden passende tilbringe med opbyggelig læsning. Nogle har brugt vinteren til at gennemgå de tyske verber og deres korrekte udtale. En anden mulighed er at afsynge en salme. Her kan man vælge frit. Jeg anbefaler for det meste nr. 163 "Rettens spir det alt er brækket" og nr. 538 i den nye salmebog "Har vi toppet, må vi dale".

Desværre er antallet af fødsler blandt menigheden faldende. Det har vist sig at rigtig mange af vore unge mænd ikke har været hjemme, men har ydet store ofre som frivillige missionæere i de store havnebyer i fjernøsten.


Kapitel 14. Ubetænksomhed og taktløshed (uddrag)
Det forekommer at der iblandt os er nogen som af ubetænksomhed eller i taktløshed påkalder sig opmærksomhed. Der skal derfor her lyde et par råd om hvad man især skal være opmærksomme på hvis det skal undgås.
I den varme del af året hvor kvinder let blusser, frarådes det, at man anvender underbeklædning af kradsuld, da det let giver anledning til en del uro i kirken.
I de senere år er det blevet mode at bære korte (næsten helt op til knæet) nederdele og ustivede kjoler i tynde bomuldsstoffer. Da en del af menigheden består af yngre mennesker under 50 år sker det, at en enkelt følger disse luner. Men i kirken ser vi helst at kvinderne bærer en lang mørk frakke og et tørklæde som dækker håret.

Her stoppede jeg læsningen og kørte det hele hen på genbrugspladsen.