"Se lige derovre. Er det ikke Tove?
Hende der blev gift med smedens Ove?
Hun er mit største ungdoms minde,
for hun var min første voksne kvinde."
"Se engang derovre, har I kendt mage,
det er jo min brors gamle skolekammerat Tage.
Ham har jeg ikke set i over 40 år.
Det er da utrolig, som tiden går."
"Han dansede lige før. Nu er han på vej herover.
Kan I ikke sige, at mit ben det sover.
Dengang havde vi en enkelt nat sammen,
hvor vi begge var forladt af skammen."
"Davs Tove kan du huske mig Tage?"
"Nå nu skal han igen til at plage."
"Husker du stadig den nat vi var sammen?
Dengang da alting var fryd og gammen."
"Jeg husker stadig dine hvide lår."
"Ja men nu er de fulde af sorte hår."
"Din smukt svungne graciøse næse."
"Som nu ligner noget, der kan fløjte og hvæse."
"Men et underværk var dine bryster og din mave"
"Holdt oppe som en Babylonsk hængende have."
"Dine smukke øjne så tindrende blå."
"I passet står der nu kommunefarvede grå."
"Jeg husker især dine to flotte baller."
"Nu afgøres antallet af, hvordan lyset det falder."
"Men smuk var nu også hele din bag."
"Ja og nu i farver som det danske flag."
"Du har stadig dit flotte brune hår."
"En paryk jeg fik lavet af en bildræbt mår."
"Dine tænder i rækker som perlekæder."
"Ja selv med huller de samme steder."
"Åh Tove, lad mig følge dig hjem."
"Behold du dine minder, men tag i aften og glem.
Gode minder bevares bedst i hjernens tankespind,
på et sted hvor virkeligheden aldrig trænger ind."