Far! Hvad er en vegetar?
   En vegetar?
   Ja far. Træk det nu ikke ud længere. Du ved det godt. Det er en som ikke spiser kød.
   Nej det er vist ikke helt rigtigt. Nogen af dem drikker heller ikke animalsk mælk, og -.
   Du ved godt hvad jeg mener far, og mor mener det samme som jeg. Du bør spise flere grøntsager.
   Ja, men jeg spiser da mange frugter hver dag.
   Det er vist mest grønne flaskeæbler.
   Der er rigtig mange frugter som bliver brugt i kager og . . .
   Far, hold så op med det pjat. Du spiser simpelthen helt forkert. Du kommer til, at leve et kort og trist liv hvis du fortsætter som du er startet. Du er nødt til at spise mere sundt. Ellers må du resten af din korte tilværelse, se på at alle dine tal bliver værre og værre.
   Jamen lille Stine mus jeg lover dig for, at det ikke er af uvilje, men at der ligger en hændelse bag som gør at jeg har svært ved at spise salat. En hændelse så voldsom, at den traumatiserede mig mange år efter, og fortsat gør I perioder. Hændelsen har sat sine dybe spor i min sjæl og nærmest vaccineret mig imod salat. En oplevelse som fik mig til, min unge alder til trods, at sværge, at jeg ikke ville være fanatisk vegetar og ende som salatfundamentalist.
   Har, har, har. Far. Tror du virkeligt at jeg hopper på den?
   Men det er altså sandt. Jeg havde en gammel skolekammerat som var vegetar. Når jeg siger var, så er det fordi han ikke er blandt os mere. Han satsede det hele på en hest og tabte alt.
   En hest? Hvad mener du?
   Det er jo bare et billede. Min skolekammerat hed Ole, og han gik så højt op i alt om at forlænge livslængden, at han læste alle de videnskabelige medicinske undersøgelser herom han kunne få fat på. Ole fulgte dem alle, og når han regnede virkningen af alle de dokumenterede livsforlængende præprater han anvendte sammen, kom han frem til, at hans samlede livslængde ville være 136 år - på nær tre dage.
   Det passer jo ikke far. Det er noget du lige sidder og finder på.
   Ole var først og fremmest vegetar. En dag han var ude på sin daglige cykeltur, som var en del af hele hans dagsprogram, løb han tør for grøn salat. Det skete netop på det tidspunkt på dagen, som det medicinske tidsskrift havde udråbt til at være det mest ideelle for indtagelse af salat. Men heldigvis fik han netop samtidig øje på et skilt på en kasse med grøn salat som stod lige ud til vejen ovre hos den gamle købmand . . . .
   KIRSTEN kan du huske den gamle købmand nede på Vestergade?
   Nej, jeg husker ikke nogen gammmel købmand på Vestergade.
   Nej ikke nogen gammel, men så en tidligere som ikke er der mere. For 20 år siden var der en købmand ovre på den anden side. Du ved nede ved torvet.
   Nåeh ja. Ja det er rigtig nok.
   Se, der kan du selv høre hvad din mor siger.
   På skliltet stod "Frisk salat. Biodynamisk og blyfri".
   Det gjorde der jo ikke far. Ingen kan jo finde på at skrive noget så åndssvagt. Ikke engang da I var unge.
   Sagtens, sagtens, og der var skiltemalere der hele tiden lavede nye skilte til alle de små butikker. Dengang var alle butikker små, og det var skiltene også. Jo, jo det var helt almindeligt. Jeg kan da huske at om søndagen var det endog meget almindeligt at man tog et skilt på, inden man gik ud. Der stod eks. "Nej til atomkraft" eller "Hvad skal væk, Barsebäk. Hvad skal ind, Sol og vind."
   Far du snakker udenom. Du er meget langt væk fra salaten nu. Jeg skubber den lige lidt nærmere.
   Nå, men jeg husker da for eksempel også dengang da bageren ville handle med øl og vin, fordi købmanden var begyndt at sælge brød. Der var næsten ikke plads til flere skilte. Men skiltemaleren lavede et skilt hvorpå der stod "Øl og brød", eller var det "Vin og brød?"
   KIRSTEN, er du der stadig? Kan du huske dengang med skiltet nede ved bageren? Kan du huske om der stod "Øl og-" eller der stod "Vin og-".
   Nej jeg husker ikke noget om noget skilt nede ved bageren.
   Nå, men bageren klagede altså til maleren over, at han havde skrevet ordene for tæt sammen, fordi der var for lidt plads, så folk ikke troede at han kunne stave til øllebrød, eller var det wienerbrød?
   Far stop nu. Det er jo en tudse gammel vittighed.
   Ja men vittigheden gik jo ikke ud på om det var vin eller øl, men på om man kan sige 'og' fem gange I træk I en sætning og den stadig gav mening. Du ved "Der er for langt mellem øl og og, og og, og brød".
   Stop far.
   Nå men Ole elskede grøn salat og var på randen af et kollaps. Han måtte straks have fat i noget. Så uden hverken at se til højre eller venstre, svingede han lige ud foran alle bilerne. Men her kom Kødbjerg kørende I sin kassevogn.
   "Kødbjerg", hvem er nu det?
   Ja købmanden selvfølgelig.
   Hvorfor I aller videste verden kalder du ham for Kødbjerg.
   Fordi det kaldte han sig selv, og det stod også på hans bil.
   Det gjorde der jo ikke far.
   Jo det gjorde så. Der stod "Den frie købmand v. Kø. D. Bjerg. Købmanden hed David Bjerg. Det var Kødbjerg selv der kørte bilen. Stakkels Ole han havde ikke en chance. Han blev så flad som et vissent salatblad lige på stedet.
   KIRSTEN, du behøver ikke at komme herud, bare venligst svar på-,
   Vores datter vil ikke tro på, at Ole fra min gamle parralelklasse blev kørt ihjel ud for Kø. D. Bjergs købmandsabutik.
   Jo det er rigtig nok, det kan jeg faktisk godt huske.
   Se der kan du selv høre hvad din mor siger. Derfor er det, at jeg den dag i dag ikke kan spise grøn salat uden at tænke på hvordan det gik Ole. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Jeg frygter at vegetartanken vil ramme mig og gøre mig til en fanatiske vegetar fundamentalist. Ole gjorde alt, og se bare hvordan det gik.
   Far nu sætter du dig altså ned og spiser din salat.
   Stine mus, nu er du vel helt sikker på, at der stod at det allerede er I dag at antallet af salatblade skal sættes op til to?