En aften i begyndelsen af 1968 havde jeg besluttet mig for at tage med Hald Ege skole til klubbal på Hammershøj skole. Det var koldt, og jeg havde ikke nogen jakke som var pæn nok at tage på til et klubbal. Jeg havde ellers hårdt brug for en, for det ville tage mig mindst en halv time på cykel, at nå frem til Hald Ege skole.
Dagen før havde min lillesøster fået penge af mor til at købe en imiteret unisex ruskindsjakke, hun havde set i den lokale avis. Derfor blev jeg ved med at plage hende indtil hun lånte mig jakken.
Skoleballet var for Viborg kommunes skoleklubber uden for Viborg by. Det vil sige Hammershøj, Skals, Rødding og Hald Ege Skole. Selv gik jeg i en lille privatskole, men jeg havde mange venner i Hald Ege skole. Faktisk havde jeg så mange venner i den midterste del af Jylland, at jeg altid kunne snige mig med der hvor der skete noget.
Jeg tog med til klubballerne af tre grunde, mine venner og så Lotte og Sussie. De to piger stak så meget af fra alle de andre, at ingen kunne undgå at bemærkede det. Heldigvis så jeg aldrig dem begge til det samme bal. Tanken får mig til at spekulere på, om de var én og samme person, men Lotte var fra Skals, og havde langt lyst hår, og Sussie var fra Rødding og havde sort afrohår. En paryk? Nej jeg så en gang Lottes storesøster, og hun lignede hende på en prik. Jeg så også flere gange Sussies lillesøster, og hun lignede Sussie på en prik. Deres tøjstil var også vidt forskellig. Lottes bukser og læderjakker og hendes lange tynde brune cigaretter kunne næppe købes i Danmark. Sussie var mere til nydelige kjoler.


Anders var i god form og vant til at cykle langt. Det tog ham kun et kvarter at cykle ind til skolen. Som formand for elevrådet kom han i god tid. Han havde meldt sig til at stå for salget af røde pølser og sodavand, samt den efterfølgende oprydning. Han stillede cyklen fra sig og gik straks ud i køkkenet, for at sikre sig at alt var klar. På vej ind i køkkenet mærkede han hvor varm han havde fået det. Hvor nødig han end ville, måtte han nu tage sin nyindkøbte imiterede unisex ruskindsjakke af, og lægge den ind på en hylde.
Tyve minutter efter ankom eleverne fra Hald Ege Skole som de sidste til ballet. Det irriterede Anders, at drengene gik direkte ind midt på gulvet, og begyndte at stirre på "deres" piger. Men da Anders så, at jeg havde taget hans jakke på, blev han vred. Han mobiliserede derfor sit bagland - elevrådet. Nogle af pigerne fra Hammershøj gik ud på gangen hvor de konstaterede, at det var rigtigt at Anders nye jakke var væk. De spredte nu hurtigt rygtet om tyven, og derfor fik jeg en kedelig aften.
Da Black Souls holdt pause og Tommy var ude at vride sveden af sin næsten påmalede grønne skjorte, snakkede jeg lige med "Sild", som var ved at stoppe. Jeg vidste allerede, at Claus skulle overtage trommerne.
Først en time efter at ballet var ovre, var Anders og resten af elevrådet færdige med oprydningen. Anders havde delt de sidste pølser ud og havde også givet en sodavand ud til hver af hjælperne. Som den sidste forlod han bygningen. På vej ned i den anden ende af gangen for at låse alle yderdøre, huskede han pludselig hvor han havde lagt sin jakke, men da var det for sent at sige undskyld.
På de næste klubballer prøvede Anders, om han kunne finde "tyven" for at sige undskyld. Men han fandt ham aldrig. Anders prøvede også på at komme til at danse med Lotte eller Sussie, for han var vild med piger som var vilde med dans, men det lykkedes aldrig. Pigerne var ikke til at få fat på.
I løbet af sommeren 1968 ændrede både musikken, håret og tøjet sig. Jeg var straks fulgt med. Jeg vidste ikke at Anders havde fundet sin jakke, og jeg var derfor sikker på, at hvis jeg blev genkendt til det næste klubbal, ville jeg få det lige så kedeligt som sidste gang.
Da klubberne startede igen efter sommerferien var jeg klar. Mit hår var vokset skulderlangt - også pandehåret. Jeg havde en kort brun læderjakke og stramme bukser med et bredt svaj nederst. Jeg havde også en rød Hagström el-guitar og var med i et rock band. Kunne det være bedre?
Da Skals skole mødte op til næste skolebal og Lotte gik gennem salen blev hun fulgt af mange beundrende blikke. Heldigvis havde jeg satset rigtigt. Det irriterede Anders, at der pludselig var dukket en ny dreng op. Han vidste ikke, at det der havde ramt ham var hævn.


Anders er siden fortsat med at dele røde pølser ud til fester. Da der i EU kom sager om tekniske handelshindringer, deltog han fra 70erne i kampagnerne for at bevare de krumme bananer, de små Ingrid-Marie æbler og de røde pølser.
Anders har aldrig glemt sin succes med pølserne til klubballerne, og han har siden serveret røde pølser ved utallige fester i venstres ungdom og for folketingsgruppen. Med hjælp fra Fremskridtspartiets Kresten Poulsgård blev han også i stand til at lave hotdogs.
For at være klar hvis nogen pludselig vil forsøge et hurtigt kup mod "de røde", fik Anders den vejledning, som i 2003 blev lavet om, hvordan man stiller ændringsforslag i folketinget, udformet således at den kunne danne grundlag for en hurtig behandling af en ny lov. Vejledningen hedder: "Forslag til Lov om pølser med sennep".
Så snart NATOs topchefer igen holder fest, vil Anders med sikkerhed optræde som pølsemand ud på aftenen eller i den gryende morgen.