Der var engang et lille land,
som havde en konge med god forstand.
Han boede med sin dronning på et slot.
Her levede de begge smukt og godt.
Til alvorsting kongen brugte tid,
for at regere kræver megen flid.
Dog til sjov var hoffet også klar,
den havde verdens bedste nar.
En dag kom narren uden varsel,
og sagde at nu holdt han barsel.
Nu var det slut med at gå rundt og grine,
og alle anlagde en alvorlig mine.
Dronningen og hendes drot
var nu udsat for både spe og spot.
For kongen havde i sin iver,
helt glemt at han selv var arbejdsgiver.
Dronningen tænkte nu til hun fik en idé,
at en anden nar, imens hun kunne se.
Nu gik der bud over det ganske land,
efter en eller halvanden morsom mand.
Alle som duede ville få et kryds.
Men kun en af dem alle ville få et kys.
For den som fik alle til det triste "zu vergessen",
han ville få et trutkys af prinsessen.
Der kom nu folk fra fjern og nær.
Og garden trak øl op og præsenterede gevær.
Og så skrev de alle på en liste,
for bedre at huske det de allerede vidste.
Her må vi springe over mange,
for ellers bliver versene for lange.
Jeg kan kun netop nå at nævne,
de tre som vandt ved dette stævne.
Frem trådte nu trende trælle.
Straks den ene begyndte at fortælle.
"Vi er tre brødre født i samme time.
Det første blik fik mor til at besvime.
Mine brødre har kun min halve højde,
men resten har de så i drøjde.
Alle ligner vi hinanden helt.
Den største dog kun hvis delt.
De to mindste siger at jeg beholder det hele.
Får jeg, får de også,- men til at dele.
De er jo begge en del af samme del.
To halve gør også en hel.
Men for jer min dronning og jer min drot,
vil jeg nu vise, at de er dumme som snot.
Er bror et klar, så lad os begynde.
Hør efter prøvens ord jeg nu vil forkynde.
Denne mønt jeg vil dig skænke,
blot du bukserne vil sænke.
Derefter du omkring dig vende,
og stikker frem din bare ende.
Næh hov, det gør du helt forkert.
Kan alle se? Er han genert.
Ingen præmie, må jeg beklage,
- du stak den jo tilbage."
Nu blev det tid for nummer to,
Han havde ikke megen ro,
for han var blevet lovet penge.
Og det havde han ikke haft meget længe.
"Kan du mon, nu det blev din tur,
stå på hovedet op ad denne mur,
og få vandet fra et bæger ned.
Forstod du mon klart den besked?"
Broder to han drak nu hver en dråbe.
Han ville sikre sig på pengene at kunne håbe.
"Tag du nu blot benene ned på jorden og stop
Det vand du drak fik du ikke ned, men op."
Nu følte broder et og to sig snydt.
Det var jo deres underholdning folk havde nydt.
"Broder for nu i regnskabet at skabe balance,
må du give os en alt eller intet revanche."
"Måske er vi dumme, men du løber som en ko.
Vi kan sagtens løbe fra dig begge to."
Nu stillede de tre sig klar bag en streg.
Da starten den gik, løb de alle hver sin vej.
"Så kloge bror indrøm at det var klart,
at vi løb fra dig allerede fra start.
I dag har du drillet os alt for længe.
Stik nu hånden i lommen og giv os vores penge."
Folk buede af den selvkloge broder meget længe,
men så kom pungen frem, og de fik deres penge.
Da prinsessen så at alle var gode nok på bunden,
fik de alle et trutkys på munden.
Nu holdt kongen og dronningen fest,
hvor alle de morsomme mænd og koner var gæst.
Festen den varede til festen var slut.
Altså sådan omtrent til komma 0 dut.