Fru Olsen oppe på 3. stod midt i morgenmaden. Hun havde trådt i spinaten og glemt at invitere gæster til sin egen fødselsdag. Det glemmer man let når man er ligeglad. Hun syntes ikke der var noget at fejre, når hun både fyldte, og var blevet rund. Hr. Olsen syntes nu alligevel, at hun var blevet så rund, at hun skulle fejres. Men det havde han ikke sagt noget til fru Olsen om. Det skulle være en overraskelse. Han havde besluttet at han ville sætte et flag op i opgangen og så se hvem der kiggede op. Han ville også lave kogt torsk til middagsmad.
Dengang hr. Olsen havde mødt fru Olsen var hun en yndig ung blomst, som stod og blomstrede i en blomsterbutik. Efter brylluppet var hun dog blomstret alt for hurtigt af. Hr. Olsen havde dengang været bange for at hun snart ville gå i frø. Måske ville hun nu blomstre op igen. Hun havde jo fået så mange knopper. Men det havde han heller ikke sagt noget til hende om.
Nu kaldte fru Olsen på hr. Olsen, men han gav ikke lyd fra sig. Hr. Olsen var pludselig væk, selv om fru Olsen hverken havde set eller hørt ham eller døren gå. Heller ikke hendes to hunde ”For” og ”Bag” havde givet lyd fra sig. Han måtte være gået stille med dørene. Hun kunne ellers godt have brugt en ekstra hånd til at røre i en gryde. Nu måtte hun finde noget andet at røre med. Men hvor var hr. Olsen?
Hr. Olsen var stille gået bort. Efter at have stillet træskoene, var han gået ned med flaget på listesokker. Men halvvejs nede havde han fået kolde fødder. Måske ville alle i hele blokken se fødselsdagsflaget og komme op forbi til en kop kaffe og en småkage. Det var jo hans mening at overraske hende. Men helst ikke for meget. Så han gik ned for at sætte flaget op nede i opgangen.
Dagen før var fru Olsen blevet rigtig gal. Hr. Olsen havde nemlig røget inde i stuen, så luften havde været så fyldt med røg, at fru Olsen var lige ved at ryge i luften. Hun havde tændt fuldstændig af, og havde skruet helt op for radioen så hun kunne skælde ham ud med fuld musik, uden at naboerne kunne høre noget. Hr. Olsen havde herefter gjort sig usynlig og fundet et sted hvor han kunne trække torsk i land resten af dagen.
På vej hjem med torskene nåede hr. Olsen lige ind til bageren inden han lukkede. Men han havde ikke mere brød og stod tilbage med et dårligt øje efter at han havde hjulpet bagerjomfruen af med ti grove spanske håndværkere. Nu havde hr Olsen intet brød til fisken. Det gjorde ham så gal, at han gav bageren et dårligt øje. Det gjorde bagerens kone gal, for hun havde ikke taget ham for hans blå øjnes skyld. Bageren sagde nu, at det skulle hr. Olsen få betalt, og så gav han ham retur med kasseapparatet.
Da hr. Olsen endelig kom hjem med torsken til fødselsdagsfesten puttede han den ind i køleskabet. Men køleskabet virkede kun en gang i mellem, og det stod ikke i køkkenet, men på den anden side af den gang som var imellem. Men de var ikke så meget ved muffen, at de bare kunne købe et nyt køleskab, og da slet ikke uden at vide hvad en muffe egentlig er. Men hr. Olsen syntes at priserne var for høje. Derfor ville han lige prøve om det sorte marked for hårde hvidevarer var blevet blødere. Sidste gang han havde prøvet, havde han brændt fingrene på en varm kogeplade.
Næste dag, var selve dagen. Naboerne kom til kaffe. Men da hr. Olsen ville se til fisken virkede køleskabet ikke, og torsken var måske blevet dårlig. Fru Olsen kaldte hr. Olsen en torsk. Middagen var gået i fisk, og torsken var allerede ved at gå i hundene.
Hr. Olsen holdt ikke det dårlige vejr ud længere, han trak vejret ind og holdt det længere end han plejede før han udåndede.
Nu var det nok. Det plejede at være konen der havde bukserne på i deres familie. Men nu gik hr. Olsen ind og tog spenderbukserne på inden han kørte en tur.
Da han kom tilbage, havde han en stor buket roser til fru Olsen, en invitation til at spise ude samme aften. samt et gavekort på et nyt køleskab.
Hr. Olsen havde glemt, at han på grund af regnvejret foruden spenderbukser også havde taget overtræksbukser på.