Tillykke med fødselsdagen, Michelle
   Det var den første maj. Og der var mindst én ting, der var specielt ved første maj – nemlig det, at det var Michelles fødselsdag. Hun glædede sig vanvittigt. Der var, som altid, god stemning i studiet hos Cutiebound. Michelle havde fået lov at sove længe den morgen. Skulle først møde kl.12 – fordi han skulle tage en masse billeder af de andre modeller, påstod Christian – den rævepels! I virkeligheden skulle han kun tage af Katrine, og det kunne klares aftenen før, fordi de boede sammen. Resten af tiden ville de bruge, sammen med Penny og Julia, på at pynte op til en lille, intim fødselsdagsfest for Michelle. De havde planlagt det længe, men alligevel var der ikke så helt lidt at skulle gøre, da dagen faktisk oprandt. Selvfølgelig var gaverne købt på forhånd – bortset fra den fra Penny, som var hjemmelavet. (Ja, altså, det var ikke Penny, der var hjemmelavet, men gaven!)

- Vi skal da have lagkage, ikke? havde Katrine retorisk spurgt aftenen før.
   - Jo, det ville da i hvert fald være dejligt., lød Christians kommentar, - Og jeg kender sjovt nok en, der er mester i at lave dem!
   Han pegede på Katrine og blinkede.
   - Æj, dit pjattehoved! lo Katrine – men var smigret – og kyssede ham, - Nogen gange kommer jeg pludselig i tanke om, hvorfor jeg elsker dig.
   - Ja, det gør jeg også! pjattede Christian videre. Og sådan var de blevet ved et stykke tid, medens kagen blev lavet.
   - Hvor mange lys skal der på kagen? spurgte Katrine pludselig, - Hvor gammel er det nu hun bli'r?
   - Er det ikke atten? sagde Christian spørgende, - Du. Jeg tjekker lige efter i min kalender.
   Lidt efter var han tilbage.
   - Jo., sagde han, - Det var det. Jeg havde helt ret. Atten år. Sikken en oldsag, hva'?
   - Årh, hun er da væsentlig yngre end så mange andre, jeg kender., sagde Katrine – med tydelig adresse til Christian. De lo begge.
   - Nå, altså. Lys på! sagde den ene af dem, og de gik begge i gang.
   - Fire lag – med flødeskum! Du er nu dygtig.
   Christian var med rette stolt af sin kone.

Nå. Nu skruer vi imidlertid tiden frem til selve fødselsdagen igen. De andre farer altså rundt og stiller gaver frem, dækker bord og taler indbyrdes.
   - Huskede du nu kakaoen?
   - Hvor er nu sodavanderne og kaffen?
   - Hvem har set den gave, jeg skal gi'?
   - Tror du hun bliver glad for dén fra mig?
   - Så er hun lige ved at være der?
   - Har vi nu alle fået flag at vifte med?
   - Fik du ringet og inviteret hendes fan?
   - Ja, han kommer. Han lovede det – og var, i øvrigt, skide stolt over invitationen!
   Og lignende sætninger fløj gennem studiet. Da klokken var fem minutter i tolv stod de alle forpustede parate til at tage imod. Julia med den genfundne gave trykket ind til sig.

Michelle på sin side havde rigtig gjort noget ud af sig selv. Fundet sit fineste tøj frem, og, i dagens anledning, havde hun påført sig selv neglelak, selvom hun ellers ikke var typen, der gik overdrevent op i sit udseende. Bare hun var pæn og høflig, så måtte folk altså være tilfredse med hende, som hun var. Og det var de! Ikke mindst hendes tyske fan, Matthias, der lidt i tolv stod og kiggede forvildet ned på sin rejseplan.
   - Bare jeg nu ikke kommer for sent., mumlede han, - Det vil bare være så pinligt!
   Han gik et par huse længere hen ad vejen, nær banegården, og så op fra planen.
   - Jo! næsten jublede han, - Det må være her.
   Han trådte hen til det forholdsvis lille, pæne hus, han var stoppet op ved, og ringede på.
   Christian åbnede.
   - Dav, du! Du må være Matthias. Velkommen.
   - Tak. Æh... Kommer jeg for sent?
   - Nej, lige til tiden. Michelle kan være her vært øjeblik. Vi venter alle sammen.
   Matthias holdt krampagtigt fast om den lille gave i sin lomme, og smilede genert til Christian.
   - Kom... Kom indenfor, og hils på de andre. sagde Christian, da han begyndte at finde pausen lidt for pinlig, - Vi har glædet os meget til at møde dig. Alle sammen. Du er godt nok vild med hende, hva`?
   - Jo... Ja... Hun... Hun er da sød... smilede Matthias forlegent.
   - Så skal du bare se hende i virkeligheden. Stik modsat!
   Det gav et sæt i Matthias.
   - Nej, det passer ikke! lo Christian, - Hun er helt, helt fin. Nå. Kom nu. Gå du bare forrest!
   De gik ind, og Matthias gik direkte ind i idolernes åbne favne og glade udbrud.
   - Hvor var det bare godt, du kunne komme. sagde Katrine.
   - Hun vil blive SÅ glad! forsikrede Penny.
   - Tja... Måske... Forhåbentlig...
   Matthias var igen genert. Men, han fik ikke tid til at være det ret længe, for få minutter efter åbnede Michelle døren, og trådte ind.
   - Tillykke!!!! skreg de alle sammen. Penny skubbede Matthias frem.
   - Vi har gaver til dig. Alle sammen. Også ham her... Kan du gætte hvem det er?
   - Det er da vel ikke...? spurgte Michelle overrasket.
   - Jo., nikkede Julia, - Det er rigtig nok.
   - Goddag., smilede Matthias endnu mere nervøst og gav hende hånd, - Matthias. Din... Din fan. ...Og... Og tillykke!
   Han rakte sin lille gave frem.
   - Det er altså ikke noget særligt! skyndte han sig at sige, - Men, jeg håber du kan li' den.
   - Neeej. Tak! Må lige først sige ordentligt goddag., sagde Michelle henrykt og gav ham et knus, - Mig en ære at møde dig, så'n rigtig, "in person"!
   Så åbnede hun gaven.
   - Nej... Nej, det er løgn! sagde hun, - Det... Det skulle du ikke have gjort. Det er min yndlingsparfume! Ej, hvor VAR det sødt af dig.
   Hun gav ham et knus til.
   - Det... var bare... noget, jeg fik at vide, kunne glæde dig. smilede Matthias og skævede til Penny.
   - Er det dig, der har sladret?
   Michelle så ironisk bebrejdende på hende.
   - Jeps. Som altid! kom det fra Penny, - Jeg kan bare det der med at sladre i en god sags tjeneste!
   - Men, kom nu ind og se i køkkenet., brød Katrine ind, - Nok har en lagkage godt af at stå, men ikke for længe.
   - Har du lavet lagkage? spurgte Michelle begejstret.
   - Det var Christians idé. indskød Katrine hurtigt.
   - Tak, alle sammen. Hvor er det sødt af jer.

Da Michelle den aften faldt i søvn var det ikke hjemme hos sig selv. Hun overnattede hos Cutiebound – med Matthias ved sin side, på en udslået drømmeseng.
   - Hvor har det bare været en god dag., hviskede hun, og så ud over sine gaver: Et selvmalet silketørklæde fra Penny, et gavekort (til biografbilletter) fra Julia, DVD-film fra Christian og Katrine og parfumen fra Matthias. Og så, ikke mindst, de to udprint af digitalkamera-billeder, som Christian havde taget af Michelle og Matthias, siddende sammen på den seng, pigerne plejede at ligge bundne på.
   - For så har du lidt mere end kun et minde, når du kommer hjem igen. som Christian havde sagt henvendt til Matthias.

Michelle sukkede dybt og så kærligt rundt i studiet.
   - Hvor jeg dog elsker det her sted! hviskede hun - lige før hun faldt i søvn.