Michelles sygedag
   Silketørklædet holdt kulden væk fra Michelles hals, medens hun stod og beundrede butikker. Alligevel kan hendes krop ikke have været varm eller tør nok, i regnvejret, for dagen efter måtte hun blive i sengen. Det var ikke rart, for hun frøs og var så utroligt træt, at hun knap nok orkede at hente sin mobiltelefon i jakkelommen, for at sygemelde sig hos Cutiebound. Dog! Hun FIK gjort det!

Bagefter klaskede hun sammen på sengen, trak dynen tæt om sig og satte fjernsynet og DVD-afspilleren i gang. Aftenen inden havde hun lagt en film i afspilleren, men glemt at se den, fordi hun zappede over på en tegnefilmskanal i stedet, hvilken talte til hendes indre barn. Nu kunne hun, i det mindste, få filmen set. Det var "Invisible Ghost", hun skulle se. En af hendes yndlingsskuespillere medvirkede i den – den gamle gyserfilmkonge og skuespiller Bela Lugosi. Hun samlede på hans film, og fik af og til fat i en ny, i den lokale VideoNetto-forretning. Hvis ikke de havde de film, hun ledte efter, købte hun via internettet.

Hun holdt især af mandens rolle som Dracula, fordi han så så godt ud i den rolle, og så havde han det dér dragende blik og de lange, slanke fingre.

Hun satte sig godt til rette og nød filmen i fred og ro – og uden afbrydelser, så som tissepause eller lignende. Bagefter faldt hun i søvn.

Hendes drøm var vist lidt mærkelig, og hun anede ikke, hvordan hun skulle tolke den!

Hun gik gennem en lang, mørk gang, indtil hun, til sidst, stod foran Draculas borg. En stemme rungede ud over pladsen, med den umiskendelige Lugosiske accent:
   - Lyt nu til dem... Børn af denne nat. Hvilken musisk skønhed... de bringer!
   Michelle nærmede sig forsigtigt den store dør, der gled op af sig selv, og nu viste stemmens ejermand sig i Dracula-kappen, så livagtigt, at hun ikke turde tro det. Hans næste ord var:
   - Jeg byder dig... velkomm'n!
   Her skiftede drømmen. Hun stod nu overfor Lugosi i rollen som Mr. Kessler i "Invisible Ghost". Han lagde brænde på kaminen. Hun iagttog ham, ikke mindst, da han bagefter gik over og stirrede ud i mørket bag vinduesruden. En kvindeskikkelse kom til syne derude, og Michelle stod som lammet af skræk, for hun vidste, Mr. Kessler om lidt ville blive hypnotiseret og slå de nærmeststående ihjel med de bare næver, uden at vide af det og uden at kunne gøre for det! Netop som Bela Lugosis alter ego vendte sig om med hænderne udstrakte til kvælning, så Michelle hans ansigt, der ikke længere var Lugosis, men hendes eget!

Hun vågnede med et sæt, badet i sved. Så på sin elskede bamse og gav den et kys.
   - Godt, du er her, til at passe på mig. hviskede hun, og var helt sikker på, at den forstod hende – ligesom når hun var ked af det eller skræmt, da hun var barn!