Den dag Michelle tvivlede på sig selv
- Mm... MM!!!!
Michelle så op på Christian. Hun prøvede at sige noget, men han havde bundet tørklædet for stramt, over hendes mund, til at der slap noget forståeligt ud gennem det.
- Hva'? spurgte Christian, lod kamera være kamera, og gik over til hende, - Er der noget, du vil sige?
- Mmmm! nikkede Michelle. Christian fjernede tørklædet. Det kunne hun ikke selv, for hendes hænder var bundne på ryggen.
- Hvad er der?
- Jeg er træt. Sulten. Jeg vil ha' noget at drikke, og jeg skal på WC, sagde hun.
- Ej, kan du ikke holde dig bare et minut til. Så har jeg lige præcis 40 billeder. Så har vi nået dagens vigtigste optagelser?
- Nej, nu! sagde Michelle skarpt.
- Hør, hvad er der i vejen? spurgte Christian forsigtigt.
- Der er ikke noget i vejen! sagde Michelle heftigt, - Slip mig bare løs, og lad mig være i fred!
- Nå. Ja. Undskyld, jeg spurgte, sagde Christian lettere fornærmet.
- Tak., sagde Michelle kort og rejste sig fra sengen, hvor hun havde ligget og vredet og vendt sig i de sidste tyve minutter. Hun gik ud på WC'et, uden at sige et eneste ord til nogen. Herude så hun på sig selv i spejlet.
- Hvor langt er du egentlig nået? spurgte hun sit spejlbillede. Billedet svarede jo, desværre, ikke tilbage.
- Var det her virkelig hvad du ønskede for dit liv? Selvfølgelig. De andre er da søde og du har det da godt her, men... hvad med fremtiden? Hvor vil den føre dig hen, hvis du bliver her. Kan du virkelig ikke andet end at ligge på maven, med hænderne på ryggen og sige mm...mm...-lyde? Er det kun dit udseende, der er noget værd?
Hun satte sig på WC'et og forrettede det ærinde, hun egentlig var kommet derud for.
- Selvfølgelig, tænkte hun videre, - Så har du andre nyttige evner, men hvem får dem at se? Hvem har overhovedet lyst til at se dem?
Det bankede på WC-døren.
- 'Elle. Det er mig. Christian. Må jeg gerne lige snakke med dig?
- Jah, sukkede hun tungt, trak bukserne på plads og lukkede døren op.
Christians bekymrede ansigt kom til syne i døråbningen.
- Er der noget galt, 'Elle? Sådan plejer du da aldrig at opføre dig.
- Nej, du har ret. Men... Men fører det hele til noget?
- Hvordan mener du?
De gik tilbage til studiet. Satte sig på sengen. Begge. Fortsatte samtalen:
- Ja, hvad får jeg overhovedet ud af at være bondagemodel? Jeg bliver jo ikke rig og berømt – heldigvis – men får jeg noget andet ud af det? Bliver jeg lykkeligere? Gør jeg en forskel – eller vil folk bare tænke "Nå. Det var da trist nok – og nu videre til noget andet!" når jeg engang er død?
- Om du bliver lykkeligere eller ulykkeligere, ja, det er jo helt op til dig selv, men altså... Du gør da i den grad en forskel. Folk er vilde med vores hjemmeside, bl.a. takket være dig, og du har da i den grad taget en trofast Matthias-fan med storm. Han er da helt solgt, bare du løfter et øjenbryn. Hvordan tror du han ville have det, hvis du holdt op? Han ville komme til at hade os andre, fordi han troede, vi havde fyret dig.
- Hm... Han ville vel bare finde sig en ny at beundre? Der er da masser af piger i Verden, der kan finde ud af at være bundet, hvis man spørger dem pænt.
- Det ved du jo godt, han ikke ville kunne. Det er dig, han er vild med. Forstår du ikke det?
- På sin vis – og så alligevel ikke. Så godt kender han mig jo ikke, at man kan sige det med så stor sikkerhed.
- Selvfølgelig kan man det. Mænd – i hvert fald de meget blide af dem – er forudsigelige som en fyldt lommekalender! Tro mig. Jeg ved, hvad jeg taler om.
- Og hvem siger så, at jeg føler det samme for ham, som han åbenbart føler for mig?
- Det siger jeg – og det siger pigerne også, hvis du spørger dem!
- Jamen, ville han så ikke bare også beundre mig, selvom jeg fandt noget andet at lave?
- Jo! Men, vi ville jo komme til at savne dig. Kan du ikke forstå det? Din glæde og dit humoristiske overskud, det er der ingen, der kan konkurrere med, 'Elle!
- Ha. Du smigrer, er du klar over det? hviskede Michelle formildet, - Ved du hvorfor jeg i bund og grund elsker at være her?
- Mit smukke udseende? drillede Christian.
- Ja, selvfølgelig! Men helt alvorligt... Der er nu noget særligt ved det – stedet her. Hele atmosfæren er bare så skøn.
- Hm..., mumlede Christian, - Jeg forstår godt hvad du mener. Jeg selv har det på samme måde. Måske i særlig grad, fordi jeg var den, der startede det hele op, men... det er altså et hjertebarn for mig. Og derfor er jeg også så glad for, at der er så god en stemning mellem os – alle sammen. Vi ved nogenlunde hvad de andre mener om dette og hint, og vi har alle respekt for hinanden – det er vel næsten det vigtigste i sådan et job...
- Hvor man er bundet, mener du?
- Ja. Nemlig. Der er det jo først og fremmest tilliden, der skal være der...
- Og den er der. afbrød Michelle og smilede.
- Tak. nikkede Christian og rejste sig.
- Men..., fortsatte han og så på hende, - Så... Så tænker du altså ikke, for alvor, på at holde op?
- Nej., rystede hun på hovedet, - Du kan være ganske urolig. Du slipper ikke af med mig endnu!
Hun blinkede. Han smilede, sendte hende et ironiskt overdimensioneret fingerkys og gik så ud i køkkenet.
Michelle sad lidt. Og tænkte. Så sagde hun lavt, ligesom til sig selv – eller måske til sengen?
- "Det er dig, han er vild med...", "Det er dig, han er vild med..."
Til sidst lod hun det blot runge inde i sit eget hoved.
- Tja., spurgte hun så sig selv, - Så gør du da, i hvert fald, en forskel på internettet. Det er da, selvfølgelig, også værd, at være stolt af, ikke?