Julia får en kanin
   Julia sad bagbundet på sengen og havde netop rystet knebelen af sig, da Christian sænkede fotografiapparatet.
   - Ved du hvad, Christian? spurgte hun med strålende øjne.
   - Nej, hvad? spurgte Christian. Levende interesseret.
   - Jeg skal hente en kaninunge i dag. Se. Jeg har et billede af den her. Er den ikke bare sød?
   Christian tog imod billedet, Julia rakte frem, og så begejstret på det.
   - Jo, sagde han så, - Jo, den er altså vældig sød. Hvad skal den så hedde?
   - Hm... Jeg har både tænkt på Hårbolle og Pelskugle, men jeg har stadig ikke rigtigt besluttet mig.
   - Du kunne jo også kalde den Christian! foreslog Christian morsomt.
   - Det bli'r lidt svært..., lo Julia stille, - Det er nemlig en hun. En pigekanin.
   - Ja, så..., sagde Christian grinende, - Er der jo ikke noget at gøre. Hvis det er en pige, så er Hårbolle vist mere passende!
   - Det hørte jeg godt! råbte Katrine henne fra køkkenet.
   - Og sådan en mand er man gift med! Hvorfor er jeg det egentlig? spurgte hun sarkastisk, - Sådan en sexistisk, uforskammet...
   - Det var på grund af min uimodståelige charme! hikstede Christian halvkvalt af grin.
   - Nårh, ja. Selvfølgelig var det det.
   Kathrine lød ironisk opgivende.
   - Hvordan kunne jeg tro andet? fortsatte hun, - Sådan er mænd jo!
   Hun gik hen og gav Christian et kærligt dask på ryggen.
   - Nå, indskød Julia, - Men, så kalder jeg den altså Hårbolle. Er det vedtaget?
   - Jeps! råbte Christian, og lagde hånden over Katrines mund, inden hun kunne nå at svare.

- Nå. Men så vil jeg sige farvel for i dag., sagde Julia et stykke tid senere, hvor hun var på vej ud af døren, - Vi ses i morgen!
   - Det gør vi! råbte Katrine, Penny og Michelle og vinkede.
   - Og hils Hårbolle fra mig! råbte Christian efter hende.

Julia drejede ind ad en vej lige før sin egen, da hun var på vej hjem, og ringede på døren. Ud kom en lille, smilende pige.
   - Er det dig, der skal købe kanin? spurgte hun.
   - Ja., svarede Julia, - Jeg har også det ene af billederne med – dem I sendte mig. Det er denne her, der er den udvalgte.
   - Hun rakte pigen billedet.
   - Ja, sagde pigen, - Hende bliver du sikkert glad for. Hun er noget så sød.
   - Mor..., råbte hun så ind i huset, - Hende, der skal købe den lille hvide brun- og sort-brogede er kommet.
   Moderen kom frem i døren.
   Hej, sagde hun, - Kom inden for...

Og ikke længe efter var Julia på vej det sidste stykke hjem, med sin nye kanin, Hårbolle, knuget tæt ind til sig...