Michelle og Matthias i Tivoli
   Michelle havde inviteret Matthias på weekend i det danske, og han havde takket ja. Nu stod de sammen udenfor Tivolis fine indgang, og ventede, i kø, på at blive lukket ind.
   - Værsgo. sagde kontrolløren kort, da det blev deres tur, og så kom de ind.
   - Nej, hvor er her flot! Matthias var imponeret.
   - Ja, der er faktisk flottere end jeg ku' huske.
   Michelles øjne strålede. Stolt over at kunne vise noget så hyggeligt og smukt.
   - Der er kun én ting, der er smukkere. sagde Matthias stille og tog hendes hånd.
   Michelle blev varm i kroppen og så glad på sin ledsager.
   - Mener du virkelig... mig?
   Hun var nødt til at spørge. Turde ikke tage svaret for givet. Alligevel kom det:
   - Ja.
   - Kom. Lad os gå længere ned i haven. sagde hun så, fordi hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle sige.

Ved en skydebod vandt Matthias et plyshjerte, som Michelle fik, og i fiskedammen og ved postcyklerne vandt Michelle chokolade nok til dem begge. Efter et stykke tid satte de sig på en bænk, ved springvandet, og spiste lyserød Candyfloss. Imens de spiste så de intenst hinanden ind i øjnene, som prøvede de begge at sige noget, som de endnu ikke havde turdet sige med ord.
   - Vil du ikke ha' en ballon? spurgte Matthias, da han syntes, stilheden havde varet længe nok.
   - Jo, tak., sagde Michelle genert, - Men... Sådan én er jo frygteligt dyr.
   - Det bedste er ikke for godt til den bedste. sagde Matthias stille. Michelle tørrede noget væk fra øjenkrogen...
   - Det var bare en flue. forsikrede hun... og stak sin arm ind under Matthias'. Matthias så ned på den brune hånd, der pludselig var kommet til syne imellem hans jakke og dennes ærme. Så lagde han hovedet ind mod hendes, og selvom følelserne alene sagde dem begge endnu mere, hviskede han:
   - Jeg kan så godt li' dig!