Michelle i sneen
   Det var vinter. Driverne af sne lå smukke og hvide udenfor Cutiebound's vinduer. Michelle, der havde bundet et rødt bandana-tørklæde om halsen, stod og så begejstret ud.
   - Skulle man være lidt barnlig, og trampe udenfor, i sneen, og lave en engel? spurgte hun drømmende Christian, der stod og gjorde kameraet klar til optagelse.
   - Hæ., sagde han, - Jeg tror nu ikke det er så smart, før vi har taget et par billeder... Eller... Vent nu lidt. Vi ku' jo gøre sådan her: Vi tager nogle billeder af dig her inde først, og så tager vi nogle snebilleder bagefter. Hvad siger du til det?
   - Ih, ja., Michelle klappede i hænderne som en lille pige, - Det er en rigtig god idé!
   Hun skyndte sig over til den stol, Christian, for lidt siden, havde anbragt midt i rummet. Hun fandt et stort, flot tørklæde frem, som hun bandt om næse og mund, samt et par håndjern, som hun lænkede hænderne sammen med, bag stoleryggen, og lavede charmerende store hundeøjne, som skulle signalere til Cutiebound-hjemmesidens brugere, noget i retning af "Kom og frels mig, min egen helt!".

- Pragtfuldt! smilede Christian, - Hundeøjne gør altid lykke.
   - Mmm... mmm... nikkede Michelle.
   Hun vendte hovedet, så kameraet fik hendes ansigt fra siden, og lod nu et par glade øjne kigge til siden, hen mod kameraet. Vendte sig efter en blitz' tid, så det var hendes nakke med tørklædeknuden og hendes smukke afrohår, der kom i centrum for fotografiet; derpå fra den anden side og endnu nogle glade billeder, hvor Christian dog havde hjulpet hende ved at fjerne tørklædet fra munden.

- Så! sagde Christian, da han havde klikket den ene håndjernring op, så Michelle kunne rejse sig fra stolen, - Så er det tid til udendørsoptagelserne.

- Jah!!!!
   Michelle trak instinktivt bandanaet tættere sammen om halsen og smilede stort. Christian rystede smilende på hovedet og fulgte efter hende udenfor.

- Sneeeeeee!!!! jublede Michelle begejstret, da hun stod ude i alt det hvide. Hun kastede sig ned i det og "englede", hvorefter hun gik i gang med at forme en snemand.
   - Den skal hedde Christian! sagde hun barnligt overstadigt. Christian takkede beæret, og fulgte det hele med digitalkameraets videofunktion. Han blev en flot snemand, og Michelle lod sig stolt fotografere sammen med ham, og til en afveksling lod selv Christian sig fotografere sammen med sin "navnebror". Et billede, der senere kom op på køkkenets opslagstavle.

- Så, gentog Christian en times tid senere, og sænkede kameraet, - Nu har du vist fri, 'Elle!
   - Øv. Nu havde jeg det lige så sjovt.
   Hun lavede igen hundeøjnene og lavede barnligt "ked-af-det"-mund.
   - Jeg går ind med kameraet, men du kan selvfølgelig sagtens blive herude! lo Christian og forsvandt indenfor.

Michelle boltrede sig glad lidt endnu, og så rejste hun sig og fandt sin cykel i stativet, og trak den hjem, medens snefnuggene blidt faldt imod hendes glade ansigt...