Glædelig jul, Michelle
- Se, er det ikke flot? spurgte Christian begejstret, og pegede på træet. Michelle nikkede. Så beundrende på det.
- Men... Skal stearinlysene ikke tændes?
- Jo, jo. Det kommer, det kommer! Jeg er bare i tvivl om, om det giver genskær på billedet, men jeg synes altså, det ser finere ud med rigtige julelys, end de der af plastik, med hver sin el-pære i!
- Enig! Michelle så sig rundt.
- Hm... Hvad er det, jeg har glemt? spurgte hun sig selv.
-Nissetøjet! påpegede Christian, - I øvrigt. Nu du alligevel skal ud at skifte, er du så ikke sød at kalde Julia og Penny ind? Jeg mener, så tager jeg billederne af dem, medens du klæder om!
- Jo, selvfølgelig. Jeg skal nok bede dem om at skynde sig.
- Tak.
På vej hen til sin garderobe stødte Michelle på Penny, der kæmpede for at få en grangren til at sidde fast i sit sorte hår.
- Du kunne vel ikke låne mig et hårspænde, vel Michelle?
- Jo, selvfølgelig. To sekunder!
- Det er mere fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den gren her til at sidde fast. Er det, i øvrigt, snart os?
- Ja, det er dig og Julia nu... Jeg henter lige spændet, ikk'!
Michelle skyndte sig ind i sin garderobe, og fik fat i et hårspænde. Da hun havde givet det til Penny, traskede hun roligt tilbage til sin garderobe igen. Hun fandt nissetøjet frem.
- Ih, nu er det altså rigtig jul. Hun smilede, da hun så sig selv i spejlet.
- Nu er jeg en nissepige. smilede hun, og åbnede "skuffen med juletørklæder", som hun kaldte den. Hun havde fået idéen i går eftermiddags, og havde brugt resten af arbejdsdagen på at få den færdig. Hun havde simpelthen sorteret alle tørklæderne, sådan at alle med julemotiver lå i en ret stor bunke for sig, og så igen så alle fire fotomodeller – hun selv, Katrine, Penny og Julia – fik nogenlunde samme antal hver. Og hun havde selvfølgelig sørget for at få det søde, med de glade rensdyr på, selv. Det tørklæde havde hun lagt øverst i sin egen skuffe, og det var det, hun nu tog op, og bandt om halsen. Derpå tog hun et par stykker i hånden og gik ind mod studiet.
I studiet havde Christian løst rebene omkring Julia og Penny, der havde siddet, bagbundet, ryg mod ryg, og de var nu selv ved at løsne de tørklæder, de var kneblede med.
- I var geniale. Sikke et potentiale I har. Det var lige til en Oscar, piger! råbte Christian begejstret.
Michelle så sig omkring. Christian havde sørme ikke spildt tiden, medens hun havde været væk. Juletræet var blevet tændt, og store guirlander af sølv, guld og med flag hang rundt omkring i hele studiet. Hun så Katrine, med kendermine, stå ovre i et hjørne, hvor hun studerede dem.
- Jah..., sagde Katrine så, - Jah... Det har du sgu gjort helt godt, min kære husbond.
- Ja, ikke? smilede Christian stolt og så over på Michelle.
- Så må det vidst være ved at være din tur, Elle. Er du klar?
- Hm... Hvis du holder op med at kalde mig ved det der latterlige navn, ja, så er jeg klar!
Michelle hadede navnet 'Elle. Hun syntes, det fik hende til at lyde så gammel, og hun var trods alt kun lige knap atten nu.
- O.K., undskyld, Elle... øh... nissepige. Jamen, jeg er også klar, så vi kan sagtens "skyde" nu, hvis det skal være.
Michelle nikkede imødekommende. Nissepige lød trods alt bedre, nu det var jul. Hun satte sig hen foran juletræet.
- Ja, vi tager først lige et par af dig som du er nu., sagde Christian, og "fyrede" løs. Michelle forsøgte at smile på så mange af dem som muligt. Efter et par billeder bandt Michelle det ene af tørklæderne, hun havde med, for munden, og Christian lænkede hendes hænder på ryggen med håndjern. Sådan sad hun lidt, hvorpå hun lagde sig på maven, hvor der blev taget et par billeder til. Så blev kneblen fjernet, og endnu et par billeder blev taget. Til sidst blev hendes hænder gjort fri, de sidste billeder blev taget, medens hun bandt tørklædet om halsen op. På det sidste billede sendte hun et fingerkys ind i kameraet, medens hun holdt et skilt frem med "Glædelig jul".
- Så., sagde Christian, - Det var godt, du nuttede nisse. Du er lige til Hollywood.
- Det var godt. Så vil jeg skifte, og se hvad der er i pakkekalenderen i dag.
- God idé., Christian nikkede og lagde sit kamera, - Du var skide god i dag, Ell... nissepige!
Michelle nikkede smigret, rejste sig fra gulvet, og gik hen til pakkekalenderen. Så ned i den.
- Juhuu, en bamse med nissehue. Ej, dén er da sød!
- Må jeg se? spurgte Katrine og kom nærmere.
- Ja, se!
- Og mig, og mig! råbte Penny og Julia og kom løbende.
- Se, du kan trykke den på maven, og så... sagde Julia begejstret og trykkede, hvorpå lyden af "We wish you a Merry Cristmas" bredte sig i studiet.
- Iiih! og - Neeej! og - Næææh! udbrød de alle betagne.
- Nå, jeg smutter ind a' klæ'r om, ikk'! sagde Michelle, og trissede ind i garderoben for tredje gang.
- Du vil gerne være med til risengrød, inden du går hjem, ikke? råbte Penny efter hende, - Det er min mormors opskrift!
- Jo, tak! kom det fra Michelle.
Hun var hurtig til at skifte. Det var de andre også. Og snart fik de i fællesskab sat et hyggeligt julebord sammen. Den lille bjørn fra pakkekalenderen blev sat foran stearinlyset for bordenden, og der var blevet lagt en rød dug på bordet. Oven på dugen var lagt grangrene og kastet sølvfarvet konfetti, der glimtede i stearinlysets skær.
- Så er der serveret., smilede Penny og stillede gryden med risengrød på bordet.
- Nææh! råbte de alle sammen, og gav sig henrykte til at spise.
De så glade rundt på hinanden, løftede glassene.
- Glædelig jul!
- Ja, glædelig jul.
- Glædelig jul, 'ia!
- Og glædelig jul, Michelle!
- Ja, smilede Michelle ved sig selv, medens hendes glade øjne strålede om kap med lyset på bordet, - Så blev det da også en god jul i år.