"Hvis et stort træ vælter over en bygning i skoven og der ikke er nogen i nærheden til at se det...
   Burde jeg så fortælle at det var mig der fældede det?"

- Natukio, 13 år, Tchebacco stammen


* * *
   Der findes en i alle beboede verdener. En befolkningsgruppe der både videnskabeligt og teknologisk er milevidt foran alle andre. For de meste skyldes det at disse stammer ofte befinder sig isoleret og kun bruger tid på at fremme deres egen udvikling i modsætning til de andre stammer der kun har øje for hvem der kan kaste den største sten og ramme der hvor det gør mest ondt (sjovt nok er det mellem øjnene og ikke mellem benene som man ellers skulle tro. 1-0 til kulturen foran den kolde videnskab).
   Disse avancerede befolkningsgrupper har alle en ting til fælles. De forsvinder pludseligt, helt uforklarligt og uden at efterlade spor. De resterende grupper undrer sig med tiden over hvor de sjove mennesker der lavede mærkelige tegn i sandet er henne og til sidst går de ind på deres territorium for at se om de har efterladt nogle særligt gode kastesten.
   En sådan befolkningsgruppe fandtes også på Anarat. En teknologisk avanceret stamme der producerede fantastiske bygningsværker og havde ufattelige rigdomme. Man sagde også at de kunne bringe liv til sten. De byggede skabninger af klippe, der kunne tænke, tale og gå. En helt igennem fantastisk bedrift.
   Stammen forsvandt for 5000 år siden og efterlod kun historier og rygter. En af deres stolte bygningsværker står endnu og rygterne skulle lyde at i den fandtes deres største skat. Men de samme rygter fortæller også om dødbringende fælder og vagter af sten. Derfor har ingen turde nærme sig bygningen. Indtil nu.

Dybt inde i junglen lå den sagnomspundne Cr'Tchek pyramide. Den havde ligget der i over 5000 år helt overladt til sig selv. Helt forladt og i stilhed. Og dog...
   Hvert 10. år hørtes bygningens sikkerhedssystem aktiveres. Og netop nu hvor vi befinder os ved siden af pyramiden er det præcis 10 år siden sidst.
   Klonk, dorung dorung, ...
   Klonk, dorung dorung, ...!
   Klonk klonk klonk, dorung dorung, ...!!!
   Noget var galt. Sikkerhedselementet K242 var ikke helt sikker på hvad der var forkert, men noget var galt.
   Klonk, dorung dorung, ...
   K242 havde hvert 10. år i 5000 år udført den samme opgave og ikke før nu havde den oplevet problemer. Den ville gerne føle sig frustreret, men den var lavet af sten og sten bliver ikke frustrerede. De kan i bedste fald blive stressede og knuses, men det nyttede ikke noget. I stedet kontaktede den overvågningsenheden K86, der ellers kun blev aktiveret hvert 100. år for at overvåge sikkerhedselementerne. Kommunikationen foregik lydløst. Der syntes at være et form for usynligt bånd i mellem de mobile klipper.
   K242 rapporterede at når den aktiverede patruljeenhederne, hørte den kun "klonk, dorung dorung, ..."
   K86 spurgte hvad pokker den ellers havde forestillet sig, hvortil K242 svarede at den plejede at høre "klonk, dorung dorung, bodump bodump", men at den ikke kunne huske hvad "bodump bodump" betød.
   K86 spurgte om patruljeenhederne kom af sted når de blev aktiveret. K242 svarede at hvis den var blevet bygget som en oversmart overvågningsenhed havde den også fået øjne og ville have berettet hvad den havde set når den blev spurgt, hvortil K86 svarede at nu skulle den holde op med at være dumsmart og smutte ned på dens pind, så skulle den nok selv løse problemet.
   K86 kunne imidlertidigt ikke lokalisere problemet og aktiverede supervisorenheden K12. K12 havde ikke været aktiveret i samtlige 5000 år og var slet ikke i stand til at starte, så derfor aktiverer K86 i stedet sikkerhedselementet K243 der havde til opgave at modtage patruljeenhederne for enden af deres rute. K243 kunne rapportere at den ikke havde modtaget nogle patruljeenheder de sidste 200 år, men at den kun skulle aflægge rapport når patruljerne havde meldinger ved tilbagekomst.
   K86 spurgte retorisk om den var lige så dum som et koldt stykke jern og sendte den ned til buret for at lukke de specieltrænede rekognosceringsaber ud. Kort efter vendte K243 tilbage og rapporterede at alle aberne var døde, tilsyneladende af mangel på mad og drikke de sidste 5000 år.
   K86, der ikke havde flere beføjelser, blev tvunget til at aktivere den øverste sikkerhedsansvarlige K2. K2 brummede langsomt i gang og efter en anstrengende samtale hvor K2 ikke kunne huske hvor den befandt sig og hvad en K2 var for noget, gav K86 op og satte sig i en mørk krog og forsøgte at se surmulende ud.
   K3 havde i mellemtiden aktiveret sig selv på grund af alt postyret. K3 havde ikke nogle umiddelbare sikkerhedsopgaver, men vidste at i nødsituationer konsulterede man Den Store Instruktionshåndbog der indeholdt en komplet fortegnelse over bygningens struktur og enhedernes opgaver. Lige så snart håndbogen var i dens hænder kunne den igen få kontrol over situationen.
   K243 blev igen sendt af sted. Denne gang efter håndbogen. Da den kom til kammeret for Den Store Instruktionshåndbog snublede den over et stort træ (den havde jo ingen øjne som de oversmarte overvågningsenheder). Træet var styrtet ned over rummet og blokerede vejen for 20 patruljeenheder der taktfast trampede på stedet: bodump bodump.
   K243 vendte tilbage og rapporterede til K3. Den store Instruktionshåndbog var væk og med træet tværs igennem rummet var pyramiden blottet for omverdenen.

Tyven Nejle kunne ikke fatte hvor heldig han havde været.
   Nejle havde påtaget sig opgaven at finde og bringe Cr'Tchek pyramidens store hemmelighed. Den eneste grund til at han var gået med til det, foruden den store pose guld, var at troldmanden forsikrede ham om at alle historierne om pyramiden var nogle farverige eventyr hvis indhold havde gennemgået en voldsom dramatisering igennem de 5000 år pyramiden havde eksisteret.
   Da han var ankommet til pyramiden efter en lang tur igennem junglen var han blevet noget overrasket, for at sige det mildt, over at se den gamle bog stå helt frit fremme. Et enormt træ lå væltet hen over hjørnet på pyramiden og havde fået hele enden til at kollapse. Bogen lå på en piedestal omgivet af murbrokker, men var helt uskadt. Nejle havde blot taget bogen og vendt tilbage igen og det eneste han skulle gøre var at digte en historie om de fantastiske farer han havde trodset og hvor stor en helt han i det hele taget var. En opgave Nejle ikke havde haft svært ved. Han var mægtig glad for sig selv.

Troldmanden Iffekt kunne ikke fatte hvor heldig han havde været.
   Han havde sendt den klods af en tyv af sted og han var imod alle odds kommet tilbage med noget brugbart.
   Han havde brugt noget tid på at undersøge bogen og selv om det ikke var selve skatten var den utvivlsomt nøglen til gåden.
   Alle de mærkelige tegn kunne han efterhånden udenad og han læste bogen som var den skrevet på hans modersmål.
   Det var en grundig beskrivelse af Cr'Tchek pyramidens opbygning inklusiv dens forsvarsværker og mekanismer. Iffekt ville bygge en nøjagtig kopi. Han havde hurtigt skaffet ressourcerne. Nabolandet Naranhjem havde indvilliget i at bygge det på hans grund mod indblik i den avancerede teknologi.
   Iffekt var ligeglad med teknologien. Når pyramiden var bygget ville han træde ind i den og sløret ville blive løftet for den ældgamle hemmelighed. Han vidste ikke hvad den var. Måske rigdom, evigt liv eller guddommelighed. Det kunne kun være noget stort.

Konsulentenheden K3 kunne ikke fatte hvor heldig den havde været.
   Uden Den Store Instruktionshåndbog kunne den ikke kontrollere om bygning stadig var oppe og køre. Men K243 var blevet sendt af sted for at kontrollere om K1 stadig var operativ, hvilket den kunne svare positivt på og derfor var pyramidens hemmelighed stadig bevaret.
   K1, den sidste sikkerhedsforanstaltning, havde været konstant aktiveret i alle 5000 år og fungerede stadig perfekt. Den havde kun en opgave. Hvert sekund konstaterede den at pyramidens hemmelige skat, en 4 fod stor diamant, uden lige nogen steder i verden, var til stede. Konstaterede K1 en mangel aktiverede den straks en alt omfattende nedstyrtningsproces der grundet pyramidens særlige opbygning ville få apokalyptiske konsekvenser for hele omverden.
   Tjek, pling.
   Diamanten var der endnu.
   Tjek, pling.
   Stadigvæk.
   Tjek, pling.
   Ja, rigtig gættet, den er d...
   Tjek, pling.
   Okay, videre med historien ...

Ti år gik der før bygningen stod færdig som en nøjagtig kopi af Cr'Tchek pyramiden. Troldmanden Iffekts boblende entusiasme var efterhånden taget af. Den maniske latter han før i tiden lod gjalde over byggepladsen var han blevet træt af efter et par måneder. Og selve byggeriet der var gået stødt, men langsomt frem, havde ikke afsløret pyramidens hemmeligheder som Iffekt ellers havde håbet. Selv de berygtede bevægelige klipper stod fastfrosset på stedet og var irriterende klippeagtige.
   Nu stod pyramiden altså færdig og ingenting skete. Den var en nøjagtig kopi ned til mindste detalje.
   Kun et enkelt element havde Iffekt ikke kunnet skaffe. På en piedestal i det centrale kammer var afbildet en stor slebet sten. Iffekt havde ikke kunnet tyde hvilken slags sten der var tale om, men da den ikke syntes at være en del af mekanismen havde troldmanden udeladt den. Nu viste det sig at den alligevel var selve nøglen til maskineriet.
   Iffekt fik fremstillet en lignende sten af bjergkrystal. En egentlig værdiløs sten, men det var det eneste Iffekt kunne fremskaffe af passende størrelse. Troldmanden placerede krystallen på piedestalen, trådte et skridt tilbage og ventede ...

Den splinternye K1 blev aktiveret da den følte noget blive placeret i dens opmærksomhedszone. Øjeblikkeligt iværksatte den sin arbejdsrutine.
   Tjek, plong ...
   Tjek, plong ...
   Tjek, plong ...
   K1 stoppede op et enkelt millisekund. Tjek, plong? Nårh ja, det er vist tæt nok.
   Tjek, plong.
   Tjek, plong.
   ...

Pyramidens rutiner summede i gang og der gik ikke længe før Iffekt blev trampet ned af tons tunge klippevagter tilkaldt af de travle patruljeenheder. Således stod der nu endnu et aftryk fra de gamle tider på Anarat. Endnu et bemærkelsesværdigt byggeri som ingen turde nærme sig.
   Moralen, spørger du? Tja, hvis du vælter et stort træ over en gammel bygningen ude i skoven, burde du måske alligevel sige det til din far.