Det følgende er et fragment af en ufuldendt kriminalhistorie, jeg skrev for nogle år siden og som skulle have haft titlen Halløj på Sjælland.

FORHISTORIEN

En dag i efteråret fandt man i skoven uden for Frederiksværk et delvist opløst lig af en ung kvinde. Man antog, at det drejede sig om den bortkomne syttenårige Yrsa Mikkelsen, der ikke havde været set i byen i flere uger. Hendes forældre var marskandiser Mikkelsen og hans frue, der ikke just hørte til byens kulturelite, men var kendt som gode kunder af de danske bryggerier.
   Man arresterede som mistænkt byens matador, manufakturhandler Aagaard, kendt i byen som Guldfuglen. Grunden til, at netop han blev mistænkt var, at man på pigens værelse fandt en række sjofle breve fra ham til hende. Desuden var han kendt, som en udsvævende person, der ikke kunne lade nogen kvinder gå.
   Guldfuglen nægtede på det bestemteste. Selvfølgelig har jeg da kneppet hende, sagde han, det har alle og enhver jo, men jeg har fanme ikke slået hende ihjel.
   Han blev indsat i byens arrest, som han lod murermester Svendstrup udbygge, så der blev plads til de drukgilder og orgier, der snart udspillede sig i lokalerne. Den unge politiassistent Fjeld, der stod for opsynet med fangen, blev hurtigt reduceret til bydreng, der dagen lang løb ærinder for den krævende fange.
   Politimesteren forsøgte at få stoppet alt dette, men fik buksevand og olferter af guldfuglen og hans drukne gæster. Ydmygelsen blev så stor, at han tog en længerevarende ferie og indsatte den unge Fjeld som vikar i stillingen. Det var Fjeld umådeligt stolt af. Hans mor købte ham et pænt sæt tøj i Guldfuglens forretning (Fjeld fik rabat), og Fjeld lod trykke et visitkort, hvorpå der stod Hr. Fjeld, politimester og mesterdetektiv. Desuden ansatte han som assistent og ny bydreng for Guldfuglen den unge lømmel Kalle Hansen, der ellers tjente sit daglige brød som medhjælper hos den tyrkiske grønthandler og telefonsælger Mustafa, der dagligt udsatte ham for unævnelige seksuelle ydmygelser.
   En der i længere tid havde forsket i mordet og som fandt det skammeligt, at politiet ikke havde gjort noget ved det faktum, at der var blevet spist af liget, var lokalavisens reporter, Falk Klit Madsen, der ikke troede på, at Guldfuglen havde begået mordet. Han er ikke kannibal, sagde han, han er gourmet.

SLAGELSE RET

Omsider blev datoen berammet for retssagen, der skulle foregå i Slagelse ret. Dommeren var den berømte og berygtede Hansi Schwitzenstuck, også kendt som tourettedommeren.
   Guldfuglen blev kørt til retten i grønthandlerens bil, da politiet i Frederiksværk ikke rådede over noget køretøj. Kalle Hansen kørte med som vagt, men nægtede at sidde på forsædet ved siden af den klamme grønthandler. Nu er jeg politibetjent, sagde han med fast røst.
   Jaa, lækker betjent, sagde Mustafa savlende.
   Fjeld cyklede til Slagelse med elastikker om bukserne, for at de ikke skulle blive snavsede af cykelkæden.
   Uden for retssalen i Slagelse var der opstillet et større marked med alle mulige boder og gøgl af enhver slags. Der var dansende og syngende sigøjnere, en pigegarde, der glædede de gamle mænd, og folkedansere fra Stenløse. Der var pølseboder og sharwarmastande, der var folk der solgte pornografi, og der var hundehandlere og den slags.
   Hvad i alverden foregår der her, udbrød Guldfuglen begejstret. Han elskede fest og hurlumhej. Politimestervikaren Fjeld var knapt så glad for postyret.
   Inden for var det ikke bedre. Der var stuvende fyldt med mennesker, der spillede kort, spiste madpakker og drak øl.
   Guldfuglen sendte Kalle Hansen ud efter ristede pølser, guldøl og champagne. Fjeld lod som om han ikke så det. Der var dog nogle tomme pladser, idet hele forreste bænkerække var reserveret til touretteforeningen for Sjælland.
   På en af de forreste rækker sad marskandiser Mikkelsen og hans kone ved siden af Falk Klit Madsen. Så snart marskandiseren fik øje på guldfuglen, begyndte han at råbe af denne: Der er svinet, der har røvpulet min datter, føj for satan, hæng ham.
   Hvorfor råber du, at han har røvpulet hende? Han har sgu da slået hende ihjel, indvendte hans kone indigneret. Ja ja, det ved jeg, men han har sgu da nok også røvpulet hende.
   Klap i Mikkelsen, råbte Guldfuglen. Ja, ja, selvfølgelig, sagde Mikkelsen ydmygt og satte sig.
   Nu gjorde touretteforeningen sit indtog, og de pæne mænd strøede om sig med svinske bemærkninger og sjofle ord, mens de med krampagtige bevægelser og benspjæt bevægede sig ned ad midtergangen og fandt deres pladser.
   En retsbejent kom nu ind og ringede med en klokke, mens han højtideligt råbte: Rejs jer for dommeren, rejs jer for dommeren. Og under øresønderrivende jubel og larm gjorde dommeren sin entre. Hans paryk sad skævt, og da han lige havde filet den af på sit kontor, stod hans bukser åbne. Kussesmag, piksovs og tyndskid råbte han. Retten er sat!
   Med et erfarent blik og et nik til touretteforeningens medlemmer satte han sig ned.
   Da der faldt ro over gemytterne, sagde han alvorligt: Det drejer sig i dag om en mordsag, hvor manufakturhandler Aagaard fra Frederiksværk er anklaget for mord på pigen Yrsa Mikkelsen. Stiv pik for satan!
   Stor jubel brød løs i salen.
   Hvordan forholder hr. Aagaard sig til anklagen? Fis!
   Aagaards sagfører, advokat Volvit, rejste sig og sagde med høj og tydelig stemme: Skyldig! Beviserne er for stærke til at vi vil benægte.
   Hvad fanden, sagde Aagaard, hvad fanden bilder du dig ind. Jeg har sgu ikke begået noget mord, og der er jo overhovedet ingen beviser.
   Jo der er, sagde advokaten.
   Der blev nu her en kort pause, da advokatens mor, der sad nede i salen sammen med advokatens bror, skovhugger Uwe Hassel Volvit, sked på gulvet og blev smidt ud af retsbetjenten.
   I mellemtiden havde dommeren ophidset rejst sig og råbte nu fortørnet: Hvad er dette? Jeg har aldrig været ude for noget lignende, røvhul og fisse! En forsvarsadvokat skal forsvare sin klient og ikke det modsatte. Det er en skandale uden lige. Du bør fratages retten til at virke som advokat i dette samfund.
   Ja, ja, svarede advokaten heftigt, det er klart, Guldfuglen kan tillade sig hvad som helst, mens vi andre får skylden for at have myrdet den polske luder og spist hende med bernaise sovs til og flødestegte kartofler.
   Uhm, uhm, råbte broderen nede fra salen og klappede sig på maven, mens hans øjne skinnede af madlyst.
   Hvad er det for en polsk luder, du snakker om? Sgu røv! sagde dommeren.
   I det samme kom der en pige ind i salen, der straks af alle blev genkendt som Yrsa Mikkelsen.
   Hvor fanden har du været? råbte marskandiseren. Jeg har sgu da været i Las Palmas sammen med en gammel mand fra Holbæk.
   Det vil sige, sagde dommeren, at vi ikke har nogen mordsag, før politiet har gjort deres arbejde om igen. Her slutter vi. Pissemand!
   Hele salen jublede: Han har gjort det igen, han er verdens bedste dommer!
   Størst var begejstringen blandt tourettefolket. Dommeren var deres største helt og forbillede. Deres hyldestråb til dommeren var det værste ordsvineri, der nogensinde var hørt på de kanter. Bagefter fulgte de med alle andre ud på festpladsen. Dog ikke deres formand, den tidligere general Pelle Pels, der var gået i selvsving. Han stod på gulvet foran sin plads og bevægede sine hofer i parringsbevægelser, mens han monotont stønnede humba, humba i en uendelighed. Han forsøgte uden held at stoppe sig selv, og da det var umuligt for ham, begyndte han at græde. Sådan blev han ved en times tid efter at alle andre var gået og lyset slukket.
   Advokaten og hans bror blev arresteret af Fjeld og Kalle Hansen og på pladsen udenfor fortsatte festen til den lyse morgen. Guldfuglen og hans venner kørte rundt i byens omegn i en limousine sammen med pigegarden. Og mere behøver vi vidst ikke at vide om den sag