På fortovet lå ridderpræsten i en blodpøl, og der var bomstille, indtil politimestervikar Fjeld chokeret råbte: Det her er ikke tilladt, klokken er 21.15, og du er arresteret. Årh hold kæft, udbrød Rollouwe og gav ham en voldsom dobbeltolfert. Dette bifaldt alle, 0g han blev bundet fast til den urintilsølede pæl, så han ikke kunne dumme sig yderligere. Nu foreslog den hjertevarme og ejegode pastor Ejegod, at der blev
   afholdt et minuts stilhed til ære for den tapre og dristige, men slappe, afdøde ridderpræst. Denne stilhed var dog ikke total. Fjernt hørtes præstebrunstlyde og jungledrengehyl inde fra Forums rene toilet. Man hørte også svagt pedellen beklage sig: Der kommer sådan en snottet hvalp ind i underbukser, og så er man pludselig ikke god nok længere. Sådan er det i denne verden: ikke andet end humbug og snyd, Efter bråvallaslaget gik alle inden for igen for at fortsætte festlighederne.
   I døren mødte de den småtudende Bomba med klistret røv. Lad være med at skabe dig, sagde hans mor, da hun gik forbi sammen med Fantomet, som hun forelsket holdt i hånden. De mødte også pastor Moe, der lå på knæ på gulvet og så mindeligt
   bad Herren om tilgivelse. Årh hold kæft sagde de to, der var en. Du kan i stedet gå ud og befri Fjeld, der står bundet til pispælen
   Da pastor Moe kom derud og så den hjælpeløse unge mand, fik djævelen igen fat i ham. Kom her min skat, sagde han og slikkede ham i øret.
   Fjeld, der indså situationens uundgåelighed, sukkede blot og sagde spagt: Pas på mine nye bukser, som jeg lige har fået af mor Jeg skal nok beherske mig, sagde den svedende præst grumt og vammelt.
   Inde i salen havde Lorentzen stillet sin slavestand op. Der stod fem lænkede ikke alt for unge og ædru kvinder af lettere orientalsk udseende. En stor del af festens deltagere samledes foran disse, og Lorentzen indledte sin salgstale. Kom og køb! Kom og køb! råbte han, herlige thaikvinder til salg til de højestbydende af de klamme fremmødte. Her blev der imidlertid riposteret fra Guldfugl Aagaard: Det er sgu da ikke thaipiger, det er grønlændere, din gamle svindler. Godt ord igen, svarede Lorentzen, alle ved sgu da, at grønlændere knepper lige så godt som thaier. Nogle af Tarzanklubbens medlemmer begyndte at befamle de udstillede kvinder og blev mere og mere sjofle. Fingrene af fadet, råbte Lorentzen, her betaler man, før man går i gang. Årh, vær nu ikke så smålig, din smudsige provinsluderkarl, svarede de som med en mund. Men da Lorentzen truede dem med flodhestepisken fortrak de hastigt.
   Auktionen blev hurtigt overstået, da Guldfuglen købte alle "varerne" og forsvandt ud i sin limousine med dem. Herude ventede nassekarlen Moskvitin allerede med nedrullet lynlås og en hvis ting fremme.
   Nu var de fleste begyndt at spise af den orientalske buffet, så selv hjerterummet holdt en pause. Man bliver sgu sulten af alt det knepperi, sagde Yrsa, og hendes far sagde: husk jeg skal have halvdelen af pengene. I din drøm, lød svaret.
   Biskob Volmer deltog ikke i fællesspisningen, da han mente, at maden nok var for krydret til ham og hans sarte mave. Han havde derfor meget forudseende medbragt en leverpostej (Stryhns grovhakkede) og en pakke lyst rugbrød. Han var ikke ene om at have mad med. Overlærer Clausen havde medbragt makrelsalat og sigtebrød. De fandt tilfældigvis sammen i et hjørne af salen. Gud, er det makrelsalat? spurgte biskob Volmer begejstret. Ja, det er det. Jeg stoler ikke på disse luskede asiaters mad, den er sikkert fordærvet, men sig mig, er det ikke Stryhns pragtfulde grovhakkede? I så fald kunne vi jo slå vore pjalter sammen og lave en mixer (en rundtenom med både leverpostej og makrelsalat på). Pragtfuldt! Råbte biskoppen henført og klappede i hænderne med strålende øjne. Og de gik straks entusiastisk i gang.
   Her fandt tourettedommeren dem med mixer i mundvigene og på tøjet. Pikkemand, piksovs, penis, svans, sikke dog en dejlig mad. Kunne der monstro blive en bid til mig, røvsved. Nej, desværre høje herre, den går ikke, da vi knapt har nok til os selv.
   Da den ærværdige, skønt umådeligt sjofle dommer fik dette svar, greb han desperat til tyveri, idet han greb en allerede smurt mad og stak af. Hjælp! råbte de, stop tyven, stop tyven.
   Fantomet, der jo havde viet sit liv til bekæmpelse af sørøveri og uretfærdighed, kastede sig i benene på den flygtende dommertyv, passificerede ham og stak ham et kæbestød, der afsatte et uudsletteligt dødningehovede på hans kæbe. Derefter fratog han forbryderen den stjålne mixer, hvoraf tourettedommeren havde nået at tage en enkelt bid, og bar denne tilbage til de retmæssige ejere, der havde så travlt med deres grådige fråsen, at de ikke fik sagt tak. Fantomet stod et øjeblik og ventede på et udtryk for taknemmelighed, men det kom ikke. Min helt, min helt, udbrød Jane begejstret, jeg elsker dig, åh ånd som går igen.
   Touretteforeningen for Sjælland, der havde set optrinnet, forlod øjeblikkeligt buffeten for at komme deres helt til undsætning, men også de måtte inkassere dødningemærker i fjæset og nogle få af dem på røven.

(fortsættes)