Carstensens gamle have midt i København rummer tusindvis af historier om forelskelser af alle slagse. Hvem har ikke set søde, gamle mennesker med hinanden i hånden og kærlige glimt i deres erfarne øjne, på nøjagtig samme måde som de gjorde, da de var i Tivoli første gang en menneskealder tidligere? Alle har oplevet helt unge mennesker, der løb kåde rundt i en euforiske stemning der så ud som om den aldrig ville slutte. Hvem har ikke prøvet at sidde på en bænk i nærheden af friluftsscenen og kigget på de forbipasserende og hørt stumper af deres sorgløse snak og latter? Eksempler er der nok af og følgende er en lidt skæv og anderledes oplevelse af Tivoli og hvad deraf fulgte.
   Der havde været fest om lørdagen i den ende af Ingerslevsgade, der lå lige overfor Dybbelsbro Station, ikke mere end tre-fire stenkast fra Hovedbanegården i København. Det var en ungdomsfest, det var dengang twist var på sit højeste og Otto Brandenburg sang "Hello Mister Twist" og alle festdeltagerne havde stået overfor hinanden for at lære dansen grundvridninger at kende mens pladen blev spillet om og om igen, så man næsten kunne høre begge sider på samme tid. Det var vinteren 1961-62.
   Efter festen fulgte Ole, der var i omegnen af 19 år gammel, sin forhenværende skolekammerat Lis hjem hele vejen ud til P. Knudsensgade på gåben. Det blev til utallige kys i gadedøren og løfte om at mødes næste dag. Ikke foran indgangen til Tivoli, som det ellers er normalt, men ved rutchebanen. Kammeraten Peter, hvis forældre, der uden at vide det, havde stillet lejligheden til disposition for festen, skulle også møde en pige foran forlystelsesetablissementet og på denne måde er der endnu intet usædvanligt ved historien.
   Peter og Ole mødes søndag eftermiddag under uret på Hovedbanegården for at finde ud af, hvad de kan investere af kolde kontanter i udflugten. Det viser sig alt for hurtigt, at det er meget småt med gangbar mønt, ja de kan tilsammen ikke engang fremvise nok til at betale entreen for sig selv og glæder sig over at pigerne allerede har betalt deres egne entrebilletter. Ole er landvæsenselev med ringe løn og derfor konstant på røven, hvorimod Peter er bankelev og en smule bedre stillet, iden han er udstyret med et checkhæfte. Ved en nøjere granskning af den ulæselige saldo viser det sig, at kontoen stadig rummer et yderst beskedent beløb på 10,- kr. Det koster 2,50 kr. at gå gennem tælleapparaterne til Tivoli om eftermiddagen pr. næse, så det er der penge nok til, plus måske en kop kaffe i selskab med pigerne. Der er bare den hage ved arrangementet, at billetkontoret ikke tager mod checks og nu er gode råd dyre.
   Peter er temmelig vaks når det griber ham og han hoster op med følgende gode idé: Man tager en taxa fra hyrevognspladsen overfor Tivolis bagindgang, rundt om hjørnet til hovedindgangen på Vesterbrogade, betaler med checken, får kontanter tilbage og vupti, de kan måske lige klare entreen til Carstensens gamle have. Det er en fræk plan, men frækhed belønnes har man ofte hørt.
   De springer ind i en taxa, chaufføren slår taxametret til og startgebyret er på 2,50 kr. Han kommer med en munter bemærkning om, at de to knægte nok vil ankomme standsmæssigt, da han hører hvor de skal hen. Man griner over hele hovedet og i samme øjeblik de drejer ud på Vesterbrogade skifter taxametret fra 2,50 til 3,00 kr. og fluks holder de foran Tivolis hovedindgang. Peter vil betale, men chaufføren fortæller at han ikke tager mod checks, hvilket både Peter og Ole allerede vidste, men han bliver lovet 2,- kr. i drikkepenge og tager alligevel mod checken der er skrevet ud på 10,- kr. Peter får en femmer tilbage i klingende mønt, der bliver grinet meget og takket for de rigelige drikkepenge for den 200 meter lange tur. Femmeren går til entreen og de to piger venter ved rutschebanen, det er også dem, der kommer til at betale for to øl og to sodavand, da verdensmanden Peter fortæller at han desværre er løbet fra sit checkhæfte og Over er flad, fordi han har måttet erholde alle udgifterne i forbindelse med den foregående aftens fest. Pigerne finder der yderst uheldigt med checkhæftet og meget generøst med aftenens fest og betaler uden at fortrække en mine. Her slutter første del af historien idet de to kammerater aldrig siden så pigerne og bildte sig selv ind, at det nok ikke var på grund af manglende kapital der gjorde, at pigerne hurtigt skulle skynde sig hjem denne dejlige søndag eftermiddag. Ole tog et eller andet sted hen på Sjælland for at genoptage sin uddannelse som landvæsenselev om aftenen og Peter skulle tidligt i seng, så han var frisk som en fisk i banken mandag morgen.
   Inden Ole blev soldat et års tid senere havde de ofte grinet at chaufføren, der spurgte om de skulle ankomme standsmæssigt til Tivoli og hans overraskelse, da han fik stukket en check i hånden. Peter sad stadig i banken da Ole halvandet år senere blev hjemsendt efter 16 måneder i kongens klæder. Venskabet blev øjeblikkelig genoptaget med fuld styrke, hvilket bl.a. indebar et biografbesøg i Tre Falke Bio kort tid efter. Det var dengang alle med respekt for sig selv skulle se musicalfilmen "South Pacific" indtil flere gange. Det var den første i 70 mm Todd-Ao med stereofonisk lyd og gik vist i TreFalke i 3-4 år. En succes uden sidestykke.
   De to kammerater kendte alle sangene i forvejen fra radioen og syntes også godt om filmen. Atter ude på gaden blev de enige om at tage en taxa ind til byen for at aflægge restaurant Exalon på Strøget et besøg, det var jo lørdag aften og måske kunne man fiske et par søde piger. Ole havde under alle omstændigheder vansmægtet mens han var soldat, så han var klar til hvad som helst. De fik prajet en ledig taxa, satte sig ind og gav besked om destinationen og som altid faldt de hurtigt i snak med chaufføren. Han spurgte til filmen, som han endnu ikke havde set og Peter sagde, at så måtte han være den eneste i hele København, der indtil nu var gået glip af oplevelsen, der i øvrigt blev indledt med små korte bidder fra rutchebaner, flyvemaskiner og lignende, der skulle anskueliggøre det nye formats mange muligheder.
   - Du kører sikkert med mange forskellige slags mennesker, fortsætter Ole, - hvad er den besynderligste eller sjoveste tur, du har haft?
   Chaufføren skubber sin kasket om i nakken, klør sig lidt i panden for ligesom at få hjernevindingerne i rotation, undgår en mørkelagt cyklist på Gammel Kongevej og svarer en forespørgsel om en ledig vogn over radioen.
   - Jo, nu skal I høre, for et par år siden fik jeg en tur fra Hovedbanegårdens Taxaholdeplads til Tivolis hovedindgang af to fyre på jeres alder. De skulle vist ankomme som om de havde rigeligt med penge på lommen...
   Ole sad på forsædet og skævede over venstre skulder for at se, om Peter havde fattet mistanke, det havde han og nikkede indforstået tilbage og lod chaufføren fortsætte.
   ... det blev jeg klar over de ikke havde, da den ene af dem skrev en check ud til mig på 10,- kr. De fleste af mine kunder ved godt, at vi ikke ta'r mod cheks med mindre vi kører for et firma, eller vi kender kunden godt. Der er jo ikke meget ved at gå i banken dagen efter med en gummicheck, den kommer vi nemlig selv til at hænge på. Nå, men da fyren sagde at vi kunne dele beløbet, slog jeg alligevel til. De fik 5,- kr tilbage, sagde farvel og gik ind i Tivoli, to kroner i drikkepenge var ikke dårligt for et par år siden.
   Nu var hverken Peter eller Ole i tvivl om at det var deres egen historie, de af et utroligt sammentræf var kommet til et høre.
   - Historien sluttede desværre ikke dér, det viste sig at den unge mand havde glemt at underskrive checken, så da jeg gik i banken dagen efter, kunne jeg ikke indløse den, så fra at få to kroner i drikkepenge, fik jeg et underskud på en femmer, ja, siden dengang har jeg kun taget mod kontanter efter hver tur og for at det ikke skal være løgn har jeg stadig checken liggende derhjemme.
   Nu skraldgrinede begge passagererne mens chaufføren kiggede lidt overrasket, han syntes nemlig knapt så godt om historien.
   - Der er vist ingen tvivl om at det er os to, du kørte med dengang, hikkede Peter, - det var mig der udskrev checken, vi havde nemlig ikke en krone til at komme i Tivoli for, femmeren vi fik i byttepenge betalte entreen.
   - Det var satans, undrede chaufføren og liggede fra den ene til den anden, - nu I siger det, kan jeg da godt genkende dig, sagde han og skulede til Peter.
   - Det mest utrolige er at vi spurgte dig om den sjoveste historie du havde oplevet og så fortalte du om os, sikken sammentræf af alle de taxa'er der kører rundt i København skulle vi lige præcis hoppe ind i din, grinede Ole.
   I mellemtiden holdt de ud for Strøget på Rådhuspladsen, Ole trak tegnebogen op af baglommen.
   - Hvad skylder vi?
   - For denne tur bliver det 23 kr.
   - Her er en halvtredser, så har vi også betalt for dengang, så vi kan køre med dig en anden gang.
   - Det ville være helt usansynligt, svarede chaufføren hovedrystende og tog glad mod sedlen, - mine kolleger og min familie vil garanteret ikke tro et eneste ord af historien.
   - Nej, det lyder også skørt, så det kan være vi bare skal holde historien for os selv, hvis venner og bekendte skal bevare tilliden til vores historier, Peter og hoppede ud på gaden.
   - Måske skal vi det, svarede chaufføren der fik travlt med at lukke en ny kunde ind. Måske blev historien genfortalt, måske ikke, det hele var næsten for usansynligt.