Practical jokes er et fænomen, de fleste er løbet ind i med mere eller mindre faste intervaller. Enten har de selv fundet på at drille andre, eller også har de selv været et af ofrene. Mange andre muligheder er der ikke.
   Som følgende vil vise, blev denne practical joke er rigtig god èn af slagsen.
   På et lager i en større, københavnsk virksomhed var der et samtaleanlæg. I de mange afdelinger hang det på væggen i en højde, så man kunne stå op og snakke lige ind i apparatet, hvis man skulle have fat i administrationen, salgsafdelingen, lageret eller lønningskontoret. Desuden var det så snedigt indrettet, at man kunne skrue op og ned for lyden, så uanset hvor man var befandt sig, kunne mikrofonen opfange lyden og sende den videre. Højtaleren kunne også høres over det hele, hvis man blev kaldt op. Det var disse faktorer, der skulle være stærkt medvirkende til historiens succes.
   For lige at beskrive forhistorien var der sket det, at der var kommet en ny mand på lageret en måned tidligere. Han var ikke uddannet lagermand men slet og ret lagerarbejder, hvad man skelnede kraftigt mellem dengang. I det pågældende firma var der dog ikke et øje, der tog det mindste notits af den slags bagateller. Hvad man derimod syntes mindre om var, at den nye medarbejder brokkede sig over alt mellem himmel og jord. Var der ikke noget i vejen med hans lønseddel, var der noget i vejen med reservedelslisterne de andre på lageret havde skrevet ud. Det var før kildeskatten, ATP'en og andre finurligheder, så man skulle stort set bare gange sin timeløn med antallet af arbejdstimer, så gik resten af sig selv, - sådan stort set. På lønningskontoret havde de i løbet af meget kort tid fået uendelig svært ved at tåle synet af manden. Efterhånden tog brokkeriet til og selv om lagerchefen kunne have sendt den formastelige et vist sted hen, lod han være, da der var stor mangel på arbejdskraft.
   Som de fleste nok har gættet, befinder vi os i anden halvdel af tresserne.
   Ved næste lønudbetaling er den gal igen, der mangler angiveligt nogle få kroner i lønningsposen.
   - Kan du lige vise mig, hvordan samtaleanlægget virker? spørger han lagerlærlingen.
   Lærlingen er kvik, kan huske en enorm mængde lagernumre i sit lille hoved og er en populær medarbejder.
   - Jo, siger han, - nu skal du se.
   De går helt hen til anlægget på væggen og her tager en snedig plan form i lærlingens hoved. Han skruer ubemærket ned for volumenkontrollen, tager begge hænder op munden og holder dem som en tragt hen foran mikrofonen mens han råber meget højt.
   - Haaallooooo!!!!
   Da han har råbt færdig trykker han på sendeknappen, samtidig med at han skruer helt op for volumenkontrollen.
   - Sådan, så skal du bare råbe på samme måde, siger lærlingen gravalvorligt, selv om han kan gætte sig til reaktionen nede på lønningskontoret.
   Brokkehovedet går hen til samtaleanlægget, bruger som vist hænderne som tragt og råber det bedste han har lært:
   - Haaalllooooo!!!!
   Besynderligt nok sker der ikke en hujende fis lige med det samme.
   - Skal jeg råbe en gang til? spørger geniet.
   - Nej, det tror jeg ikke du skal, svarer lærlingen og fjerner sig klogelig.
   16 sekunder går stille hen, men det er den berømte stilhed før stormen. Pludselig ryger den tynde dør, der adskiller lageret fra resten af virksomheden op med øresønderrivende brag og fnysende af arrigskab står den ellers flinke dame fra lønningskontoret tyve centimeter fra lagerarbejderen, mens hende øjne slog lyn og gnister i nævnte rækkefølge.
   - Hvad fanden bilder du dig ind at råbe som en sindssyg i samtaleanlægget. Højtaleren sidder lige ved siden af mit venstre øre, jeg er endnu ikke helt sikker på om mine trommehinder er intakte, men jeg tog en tur på gulvet af bare forskrækkelse, da min kontorstol forsvandt under mig!!!!
   Inden nogen kunne eller havde lyst til at gribe ind, fór hun atter ud af døren.
   Midt på gulvet stod den uheldige mand og gloede fortabt. Det kunne være ham, der var stamfader til bemærkningen: Han ser ud som om han er faldet ned fra Månen.
   - Hvad skete der? spurgte lagerchefen undrende.
   - Aner det ikke, stammede den mere end almindeligt chokerede lagermand,- jeg gjorde bare som du viste mig, sagde han henvendt til lærlingen.
   - Næste gang må du hellere indfinde dig personligt på lønningskontoret, sagde lagerchefen sild spydigt og genoptog sit arbejde.
   Først hen under fyraften fortalte lærlingen sin chef, at han personligt havde skruet helt op for lydstyrken uden brokkehovedet havde fattet misstanke og at han, altså lærlingen, vidste nøjagtigt hvor på lønningskontoret samtaleanlægget hang.
   - Jeg tror vi skal holde denne lille hemmelighed for os selv,, svarede lagerchefen med et slet skjult smil.
   - Det tror jeg også, svarede lærlingen.
   Historoen fik em ekstra krølle på halen, da offeret få dage senere meddelte, at han havde fået nyt arbejde i et andet firma.
   - Jeg tror ikke jeg kan trives hér, udtalte han som en afsluttende bemærkning.
   De havde de andre tilstedeværende bestemt ikke tænkt sig at være uening i.
   Lærlingen havde ikke forventet så meget af sin lille practical joke og nød i lang tid umådelig anseelse i hele firmaet, efterhånden som historien slap ud - og det gjorde den allerede i løbet af et par dage.