Sporten man elsker at hade eller elsker at elske, det afhænger lidt af øjnene, der ser det, med andre ord golf.
I Danmark er vi meget glade for sport, de fleste dog mest i lænestolen foran flimmerkassen. Kun de modigste tør sige direkte, at de ikke interesserer sig for fodbold, selv når den er i europamesterklassen. Resten enten lader som om de er vilde med fodbold, eller også er de rent faktisk vilde med den.

Men golf er en helt anden sport, her har man enten et meget følelsesladet forhold mod golf eller et følelsesladet forhold for golf, det afhænger lidt af, om man er blevet bidt af det eller ej.

Men er man først bidt, så hænger man nok på den til evig tid. Eller til helvedet fryser til, hvad der nu måtte komme først.
Lad os se lidt på, hvad golf egentlig er for noget. For i de senere år er spillet kommet meget frem i medierne.

Efter nogens mening skal hele Danmark laves om til en golfbane, og andre er knap så vilde med det.

Ingen tvivl om det, de der vil have lavet landet om til en stor golfbane har fundet ud af en ting, nemlig at der er penge i det.

Eller også er de bare fascineret af den lille hvide bold.
For som en ældre golfspiller jeg mødte engang sagde med hengivenhed i stemmen,: -Den ser så smuk ud når den flyver.

Skal vi beskrive, hvad det egentlig er der sker, når vi går ud på golfbanen, lyder det noget mere prosaisk: man tager en lille kugle, der er 41 mm i diameter og vejer nogenlunde 46 gram. Det er naturligvis ikke bare en lille kugle, nej, der er lagt en forfærdelig masse teknik i den, derfor ser den noget defekt ud, fordi den er fuld af kopar, men det er noget, der er lavet af flyvetekniske grunde, så det skal vi ikke komme ind på her, ellers er der ofret al den teknik og fut i den, man overhovedet kan forestille sig, skønt nogen også gerne ville have en indbygget radiosender og en højtaler, der kunne sige: Tit tit her er jeg. Til overflod er den gerne dækket med et eller andet firmalogo, og det betyder på jævnt godt dansk, at vi golfspillere meget ofte render rundt og reklamerer for en masse firmaer, fordi vi har gratis bolde på den måde, og det er i grunden ikke så galt som H.C.Andersen ville have sagt.

Det var så bolden. Derefter tager vi en række forvredne metaltingester, der til overflod hedder irons. De består gerne af et langt smækkert stålrør, med et gummihåndtag i den ene ende og et vinkelformet stykke jern i den anden. Nu kan vi roligt begynde at trække lidt på smilebåndet, og sige, at det ser besynderligt ud, men faktisk er der ret mange mennesker, der har brugt ret megen tid og ret store computere til at finde ud af, hvordan den lille klump jern for enden af det stålrør skal formes.

For det ikke skal være løgn bliver disse irons eller jern, lavet af mange forskellige materialer, og i mange forskellige udformninger, med det resultat, at man kan få sådan et stykke godt golfbaneredskab fra 150 kr. og op til flere tusinde. Nogle af de sidstnævnte bliver lavet af titanium med skafter af kulfibre. Det er blevet lidt af en succes, faktisk er der efter sigende flymotorer, der ikke kan blive repareret fordi titaniummet er blevet brugt til golfhoveder, og det er jo ikke så godt, for så må man tage bilen på golfferie i stedet for at flyve.

De kan dog alle stort set det samme, hvis man ellers er i stand til at ramme bolden med det, for det er det, de er beregnet til.

Man har også noget, der hedder en kølle, som er noget af et teknisk vidunder, der er blevet ofret meget krudt på at udforme i mere eller mindre morsomme faconer.

Derfor er det kun naturligt, at man kan købe flotte hætter, der minder om alt muligt fra Mickey Mouse til en nathue, som bliver trukket ned over hovedet på disse køller for at beskytte dem og for at antyde, at inde under denne fantasifulde hætte dækker sig det sidste nye højteknologiske vidunder, som kan tromle al modstand ud af banen.

Når alt dette er i orden, fylder man det ned i en temmelig stor cylinder, der er lavet af plastik eller oksehud, hvad man nu har råd til, sætter det hele op på en lille vogn, så man har en samlet sag på omkring ti-femten kilo, som man kan trække efter sig, når man skal ud på de store vidder og gå ti-tolv- fjorten kilometer fra hul til hul.

Vognen kan, alt efter smag og behag, garneres med forskelligt ekstraudstyr: der kan være pitchforks med en ølåbner i den ene ende, boldvaskere med en ølåbner i den anden ende og mange andre gode ting, sågar også specialformede blyanter med en ølåbner.

Tro ikke, at en golfspiller tilbringer al sin tid ved det såkaldte hul nitten med en bajer i hånden, der findes da også udmærkede fadølsanlæg på de fleste golfbaner.

Spøg til side og hofte fat, den hånd, der på den måde bliver ledig skal bruges til at trække denne lille smarte værktøjsvogn, undskyld bag cart efter sig. Og nu skal vi der ud af.

Heldigvis er det sådan, at hele den forsamlede familie Danmark taler alle sprog perfekt, og det er noget, vi får brug for i det øjeblik, vi kaster os ud i golfsporten. Efter sigende stammer den fra Skotland, skønt der er nogen, der påstår det er Holland og andre siger England, men det korte og det lange er, at golfsporten har udviklet et sæt udtryk på engelsk, og disse fagudtryk bliver brugt igen og igen også i Danmark.

Dog er det naturligvis sådan, at man i Danmark har fordansket dem en lille smule, det skal dog her være en trøst, at skulle man gå hen og blive virkelig god til golf, kan man smide halvdelen af alle disse mange fagudtryk over bord, for de beskæftiger sig udelukkende med fejlslagne bolde. Og nu skal vi til at spille.

Vi går hen til et lille grønt område, der hedder et Tee-sted og planter en lille træpløk i jorden. Den hedder en Tee, pløkken altså, og oven på den balancerer vi vor udmærkede golfbold. Her følger så forskellige vrikkende bevægelser med rumpen frem og tilbage, mere eller mindre graciøst, men formålet er at indtage det, der i fagsproget hedder en stance. Derefter bevæger vi vort iron eller wood, eventuel en metalwood! ud til siden, helt om bag nakken, foretager forskellige ting og sager og just, som folk tror, man skal til at slå til, hamrer man den ved siden af bolden, sådan cirka en tyve centimeter for at prøve, om man overhovedet kan få sin kølle til at svinge i den bue man ønsker. Det nummer kan man gentage en eller flere gange og derved give sine med eller modspillere det indtryk, at man er en særdeles dreven rotte i faget og er i stand til at feje al modstand af vejen.

Inden man tager sit golfjern i hånden, skal man også have en handske på venstre hånd, en lille blød let skindhandske, som koster nogenlunde det hvide ud af øjnene eller ligeså meget som et par gode solide skindhandsker til vinterbrug. Handsken bliver lukket stramt om hånden med et velcrolukke, og det er faktisk noget, der kan bruges, hvis man er taktiker og tilstrækkelig trængt i en match, en lynhurtig oprivning af dette lukke, når modstanderen skal til at putte bolden i hul lyder næsten lige som en buksebag, der revner, og det burde være nok til at pibe modstanderen så meget ud af det, at bolden måske ruller halvanden millimeter ved siden af hullet.

Hele golfsportens øvrige formål, er såmænd at transportere de seksogfyrre gram fra tee-stedet og over på noget, der hedder greenen. Undervejs er der så mulighed for at lande den i rough´en, der er højt græs, semi rough´en, der er knap så højt græs og på fairwayen, der bare er helt godt.

Når man endelig har fået den lille kugle transporteret over på greenen, skal den ned i et hul på størrelsen med en mindre konservesdåse til pulverkaffe, og heri adskiller sporten sig jo uvægerlig fra fodbold - ikke sådan at man ikke sommetider har både lyst til at trampe og sparke til bolden, men forstået på den måde, at i fodbold, skyder man en bold på størrelsen med en seksten tommers granat ind i et mål, der er lige så stort som en hangarport kun bevogtet af en enkelt mand.

I golf skyder man en lille bitte bold 41 mm i diameter over en afstand af op til en halv kilometer og skal endelig putte den ned i noget, der er på størrelsen med en konservesdåse.
Til gengæld er konservesdåsen ubevogtet, men sommetider har man dog på fornemmelsen at små bitte usynlige væsener stikker hovedet op af hullet og skubber bolden til side.

Når bolden nu er kommet frelst forbi rough´er, semirough´er, fairways, hazards til green og nærmer sig hullet, the hole, for de indviede, fjerner man det flag, der står og blomstrer midt i hullet, så man kan komme til at putte bolden i. Lige så snart det har sagt det lille pling, når den triller i hullet, bukker man sig ned og samler den op, planter sit flag igen og går over til det næste Tee-sted og gentager hele succesen.

Se det er golf og det er så dejligt hovedløst på alle måder, at det har grebet en ufattelig masse mennesker over hele jorden.

Men bare det at få den lille bold flyttet fra tee-stedet ud et eller andet sted mellem tee-stedet og hullet kræver så absolut sin mand eller kvinde. Der er mange muligheder, alle muligheder har et engelsk udtryk, og det er derfor jeg siger, at hvis man først bliver rigtig god til det spil, kan man godt dumpe halvdelen af sit golf ordforråd over bord for netop den halvdel bruges til at beskrive fejl på banen. Fejl når man rammer bolden. Man kan hooke, pulle, drawe, fade, pulle, shanke, slice, toppe, duffe, cutte og chippe.

Som brystet på en T-shirt kan berette: Hvis den går til venstre er det et hook, hvis den går til højre, er det en slice og hvis den går lige ud er det et mirakel.

Tænk blot på hvor mange store mænd i nutiden, der spiller golf, og vender vi os mod fortiden, for golf er skam blevet spillet i mange år, så kan der nævnes flere konger og endda dronninger, der dyrkede spillet. Jeg er sikker på, at hvis Sisyfos havde kendt til golf, havde han opgivet stentrilleriet og var gået direkte til nærmeste tee-sted, men hans job med stenene skulle da vist også gå for at være en slags straf, og det er vist de færreste udøvende golfspillere, der mener golf er en straf, skønt man sommetider kunne tro, det var en masochistisk fritidsbeskæftigelse at dømme efter det kropssprog, der bliver stillet til skue på banen: hoppen, dansen, råben, banden og svovlen for slet ikke at tale om køller, der bliver slået i jorden i afmægtigt raseri. Så skulle man tro, når det hele er overstået for den dag, at den pågældende aldrig mere vil spille golf endsige nævne ordet.

Men ved det berømte hul nitten over en fadøl, sidder man så der og bliver fjern i blikket og drømmer om den næste gang, man skal prøve at få krammet på den lille hvide kugle med alle de specielle irons, wood etc.

Se det er golf.