Han havde fundet hende på nettet. Dating.dk var hans ynglingsrevir, skønt han også havde prøvet scor. Det var imidlertid for let. Alt for let. Alle var der efter det samme, og det var ikke denne samme følelse. Når kvinderne alligevel kun var ude efter en engangsfornøjelse, så var der ikke nogen sport i det.

Nej, dating.dk var stedet, hvor tingene skete. Her var kvinderne af kød og blod. Sarte væsner med uorden i følelserne. Desperate tøser, der ledte efter ridderen på den hvide hest. De kvinder, det havde gjort ondt på tidligere, og som havde brændt sig i deres tidligere parforhold. Simpelthen bare de perfekte mål.

Han havde med vilje lagt sine søgekriterier, så han havde fundet de mest sårbare. Der var kommet en tyve til femogtyve profiler ud, som han havde studeret nøje.

Det drejede sig om at finde det helt rigtige emne. Hende, der ville være en tilstrækkelig udfordring, hende hvor det ville være sliddet værd. Hende, det ville gøre allermest ondt på bagefter.

For det var jo målet med legen. At skabe det ultimative nederlag. Nok var det ondt, men det var dæleme også sjovt. Det gav ham en fornemmelse af næsten gudelignende magt, selvom han for længe siden var holdt op med at tro på gud.

Hun var 35 år gammel. Det var et godt udgangspunkt.
   "Panikalderen," tænkte han. Hun havde ingen børn, men ville gerne have det. Ville starte sin egen familie. Hun boede i en lille flække i Jylland, sikkert et provinshul uden de store muligheder.

Hun skrev i profilen, at hun var sporty. Det var godt, og billedet løj ikke. Hun var sporty, og det var fint, for det var altid lettere og mere bekvemt, når han en gang skulle i kødet på hende. "Godt at hun er smuk," tænkte han, for han hadede tanken om grimme kvinder.

Egentligt forstod han ikke, hvorfor hun ikke havde børn og familie. Hun var jo smuk og single. Men dybest set var det vel lige meget, om han forstod det, for det gjorde hende bare mere sårbar, og det gjorde legen så meget desto sjovere.

Hun ønskede en følsom mand, der var god at tale med. En beskytter, men samtidig også en, der kunne hjælpe hende til at vokse som menneske og finde nye sider.

Nu begyndte legen for alvor. I hans ungdom havde han læst Sun Stzu, og han havde levet efter filosoffens teoreme. Kast dig aldrig ud i et salg, med mindre du ved, at du har vundet det på forhånd.

Nu skulle slaget slås, og det skulle vindes i starten. Den rigtige forberedelse er en halv sejer, kunne han høre en tidligere kammerat sige. Nu skulle han vinde hendes fortrolighed og tænde hendes ild.

Det var et djævelsk spil. Et forkert ord i en mail kunne være afgørende. Det var stød og modstød.

Han følte sig som en feltherre, mens beskederne fløj frem og tilbage. Han lukkede hende lige så stille op, og han havde heldet på sin side. Der gik ikke længe før de udvekslede mailadresser. Hotmailadresser, sådan var spillet jo.

Han lærte meget om hende i de følgende uger. Hendes arbejde var på et rådhus i en lille kommune. Hun var den yngste af 4 søskende, hvor alle de andre var gift og havde børn.

Han læste hendes længsler i hende skriverier, lærte hendes små hemmeligheder at kende og hørte om tidligere kærester og forfejlede forhold.

Han skrev alt det, som han vidste hun ville høre. At han var blid, men også stærk. At han ville støtte hende, lytte til hende og være rummelig.

Men han vidste også, at han skulle passe på. Det skulle nødigt ende med, at hun syntes, at det var bedre at have ham som ven. Så han flirtede også med hende. Sendte små hyggelige mails med masser af hentydninger til hendes billede på profilen.

Hun kunne lide det. Det var der ikke nogen tvivl om. Hun følte sig feteret, forstået og begæret, mens hendes modstand langsomt ebbede ud.

Efter 3-4 uger var hun klar til at give ham sit telefonnummer. Han gav hende naturligvis også straks sit. Eller rettere han havde oprettet et mobilnummer til lejligheden. Han ville ikke spores efterfølgende.

Han ventede endnu et par dage med at ringe. Hun skulle være helt mør, så han holdt sig til mailen. En søndag aften var han klar. Han tog telefonen og ringede til hende, mens han sad i sin lejlighed.

"Hej," startede han. "Jeg er kørt en tur ud til vandet, og så kom jeg til at tænke på dig. Du er jo vild med naturen, så jeg kunne næsten ikke tænke på andet. Skulle vi ikke?"

Han behøvede ikke at sige mere. Hun overgav sig totalt. De talte vel en 3-4 timer sammen den aften, men det gjorde ikke noget, for det var jo på den billige nattakst og helt sikkert pengene værd.

Han sluttede med at sige, at han frygteligt gerne ville mødes med hende, og hun svarede, som han havde forventet det, at hun også meget gerne ville mødes med ham.

De aftalte at mødes på et hyggeligt hotel i hendes by. Hun fik lov til at vælge. Det gav hende hjemmebanefordel, ville hun tro. Herefter bad han om hendes adresse. Han ville så gerne sende blomster, og hun betænkte sig ikke. Han fik den. "Strike one," tænkte han.

De skulle mødes den kommende lørdag. Det var en god aftale. Det gav ham tid til at undersøge lokalområdet.

Han kørte til byen flere gange. Besøgte hendes arbejdsplads. Læste den lokale sprøjte, besøgte restauranten, hvor de skulle mødes. Fremfor alt udspionerede han hende på hendes adresse. Han flugte hende på afstand en hel dag, ville kende hendes vaner og skikke.

Han benyttede også lejligheden til at kigge ind ad vinduerne til hendes rækkehus. Han aflurede hendes stil, så blomsterne på køkkenbordet og fornemmede hendes smag.

Han ville vide alt. Alt der kunne bringe ham til målet. Information var nøglen, og han havde efterhånden nok af den. Han var ved at være klar.

I løbet af ugen sendte han hende blomster. Ikke prangende buketter, men de blomster, som han nu vidste, hun kunne lide. De mailede sammen og sms'erne røg gennem luften. Han vidste, at hun var grydeklar, for hun svarede altid straks på smsèrne.

De mødtes på restauranten. Han havde planlagt sin påklædning efter hende smag, så hun ville kunne lide ham fra starten. Timerne i fitnesscenteret havde også trimmet ham, så han ville ikke tabe på udseendet.

Han modtog hende med et lille galant kys på kinden. Han vidste, at hun kunne lide det, og mærkede straks hendes sitren. De satte sig og bestilte. Hun fik lov til at bestemme, han var efterhånden alt ædende.

Det talte godt sammen. Eller rettere hun talte, og han lyttede. Spurgte forstående, stillede uddybende spørgsmål. Pirrede hendes intellekt, legede med hendes sanser. Jo han var i sandhed en mester på sit felt.

Hun gled længere og længere ind i ham. Han følte det og lo indvendigt af begejstring. Jagten var så fascinerende, men det var længslen efter det dræbende skud også.

De fik vin, så meget at han ikke kunne køre hjem. Hun vidste det, og det vidste han også.

Ved tolv tiden sagde han pludselig:
   "De er ved at lukke, og det er vist på tide, at komme hjem ad. Det har været en fantastisk aften. Skal vi snart gøre det igen?"

"Du vil da ikke til at gå nu, ja for køre kan du jo ikke," svarede hun med uro i stemmen. "Vi bør da slutte med en kop kaffe hos mig."

Indvendigt lo han. Han kunne ikke havde skrevet replikken bedre selv.

"Går det an?" svarede han på sin mest charmerende måde, mens kan smilede til hende.

"Det tror jeg," svarede hun og sendte ham et par dådyrøjne. Han havde sejret, og han vidste det.

Det blev ikke til megen kaffe den nat. De havde holdt hinanden i hånden, mens de gik til hendes hus, og der gik ikke længe, før de kyssede hinanden lidenskabeligt.

Herefter var det lige ud ad landevejen, for han kunne sit kram i en seng. Han fik hende til at komme flere gange, og satte altid hende behov over sine egne.

Da de stod op, var hun helt og aldeles i hans magt. Nu kunne slutfasen begynde, nu skulle hun have nådestødet.

Han forlod huset ved ti tiden om formiddagen. Han kunne erindre kirkens klokker slå.
   "Passende," tænkte han. Sejrsklokkerne kimer. Der burde også være strygere og pauker og et hornorkester.

Spillet fortsatte endnu et par dage. Blomster. Opringninger, mails og sms'ere. Alle den moderne kommunikationsteknologis vidundere blev anvendt. For nu skulle han have den ultimative mentale orgasme.

Han ringede til hende ud på aftenen. Hun skulle have lidt at sove på, selv om han tvivlede på, at hun ville komme til at sove meget den nat.

"Hej," sagde han. "Jeg har tænkt meget over os. Du er en sød pige, men..."

Mere behøvede han egentlig ikke sige. Hun brød sammen i telefonen, mens han overleverede budskabet. Hvad, der i øvrigt blev sagt, var egentligt ligegyldigt. Alligevel kunne han ikke nære sig. "Du vil helt sikkert finde den rigtige mand, der vil give dig børn og familie. Det er bare ikke mig, der er den rigtige."

Han mærkede glæden og fryden i sig selv. Fornemmelsen af den totale magt. Euforien ved sejren. Napoleon kunne ikke havde gjort bedre.

Hun hulkede, da han lagde på, men han var helt kold. Lige så kold som den is, han puttede i sin whisky, mens han igen lagde sine søgekriterier ind på dating.dk. Et felttog var til ende, og et nyt skulle begynde.