1.

Igennem glassets perlehvide dråber,
Der så hun ham, og følte blodet le.
"Du underskønne mand, du ved jeg håber,"
Hun tænkte "kære gud, lad det dog ske."
"Du hvide vin, en fin Chablis, du sætter ham i lys.
Du tænder mig, så du og jeg, må føle elskovsgys."

2.

"Hvor er han smuk i lyset, der nu falder,
og blander glaskrystal med farven rød."
"Mens dråberne i glasset evigt kalder,
på varmen, der nu brænder i mit skød."
En dyb Shiraz, der hilser mig fra fjerne himmelstrøg.
Skønt pæn jeg er, på ærbar vej, jeg smide vil mit tøj.

3.

Hans hånd den griber min, og jeg blir stille,
så vi kan høre hvert et åndedræt.
Mens gyldne dråber lifligt lar sig trille,
har jeg besluttet Amors efterret.
Muscat fra fad, så sød og mild, du vækker mit begær.
Hvis jeg er pæn, er det forbi, jeg vil sgu ha dig her.

4.

"Hvor er her varmt, måske jeg skulle fjerne,"
sae kvinden, mens hun åbnede en knap.
Hun så den røg, der vælted fra hans hjerne.
mens cognacen de hældte ned om kap.
En sort Renault gør livet let, og tænder safters lyst.
Nu må han vise, hvad han kan i vores elskovsdyst.

5.

Hun hvinede mens champagnen løb ad maven,
og ramte hendes navle med et sprøjt.
Hans tunge var som så blød som blomsterhaven,
og ploven som en plov, der pløjede drøjt.
Dom Perignon, din vilje ske, gør livet til et bal.
Du perlevin, nu er du min, giv et champagneknald

6.

Hun så på ham, og følte kvalmen komme
Hvor var han grim i morgenlysets skær.
Hun tænkte, nu er denne nat jo omme.
Hvad er det dog, jeg egentligt ville her?
Du gode gud, hvad gør jeg her med denne hermelin?
Se næste gang, jeg går på rov, bliver det med gåsevin.