Året er 2099. Alt ånder fred og ro i det rolige villakvarter, hvor familien Jensen bor. Familien Jensen består af Hans, familiens overhoved, som er 45 år og arbejder i et computerfirma. Her programmerer han programmer, som skal undersøge, om der findes liv på andre planeter. Hans kone, Grete, er 43 år. Hun arbejder som universitetslærer i computerteknologi og computerhistorie. Hans og Grete har kun ét barn. Det er sønnen Jens, som er 13 år. Der har aldrig været tid til at få flere børn, da Hans og Grete altid har vægtet deres karriere meget højt. Herudover er der en robot i familien, som hedder Charlie. Charlie kom ind i familien for 13 år siden. Det var da Jens blev født. Grunden til, at familien skulle have en robot, var, at både Hans og Grete havde så travlt med deres karriere, så ingen af dem havde tid til at passe Jens.

Nå, men nu ved du lidt om, hvem familien Jensen er. Men selv om du har fået et kendskab til denne familie, vil jeg fortælle dig noget mere om Jens, for han er hovedpersonen i denne fortælling. Som sagt er Jens 13 år, men det har han ikke altid været. Da Jens blev født, var han sammen med sin mor, Grete, i ca. 2 timer efter fødslen. Det var den tid det tog for Hans at finde en velegnet robot. Valget faldt på Charlie, som nu skulle passe Jens, så Hans og Grete kunne komme videre med deres karriere.

Charlie passede Jens, som var det hans egen søn. Han gav ham mælk af sutteflasken, skiftede hans bleer, sørgede for han kom i bad, gik ture med ham i barnevognen og trøstede ham, når han vågnede om natten. Charlie var i det hele taget forælder for Jens 24 timer i døgnet, og Jens så faktisk kun Hans og Grete ved de forskellige helligdage.

Jens voksede op og startede i skolen. Her lærte han at læse, skrive og regne som alle andre børn. Alligevel var der ingen i hans klasse, der var i tvivl. Ja, faktisk var der slet ingen på hele skolen, der var i tvivl. Jens var ikke som alle andre børn. Selv om alle vidste, at han var anderledes, var der ingen, der kunne sige, hvorfor han ikke var som andre børn. Ikke før den dag, hvor Jens holdt fødselsdagsfest for hele klassen. Hvordan denne dag gik, vil jeg fortælle dig nu.

Jens havde haft invitationer med til alle de andre børn i klassen. Han ville gerne se dem til sin fødselsdag. De skulle komme fra kl. 13 til kl. 17. Da børnene ankom med diverse forskellige gaver til Jens, fik de noget af en forskrækkelse. Da de ringede på døren, blev den åbnet af en robot. Det var selvfølgelig Charlie der åbnede døren, men ingen af børnene vidste jo, at Jens boede sammen med en robot. Nå, men børnene kom ind, og Jens fik sine gaver, som han selvfølgelig var meget glad for. Herefter legede børnene ude i haven. De spillede fodbold og legede tag fat. Da de var blevet godt sultne og trætte, skulle de ind og have fødselsdagskage. Da den også blev serveret af Charlie, kunne de andre børn ikke holde munden lukket længere. De spurgte, om Jens slet ikke havde nogle rigtige forældre. Jens fortalte, hvordan han altid var blevet plejet og passet af Charlie, fordi hans forældre havde nogle meget betydningsfulde stillinger, og derfor ikke kunne afse så meget tid til at passe ham. De andre børn kiggede mærkeligt over på Jens, men forstod nu i samme øjeblik, hvorfor han var så speciel. Han havde jo aldrig fået godnathistorier, kys og kram af nogle rigtige mennesker, men kun af sådan en kold, hård robot, som var lavet af metal. Da klokken blev 17, sagde Jens' klassekammerater farvel, og skyndte sig ud af døren. De var alle enige om, at det havde været en uhyggelig oplevelse at se, hvordan Charlie var den styrende faktor hjemme hos Jens og hans såkaldte familie, som han kun så ved forskellige højtider.

Nu undrer du dig måske over, at Hans og Grete ikke var med til deres søns fødselsdag, men for dem var det ikke nogen særlig dag. Næ, de særlige dage var jul, påske og pinse, for her var deres arbejdspladser alligevel lukket. På en ganske almindelig dag, som deres søns fødselsdag, kunne de da selvfølgelig ikke tage fri fra arbejdet. Faktisk var Hans og Grete så optaget af deres karriere, så hvis de havde haft muligheden, ville de sikkert heller ikke have holdt fri, når der var jul, påske og pinse.

Nu er vi tilbage i nutiden, år 2099. Jens er kommet hjem fra skole, og har som sædvanligt lavet sig en skive rugbrød med spegepølse, remoulade og ristet løg, som han har taget med op på sit værelse. Her sidder han alene og spiser sin mad, mens han kigger ud af vinduet.

Pludselig sker der noget i det rolige villakvarter. Alt bliver sort udenfor et øjeblik, og så… Der kom et kæmpe lysglimt. Det største lysglimt Jens nogen sinde havde set. Et lysglimt som kom og forsvandt lige så hurtigt igen. Det var som et lyn. Lige så hurtigt fremme og væk. Men det var intet lyn. Det vidste Jens med det samme. Lysglimtet var alt for kraftigt til at være et lyn.

Efter det store lysglimt var mørket forsvundet. Der var igen almindeligt dagslys, og umiddelbart, når Jens kiggede ud, kunne han ikke se noget usædvanligt. Det var, som om intet specielt var sket.

Jens kigger ned på græsplænen, og her ser han det eneste tegn på, at han ikke bare havde drømt om mørket og lyset. Nede på græsplænen står en rund kasse på fire ben. Foran står der to sortklædte mænd og snakker. Jens ser, at de to fremmede mænd går hen mod husets hoveddør, og før han ved af det, står de på hans værelse.

De to sortklædte mænd fortæller Jens, at de kommer fra rummet. De fortæller også, at de er kommet til jorden for at tage magten fra jordboerne. Hvad de yderligere fortæller er, at de har behov for hjælp fra en jordbo. Hvis de ikke får den hjælp, vil de ikke være i stand til at udføre deres mission. De lover Jens, at hvis han vil hjælpe, vil de sikre ham et fremtidigt lykkeligt liv.

Jens er et let offer for de to sortklædte mænd, da han ikke, siden den tidligere nævnte fødselsdagsfest, har haft nogle venner. Ingen venner ud over robotten Charlie. Og, selvom Charlie altid har været god ved Jens, så savner han nu alligevel nogle rigtige gode venner.

Jens hjælper de to sortklædte mænd. I nattens mørke går de rundt og smører noget flydende på forskellige huse i området. Jens er ikke klar over, hvad det er for en flydende væske, men det ligner sort maling. Halvdelen af natten går med at smøre den sorte flydende væske på husene, hvorefter Jens går hjem og sover.

Næste morgen kommer Charlie ind for at vække Jens. Jens kigger ud af vinduet, og… Udenfor møder der ham et uhyggeligt syn. Alle de huse, som Jens og de to sortklædte mænd har smurt ind i den sorte, flydende væske, har ændret sig kolosalt. Hvert af disse huse har nu ændret form til et ansigt - et meget ondt ansigt. Alle de mennesker, der kommer ud fra de ændrede huse, går nu klædt i sort. Der er ingen tvivl. I løbet af natten har de alle forandret sig. De har ikke forandret sig frivilligt, men de har forandret sig. De er nu alle tilhængere. De er alle klar til at hjælpe de to sortklædte mænd.

Jens tager tøj på, spiser morgenmad, børster tænder og går i skole. I skolen er han rent fysisk til stede, men hans tanker er et helt andet sted. Han tænker på de to sortklædte mænd. Han hjalp dem sidste nat, og nu har de mange tilhængere, som blindt vil følge dem. Han ved, at de to sortklædte mænd er kommet til jorden fra det ydre rum. Han ved, at de er kommet for at overtage magten på jorden. Men Jens er ligeglad. Han har aldrig oplevet kærligheden fra et andet menneske. Men… Et eller andet sted, inden i Jens, er der noget, der reagerer. Han begynder lige så stille at få en følelse, som han aldrig før har haft. Jens ved ikke, hvad det er for en ubehagelig følelse, han har fået, for han har aldrig følt sådan før. Men, kære læser, den ukendte følelse er Jens' dårlige samvittighed. Han får pludselig følelsen af, at det han har gjort, er forkert. Det er meget forkert, men det er for sent at ændre mening. De to sortklædte mænd har fået mange tilhængere nu, så det er uden betydning at Jens springer fra.

Samme eftermiddag, efter Jens er kommet hjem fra skole, sidder han igen på sit værelse og kigger ud af vinduet. Han kigger på alle de huse, der nu har ændret form.

Pludselig sker det igen. Der bliver helt mørkt udenfor. Et mørke, som pludseligt bliver afbrudt af et kæmpe lysglimt. Herefter er det almindeligt dagslys igen. Alt minder om den pludselige vejrforandring, som Jens oplevede i går. Jens kigger ned på græsplænen, og igen i dag står der noget mystisk. En stor rund kasse på fire ben. Den ligner den kasse, som han så i går. Men udenfor står der nu to hvidklædte mænd og snakker. De to hvidklædte mænd går hen mod husets hoveddør, og før Jens når at reagere, står de på hans værelse.

De to hvidklædte mænd fortæller, at de kommer fra det ydre rum. De er kommet til jorden for at forhindre, at de sortklædte mænd overtager magten. De fortæller også, at de sortklædte mænd vil forsøge at overtage magten i hele universet. Samtidig forsøger de hvidklædte mænd at forhindre, at de sortklædte mænd får lov til at bestemme over hele universet. De sortklædte mænd er nemlig meget onde, og hvis det lykkes for dem at få magten over jorden, så vil de udrydde alle mennesker.

Jens kigger, nærmest lammet, på de to hvidklædte mænd. Efter en kort pause bestemmer han sig for at hjælpe dem. Da det bliver nat, går Jens ud med de to hvidklædte mænd. De skal kaste noget hvidt, flydende væske, som ligner hvid maling, efter alle sortklædte mænd. Heldigvis lykkes det at ramme alle de sortklædte mænd med det hvide, flydende stof.

De to sortklædte mænd fra rummet skynder sig hen til deres rumskib, hvorefter de hurtigt flyver væk. De vil ud og se, om de kan erobre andre steder i universet. De to hvidklædte mænd fra rummet skynder sig at følge efter i deres eget rumskib. Jorden og mennesket er reddet - indtil videre!