- Nej, hvor er den sød. Må vi ikke beholde den? Hvad skal den hedde? Spørgsmålene ville slet ingen ende tage, da børnene så den lille Lucky.

Det var den 2. september 2006. Lørdag eftermiddag. Pludselig hørte jeg døren til huset blive flået op og en stemme kalde på mig:

- Jeg har fundet en kattekilling. Det var de ord, der blev gentaget igen og igen, indtil jeg endelig langt om længe (ca. ½ sek.) fik bevæget mig hen til døren. Og der, udenfor døren, stod Ole med en lille kattekilling. Den havde endnu ikke åbne øjne og navlestrengen sad stadig fast. Killingen var beskidt og meget kold.

Turen gik hurtigt ned til købmanden, hvor der skulle købes mælk til den lille killing. Imens jeg hentede mælken, gjorde Ole klar til den inde på badeværelset. Hurtigt var jeg hjemme igen, og vi fik givet den lille killing noget mælk. Interessen hos den var ikke for stor, og den var stadig meget kold. Nu var tiden kommet, hvor børnene skulle se den lille stakkel, som Ole havde fundet ene og forladt. Killingen sad hos mig i ca. 2 timer, og derefter begyndte den at vågne lidt op. Temperaturen var igen normal, og den begyndte forsigtigt at bevæge sig rundt.

Spørgsmålet om kattens navn dukkede nu igen op, men med det held, der havde fulgt den indtil videre, kunne den da vist kun få navnet Lucky. Det var hermed bestemt, men ingen vidste jo endnu, hvordan det ville gå den stakkels lille kat.

I skrivende stund har den dog klaret den første nat fint. Den spiser ca. 3 ml. mælk hver 3 time. Dette er døgnet rundt, så nattesøvnen er nok ikke den vi skal regne for meget med den næste tid. Men, til gengæld, så er den nu allerede hurtig til at spise, og så er det jo muligt at sove videre bagefter.

Lucky har fået sin egen side på min hjemmeside, hvor du kan følge dens liv og se billeder af den. Og, allerede nu kan vi se, at det giver pote at hjælpe et lille dyr i nød.