Det var en dejlig sommerdag, og Mikkel var på vej til Zoologisk have. Han havde glædet sig længe, for hans mor og far havde fortalt ham en masse om alle de dyr, han skulle se. Endelig var han fremme, og efter en kort ventetid var billetten betalt og han stod inde i Zoologisk have.

Mikkel kiggede sig spændt omkring, og det allerførste han så, var et rundt bassin med vand. Ude midt i vandet stod en stenfigur, som forestillede en mand der bar to bjørneunger. Der lå sten tværs over bassinet. På disse sten skulle stenmanden gå tørfodet tværs over bassinet. Mikkel var imponeret, og han var endda endnu ikke nået frem til nogle af dyrene.

Mikkel valgte, sammen med sine forældre, at starte turen ad stien til højre. Her kom de hen til en stor voliere fyldt med fugle. Mikkel syntes, at det var rigtigt flot, og fuglene fløj lystigt omkring.

Mikkel og hans forældre fortsatte hen til de brune bjørne, som havde to unger. Mikkel syntes, det var sjovt, at kigge på de brune bjørneunger. Han havde allerede lært en masse om de brune bjørne, og han fortalte nu alt det til sin mor og far, som de havde fortalt ham. Mikkel fortalte, hvorfor hannen var i sin egen indhegning, mens hunnen og ungerne lystigt løb omkring i den store bjørneindhegning. Det er fordi, hannen lever alene, mens hunnen passer deres unger. Mikkel ved også godt, at hvis hannen kommer ind til ungerne, så spiser han dem måske, og det ville jo være synd for de små bjørneunger. Mikkel syntes, at de brune bjørneunger var så søde, så han ville gerne have en med hjem som kæledyr. Mikkels far måtte så fortælle Mikkel, at man ikke kunne have sådan en bjørn som kæledyr, men at de faktisk havde levet i Danmarks frie natur engang, men det var rigtig mange år siden.

Nu gik Mikkel, sammen med sin mor og far, hen til hestene. Her kunne han få en ridetur, og iihhua, hvor det kildrede i maven. Men Mikkel var rigtig stolt, da han sad på hestens ryg med ridehjelm på. Aldrig før havde Mikkel prøvet at ride, men nu havde det med ét fanget hans interesse, og selvfølgelig måtte Mikkels mor nu love, at Mikkel måtte begynde at gå til ridning.

Mikkel og hans forældre gik nu videre til marekattene. Her så de to Diana marekatte, hvor den ene var i gang med at rense den anden. Mikkel ved, at Diana marekattene er meget truet, men han kunne nu godt tænke sig at komme til Afrikas regnskove for at se dem i deres naturlige omgivelser. Pludselig hører Mikkel og hans forældre en motorsav, og det gør marekattene altså også. Marekattene bliver bange, for det er en lyd de slet ikke kender. Derfor begynder de at hyle op og springe fra side til side i buret. De falder dog hurtigt til ro igen, da de opdager, at det ikke er noget farligt. Mikkel går, sammen med sine forældre, hen for at se, hvad motorsaven bliver brugt til. De går rundt om hjørnet, og her ser de en mand, som står og saver figurer ud af træ. Mikkel finder ud af, at det er et payamino projekt, som Aalborg Zoo er med i. Gennem projektet skal Zoo bevare et skovområde i Ecuador, som er truet af industrien.

Mikkel fortsætter videre til isbjørnene, hvor han ser en isbjørn, der tilsyneladende er i gang med at slikke på en sten. Mikkel ved, at isbjørnen er et rovdyr, og at den godt kan spise søde dyr, som f.eks. sæler, men når han ser, hvordan den ene af isbjørnene i Zoo bare ligger og slapper af på en sten, så kan han simpelthen ikke forstå, hvordan den kan finde på at spise en sæl. Men så forklarer Mikkels far, at den jo er nødt til at fange noget mad, for den kan jo ikke leve uden. Så selvom isbjørnen ser rigtig sød ud, så lever den faktisk af at fange andre dyr, som den kan spise.

Mikkel fortsætter hen til rovdyrenes hus, og her er der en kæmpe udstilling om tigre. Der er også en indsamling, hvor Zoo samler penge ind til bevarelse af tigrene. Udenfor ser Mikkel rovdyrene. Først ser han en leopard, som ligger og sover i det skønne, varme sommervejr. Bagefter ser han tigerne, og her er der nogle tigerunger, som lystigt leger, mens solens stråler lyser ind til dem. Mikkel ser også en løve, som ligger og sover.

Mikkel går nu hen og kigger på de store elefanter, som lige har fået nogle store grene ind til sig. Elefanterne spiser grenene, og Mikkel er meget imponeret af de store dyr.

Herefter går Mikkel sammen med sine forældre hen for at kigge på surikaterne. Mikkel synes, at de ligner Timon fra tegnefilm. Da de kommer hen til surikaterne, er der en vagtpost, som skynder sig op på en stor sten, hvor den sidder og holder øje med, om der kommer nogle farlige dyr. Mikkel synes, at surikaterne er rigtig søde, og han kan næsten ikke løsrive sig fra dem. Men der er meget, som Mikkel stadig mangler at kigge på.

Mikkel går videre hen til hyænehundene, som løber rundt i en cirkel. Herfra går han videre til orangutangerne, som leger i det gode vejr. En enkelt orangutang fanger især Mikkels opmærksomhed, da den leger gemmeleg. Orangutangen tager en sæk, som den gemmer sig under.

Mikkel fortsætter til savannen, hvor han ser giraffer og zebraer der står og spiser. På savannen er der mange dyr, og Mikkel ser også både struds og sabeloryx. På sin videre tur gennem zoo, kommer Mikkel forbi næsehorn, tapirer og dværgflodheste, som alle ligger og sover.

Nu går Mikkel hen og kigger på den gyldne løvetamarin, som sidder i sit glasbur og spiser frugt. Mikkel går lidt videre, og nu er han nået hen til søløverne og pingvinerne. Søløverne svømmer rundt og svaler sig i det grønne, klare vand, mens pingvinerne sidder og varmer sig på deres sten.

Inde i tropehuset er der mange forskellige dyr. Der er bl.a. en grøn leguan, som Mikkel bare synes er rigtig sød. Der er også en krokodille.

Henne i børnezoo er der høns, kaniner og geder. Mikkel får lov til at gå ind og snakke med gederne. Gederne er rigtig søde, også selvom de prøver at spise Mikkels tøj. Mikkel vil gerne selv have en ged derhjemme.

Mikkel går videre og får øje på en myresluger, som går ned i noget vand. Da den kommer op på den anden side, begynder den at lede efter myrer, og den snuser også til nogle af de børns fødder, som er så tæt på hegnet, så den kan nå dem.

Til sidst går Mikkel og hans forældre hen for at kigge på flamingoerne. De er lyserøde, og Mikkel har lært, at jo flere krebsedyr de spiser, jo mere røde bliver de.

Nu er Mikkels tur i Aalborg Zoo slut, men det har været en rigtig sjov tur, og Mikkel håber, at han kan komme derind igen en anden gang.