Der var engang en lille pige, som skulle til at sove. Da hun faldt i søvn, kom hun på en lang rejse. Rejsen gik til Soveland, som er det land man kommer til, når man falder i søvn. I Soveland er der meget mørkt, og der er tre tog, som hver kører videre til et nyt land. Det ene tog kører videre til landet med den drømmeløse søvn. Her kommer de mennesker hen, som ikke drømmer noget. Det andet tog kører videre til landet med mareridt. Her kommer de mennesker hen, som drømmer uhyggelige drømme. Det tredje og sidste tog kører hen til landet med de dejlige drømme. Det er her de mennesker kommer, som drømmer om dejlige, vidunderlige ting.

Pigen gik forbi det første tog, for det var alt for kedeligt at komme til et land, hvor der overhovedet ingenting var. Hun standsede ved det andet tog. Skulle hun prøve? Hun vidste, det ville ende med noget uhyggeligt, hvis hun steg ombord på det andet tog, men alligevel havde hun svært ved at lade være. Der var en spænding i pigen, en ukendt stemme, som sagde, hun skulle gå ind i det andet tog. Til sidst tog pigen en beslutning. Hun gik ombord i det andet tog, hvorefter hun kørte til landet med mareridt. Da hun steg ud af toget, gik hun direkte ombord på et sørøverskib. Skibet var fyldt med sørøvere, men der var også nogle få drømmende mennesker, som sørøverne skubbede ud af skibet, så de landede i det hajfyldte vand. Pludselig så en sørøver den lille pige, skubbede hende i det hajfyldte vand, hvor hun svømmede om kap med den hvide haj. Hajen indhentede pigen, og hun blev så bange, så hun vågnede. Da hun så, at hun igen lå i sin egen seng, på sit eget værelse, faldt hun atter i søvn.

Igen kom pigen til Soveland, men denne gang steg hun ombord på tog nummer tre, som kørte til landet med de dejlige drømme. Da hun nåede frem og steg af toget, stod hun i en vidunderlig skov. Skoven var så smuk, som var den kun en drøm. Aldrig før havde pigen set så smuk en skov. Den var fyldt med smukke og dejligt duftende træer. I skovbunden var der de smukkeste blomster, som man kunne tænke sig. Og inde i skoven var der de skønneste stier, den lille pige nogensinde havde set. Nej, hvor ville det være dejligt, hvis man kunne komme ud at ride i denne skov, tænkte den lille pige. I samme øjeblik kom den smukkeste hest man kunne tænke sig hen til den lille pige. Pigen satte sig op på hesten, og de red af sted. De red i skoven og på stranden. Mødte gode feer og smukke prinsesser. Der var ingen grænser for den skønhed den lille pige mødte, indtil en stemme pludselig trængte ind til hende:

"Vågn op, min skat, din morgenmad er klar."

Den lille pige vågnede og var meget glad, for hun havde haft en meget god drøm. Nu er det din tur til at sove. Husk, når du kommer til Soveland, at du skal stige ombord på tog nummer tre, for så får du alle de skønne drømme.

Godnat, og sov godt.