Kom her og sæt dig stille ned ved siden af mig, så skal jeg fortælle dig en historie, som foregik for mange år siden. Ja, det er faktisk helt tilbage til dengang, hvor det var mest almindeligt at bo på landet og have en nissefamilie boende på loftet. Sidder du godt? Så starter jeg fortællingen.

Tiden gik stærkt, og for hver dag der gik, var der en dag kortere til juleaften. Derfor var der travlhed hos familien Nisse, som boede på loftet hos familien Jensen. Familien Nisse bestod af 5 søde nisser: Far Nisse, Mor Nisse samt 3 søde nissebørn. Far Nisse havde travlt med at hjælpe julemanden, for han havde jo så meget at lave i denne tid. Mor Nisse havde travlt med julerengøringen. De 3 små søde nissebørn havde lovet deres mor og far, at de nok skulle bage vanillekransene dette år.

"Se her," sagde det ældste nissebarn. "Her er en opskrift på 40 vanillekranse."
   Nissebørnene læste opskriften og gik i gang. Et af nissebørnene fandt 2 dl mel, som han hældte op i en skål. En anden af nissebørnene fandt 75 g margarine, som han hældte i skålen. Den tredje af nissebørnene hoppede op i skålen, hvor han trampede rundt. Dette fortsatte han med, indtil alt margarinen var blevet til noget drys i melet. Ja, faktisk lignede det næsten snefnug, syntes den mindste af nissebørnene. Det var i øvrigt den mindste af nissebørnene, der trampede rundt oven i skålen. De to store nissebørn skyndte sig at finde de næste ting, der skulle i dejen. Den ene kom med 50 g sukker, mens den anden kom med 1 æg lagt af en nissehøne. Nu kender du måske ikke en nissehøne, men den er meget lille, og derfor ligger den også meget små æg. Faktisk skal man bruge 2 æg fra en nissehøne, for at have lige så meget æg, som man har fra 1 æg fra en almindelig høne. De store nissebørn skyndte sig at hælde sukker og æg i skålen. Deres lillebror trampede stadig i dejen. Nu hentede de to store nisser noget vanillesukker og nogle mandler. Vanillesukkeret hældte de i dejen som det var. Mandlerne skulle først gøres meget små. De to store nissebørn gjorde mandlerne meget små ved at stille sig ovenpå mandlerne og hoppe på dem. På den måde blev mandlerne knust til mange små stykker. Herefter samlede de alle mandelstykkerne sammen og lagde dem i skålen. Den yngste nisse trampede stadig rundt i dejen, og da det hele var blandet, hoppede han ud af skålen. Skålen satte de på køl, hvor den skulle stå i nogle timer.

Pludselig kom den ældste af de tre nissebørn til at tænke på en vigtig ting, som de manglede for at kunne lave vanillekranse. De manglede hullerne. Uden huller kunne de jo ikke lave vanillekranse. De tre nisser vidste ikke, hvad de skulle gøre. Hvis de valgte at lave vanillekranse uden huller, så ville det jo slet ikke være vanillekranse. Der var kun én mulighed tilbage: De måtte finde nogle huller til vanillekranse. De bestemte sig derfor for at besøge Klogenissen, som de var sikre på måtte vide, hvor man kunne finde huller til vanillekranse. For at komme hen til Klogenissen, måtte de dog først sige en trylleformular. Mens nissebørnene holdt hinanden i hånden, sagde de:

"Abria-kadabria-kamum-og-tum.
   Tryl os hen til Klogenissen i et rum."
   De tre nissebørn kom på en tur gennem sol, måne og stjerner, hvorefter de landede foran Klogenissens hus. De tre nissebørn gik ind til Klogenissen, men desværre vidste han ikke, hvor de kunne finde huller til vanillekranse. Han forklarede, at han blev kaldt Klogenissen, fordi han havde læst en masse bøger. Men selv om han havde læst mange bøger, så havde han aldrig læst om, hvor man kunne finde huller til vanillekranse. Alligevel havde Klogenissen en idé. De tre nissebørn kunne jo prøve at besøge Kronissen, for her vidste Klogenissen i hvert fald, at man kunne købe vanillekranse, så måske havde Kronissen nogle huller til vanillekranse liggende. De tre nissebørn takkede for hjælpen, tog hinanden i hånden og sagde trylleformularen:

"Abria-kadabria-kamum-og-tum.
   Tryl os hen til Kronissen i et rum."
   Igen kom de tre nissebørn på en tur gennem sol, måne og stjerner. Herefter landede de på Kronissens kontor, hvor Kronissen netop sad og spiste sin madpakke. Kronissen kiggede på de tre nissebørn, som fortalte, at de var på jagt efter huller til vanillekranse, og derfor ville spørge ham, om han havde nogle huller til vanillekranse. Desværre havde Kronissen heller ingen huller til vanillekranse. Ja, faktisk så vidste Kronissen ikke engang, hvordan man laver vanillekranse.

Nu undrer du dig måske over, hvordan Kronissen kan sælge vanillekranse, når han ikke ved, hvordan man laver vanillekranse, men det skal jeg fortælle dig nu. Ser du, Kronissen boede på loftet af familien Hansens hus, og når han skulle bruge vanillekranse, så tryllede han sig ned i fru Hansens køkken. Fru Hansen var nemlig god til at lave vanillekranse, og Kronissen fik alle de vanillekranse han ville have af fru Hansen. Kronissen mente dog, at han havde løsningen til nissebørnenes problem. Kronissen foreslog, at de alle fire skulle trylle sig ned i fru Hansens køkken, for måske havde hun nogle ekstra huller til vanillekranse, således at de tre nissebørn kunne komme til at lave vanillekranse med huller i. Kronissen og de tre nissebørn tog hinanden i hånden, hvorefter de sagde tryllesætningen:

"Abria-kadabria-kamum-og-tum.
   Tryl os ned i Hansens køkken uden bum."
   For at komme ned i fru Hansens køkken, måtte nisserne igen på en tur gennem sol, måne og stjerner. Da de var kommet ned i fru Hansens køkken, forklarede Kronissen, hvilket problem de tre nissebørn havde. Herefter satte fru Hansen sig smilende ned og sagde:
   "Nu skal I høre, kære børn. Når man skal lave vanillekranse, så behøver man slet ikke nogen specielle huller. Jeg har sådan en maskine, som jeg ligger alt dejen ned i. Så drejer jeg på et håndtag, og dejen kommer ud i en lang strimmel. Strimlen skærer jeg over i små strimler, som jeg så samler til cirkler. På den måde laver jeg egentlig selv hullerne i vanillekransene."
   Nu kiggede de tre nissebørn på hinanden, hvorefter den største af nissebørnene sagde:
   "Jamen, det lyder også meget let, men vi har ikke sådan en maskine."
   Fru Hansen kiggede på de bedrøvede øjne, som de tre nissebørn alle sad med.
   "Det skal I ikke være ked af. Hvis I ikke har sådan en maskine, kan I jo bare trille nogle strimler med fingrene. Så kan I stadigvæk lave vanillekranse med huller i," sagde fru Hansen.
   De tre børn hoppede pludseligt rundt i køkkenet af glæde.

"Nå, men så kan jeg jo godt smutte op til mig selv igen," sagde Kronissen, hvorefter han sagde trylleformularen:

"Abria-kadabria-kamum-og-tum.
   Før mig hjem til mit rum."
   I det samme øjeblik var Kronissen væk, og der var kun fru Hansen og de tre nissebørn tilbage i køkkenet. De tre nissebørn takkede fru Hansen for hjælpen, hvorefter de tog hinanden i hånden og sagde trylleformularen:

"Abria-kadabria-kamum-og-tum.
   Før os hjem til vores rum."
   Efter endnu en tur gennem sol, måne og stjerner, var børnene tilbage i deres eget køkken, hvor dejen nu også havde stået køligt længe nok. De tre nissebørn gik derfor i gang med at trille strimler af dejen, som de samlede til cirkler. Cirklerne lagde de på en bageplade. Ovnen havde de tændt på 200 nissegrader. Da de var færdige med at forme vanillekransene og ovnen var varm, satte de pladen øverst i ovnen i 7 minutter.

De tre nissebørn var meget stolte af deres vanillekranse med huller i, og det var deres mor og far i øvrigt også. Faktisk var det de bedste vanillekranse, familien Nisse nogensinde havde fået.

Se, det var så en historie, som foregik for mange år siden. Men nu er klokken blevet rigtig mange, så nu skal du til at sove.

Godnat, og sov godt.