Fodspor der læner sig fremad
drukner stille i regnen
uden tanke på at vende tilbage
tilbage den størrelse der var for lille
for lille til at bryde jorden op
I mudderet går vandet til kanten
før sålen slipper sit tag
sit tag i støvlens farverige verden
og vandet langsomt fylder sporet op i fortiden
uden at se sig tilbage
til ny verden
nyt liv