Midnatstanker


5 år siden 3 kommentarer Essays eftertænksomhed masseskyderier psykisk sygdom

4Jeg vil dræbe for en Nobels fredspris
Jeg stiller ikke nogen spørgsmål, der har rigtige svar · livet give... [...]
Digte · tankemylder, strøtanker, stress
1 år, 1 måned siden
4Rimelig Sindsyg
At rime er et usundt tidsfordriv · et liv spildt bare for at videre... [...]
Digte · tankespind, eksistentielt, anderledes
1 år, 1 måned siden
1Forvirring
Et leende barn leger på gaden · en rasende fart stopper ikke for vr... [...]
Digte · helved, ulykke, tragedie
1 år, 5 måneder siden
1Jeg vidste jeg drømte
I et fjernt rige, hvor fjernt er tæt og tæt er lykke · hvor din stæ... [...]
Digte · tankeflugt, det ukendte, dagdrømme
1 år, 5 måneder siden
0Det regner på den gode og den onde i lige m...
I en ikke så fjern fremtid, hvor Danmarks officielle eneste parti... [...]
Noveller · etik, moral, filosofi
1 år, 6 måneder siden
2Glemte drømme
I de navnløse nætter hviskes hemmeligheder, · mens mørket lindrer s... [...]
Digte · søvnløshed, følg drømmen, håbefuld
1 år, 8 måneder siden
2Efterårets ende
Dagene er lange, men årene er korte · skyerne trækker sig sammen fo... [...]
Digte · livets gang, refleksion, natur
2 år siden
2Det er noget bedre vrøvl
Jeg har svært ved at lægge når jeg ligger · som jeg har ved at slæk... [...]
Digte · undren, forvirring, hvad
2 år siden
1Søvnløse tanker
Cykelhjelm og cykelhandsker · Kørehjelm og kørehandsker · Du siger to... [...]
Digte · perspektiv, opmærksomhed, livets gang
2 år siden
0Hyggelige gysere
Er det mærkeligste i verden ikke når en gyserfilm prøver at få no... [...]
Kortprosa · stress, søvnløshed, hygge
2 år siden
4Jeg stoler ikke på systemet
Følg pengene og du finder sandheden · Følg vanviddet, følg pilene s... [...]
Digte · kulturdebat, fri, menneskeheden
2 år siden
2Skri(g)(v)er
Jeg kan ikke slappe af, hver dag er den samme dag · ingen tanke bag... [...]
Digte · kulturdebat, digtning, forfald
2 år siden
2Tilbage i de gamle dage
Dengang mutter var mut og fatter ikke fattede en dart · Og de unge ... [...]
Digte · observation, livets vej, kulturkritik
2 år siden
2I Amerika
Livet begynder ved undfangelsen · Og slutter i et skoleskyderi · Alt ... [...]
Digte · kaffe, udvikling, eksistentialisme
2 år siden
4Verdens øjne
Hun havde prøvet at elske før. Det var ikke noget for hende. Alle... [...]
Noveller · sjæl, fordomme, sorg
2 år siden
1Kongen og profeten
Kongen tilbeder stenene, helliger dem med blod · offer efter offer,... [...]
Digte · livets gang, filosofi, paradoks
2 år siden
2Et slag for det danske sprog
Vi er ved at miste danskheden i vores globale dans · vi må standse,... [...]
Digte · kultur, fællesskab, danskhed
3 år siden
3Du er ikke alene
Hvis et skridt mod kanten er sværere end det sidste · har du allere... [...]
Digte · psykisk smerte, usikkerhed, accept
3 år siden
5Farisæerens bøn
Alteret drypper blod fra offerlammet · røgens vej til himlen er opa... [...]
Digte · gudstro, syndserkendelse, bøn
3 år siden
3An der schönen blauen Donau
Store sorte øjne og små tykke kinder · Den lille dreng er træt og v... [...]
Digte · sidste farvel, omsorg, døden
3 år siden
1Død uden magt
Mens jeg betragter han ligger og gisper efter vejret · Et øjeblik n... [...]
Digte · sårbarhed, død, omsorg
3 år siden
2Malchus
Sværdene trukket, hjerterne slukket, verden er druknet · hjernen er... [...]
Digte · tro, jesus, martyr
3 år siden
2Vejen, Sandheden og Livet
Han snakkede i billeder, ikke i helheder eller halve løsninger · ha... [...]
Digte · påske, langfredag, jesus
3 år siden
2Den grædende abe
Dyret ved kanten af vandet, fødderne i sandet · dybe rødder fra en ... [...]
Digte · ensomhed, livsrefleksion, omsorg
3 år siden
3Prædker for koret
Folk tror jeg intelligent, men min forbandelse er alt for mange m... [...]
Digte · selvudvikling, livssyn, forvirring
3 år siden
0Bibelsælgeren
En tid før den sociale distance, hvor fjendtlighed var upclose · De... [...]
Digte · ensomhed, tro, eksistens
3 år siden
1Menneskemængder
Det her er et digt for dem, der ikke har tid til at læse digte · De... [...]
Digte · menneskeheden, religion, minde
3 år siden
1Vredens dag
Jeg er en ussel synder med ømme muskler · Uværdig som en der kommer... [...]
Digte · forandring, gudstro, eksistentialisme
4 år siden
1Månevandrer
Mørket vrider sig i mig som en slatten hovedpude · nattens gode gud... [...]
Digte · nat, søvnløshed, træthed
4 år siden
1Det gjorde du ikke
Jeg troede du ville hade mig efter vores skænderier · aldrig på sam... [...]
Digte · tomhed, forståelse, familiebånd
4 år siden

Puls: 3,1

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Titken Toft (f. 1984)
Midnatstanker; Indholdsadvarsel, handler om masseskyderier og chok-kultur i Poetry slam miljøet og på internettet, herunder børnemishandling, dyremishandling og lignende.

Det er en mærkelig følelse at have en masse tilfælles med en af masseskyderne i USA. Man hører en masse om de 250+ skyderier, der har været i staterne i år. Journalister filtrerer det igennem og danner narrativer. De tegner et billede af den hvide unge knægt, der hader mexicanere og er bange for "the great replacement" og andre dommedagsprofetier. Hillary-hadende Trump-støttere med hang til automatvåben. Venneløse enspændere, der blev mobbet i skolen. Manifest-skrivende 4chan-stamgæster, der går op i hvilken massemorder, der kan slå flest ihjel. Umiddelbart virker det til at beskrive en stor del af de større skyderier, der har været de sidste 20 år. Jeg kan ikke begribe det er 20 år siden Columbine-massakren skete. Mens jeg sidder og skriver det her, så føles det som om det var igår jeg hørte om den massakre. Jeg husker Marilyn Manson blive interviewet dengang og artikulerede sig rimeligt fornuftigt og civiliseret om hvorfor det hvert fald ikke havde noget med ham at gøre.

Så mens jeg sidder her lørdag nat og ikke kan sove, tænker jeg på terroristen i Dayton, Ohio. Jeg venter på min hovedpinepille begynder at virke og har svært ved at finde ud af om min hovedpine skyldes dårlig søvn eller om min dårlige søvn skyldes hovedpiner . Måske er det bare at jeg har begået den fejl at dykke ned i de her masseskyderier. El Paso skyderen var mere som det billede medierne tegner af de her skydere. Dayton skyderen var anderledes. Han skød og dræbte en masse tilfældige folk, men iblandt hans ofre var hans transkønnede bror. Medierne udelader den detalje af den ene eller anden grund, altså at han havde et transkønnet familiemedlem, som han skød i sin massakre. Min umiddelbare oplevelse er også at man skal lidt ud i alt-right medierne for at høre at Dayton skyderen var en venstreorienteret Elizabeth Warren (Senator og præsident-kandidat) støtter, men kritisk overfor Kamala Harris (også demokratisk præsident-kandidat). Min pointe er at jeg finder det underligt at detaljer bliver udeladt, der ellers normalt ikke bliver udeladt i de her sager. Men overordnet set så handler de her tanker ikke om mediebilledet som sådan for Cnn og Msnbc og Fox news er et kæmpe rod, jeg ikke magter at pakke ud.. De her tanker handler om hvordan min hjerne håndterer detaljer, der strider imod et overordnet billede jeg har i mit hoved.

Så lad mig lige ridse masseskyderen op i hvordan jeg har forstået han var som person. Han skulle eftersigende være en ubehagelig person, som mobbede folk. Han blev smidt ud af sin skole for at hænge en liste op over de piger, han ville voldtage. Han var modstander af Trump og opfordrede folk til at stemme demokratisk. Han kom tilsynladende fra en ganske almindelig familie. Han var en rigtig "bro", altså, forstået på den måde at de grænseoverskridende ting, han gjorde før massakren blev altid undskyldt med "Det er bare drengerøvshalløj." Han var med i et "pussygrind band" hvis budskaber handlede om at voldtage børn og kvinder. Han elskede at forskrække kvinder. Der er historier om såkaldte "pranks" hvor han kidnappede kvinder og noget med han smed en ekskæreste i en sø eller noget. Jeg vil umiddelbart tro vi alle kan blive enige om, at han ikke var helt rask i hovedet. Hvad der er gennemgående klart er at hans adfærd viste klare faresignaler for at der var noget galt. Men som sådanne ting ofte er, så blev der ikke talt højt om det. Ikke at han ikke måtte sige de ting han gjorde, men mere i den sociale kontekst at folk omkring ham ikke havde lyst til at snakke om ham.

Så her er den ting, som virkelig gnaver i mit hoved. Nogle af de videoer jeg deler er også nogle af de videoer han har delt. Navnligt var han fan af Cracked og Somenews-kanalen på Youtube, som er meget Trump-kritisk. Det er virkelig svært for mig, at sætte mig ind i hvordan det er muligt at man kan være fan af den kanal, og så gå ud og skyde en masse uskyldige. Jeg prøver at finde på alle mulige undskyldninger, som at de fandt en masse stoffer i hans blod eller der måske var sket noget, der gjorde ham ekstrem følelsmæssigt ustabil. En ting jeg tænker på er at han var kritisk overfor Kamala Harris. Her for tiden kæmper jeg med hvordan jeg har det med de yderligtgående venstre-orienteret folk som Antifa og accelerationisterne. Der er en tendens blandt Bernie-bro's som jeg virkelig ikke kan tåle, måske endda mere end selv den mest Mike Pence'de Trump-tilhænger. Det er ACAB-folket. ACAB står for "All Cops Are Bastards". Det er en gruppe af folk, der mener, at den eneste grund til nogen kunne finde på at blive en del af politiet er sådan at man kan tæve folk og dræbe civile.

Det er de mennesker, som The Young Turks dogwhistler til, på samme måde som Trump dog-whistler til Nazister. Det er de Bernie-bros som stemte på Trump, fordi de mente at det ville accelerer datoen for den militære socialistiske revolution. Ideen er at hvis Trump klumper nok i det, så bliver det supernemt at radikalisere en masse unge til at tage vold og magt i brug for at nedlægge det kapitalistiske demokrati. Den retorik jeg hører blandt Enhedsliste-folk kan til forveksling godt lyde ACAB-agtig.

Dayton Skyderen flirtede med ACAB-retorik. Han kommenterede på ikke at kunne lide Kamala Harris, kandidaten som ACAB folk ser som den dårligste og farligste præsidentkandidat i USA ligenu, fordi hun var advokat for politiet og derfor har en masse meget moralsk gråzone-baggage. Dayton skyderen kommenterede på Kamala Harris for hendes politi-baggrund. Jeg tror uden at være sikker, at Dayton skyderen er et symptom på en syg kultur i de yderligtgående venstrefløjskredse. Jeg tror ikke han er den sidste af sin slags. Jeg tror der er en del folk, som vender det blinde øje til en farlig retorik på venstrefløjen. Når vi kaster lys på Pewdiepie for den stokastiske vold, som han bidrager til ved at joke om at gasse jøder og den slags, men man samtidig selv joker med at spise de rige og indføre stalinistisk marxisme, så opstår der et problem. Jeg bliver hvert fald selv enormt desillusioneret for hvad der skal blive af denne verden og hvad man kan gøre ved det. Altså, jeg ved godt Dayton skyderen var selveklæret satanist, voldtægtselskende massemorder, der på mange måder er meget forskellig fra mig selv. Hvad jeg har svært ved er hvor tæt jeg har været på at være som ham. Så når jeg finder ud af der er en masse andre punkter, vi er ens, så bekymrer det mig.

Et andet punkt, hvor jeg har det svært med Dayton skyderen, er med hans kunst. Jeg tænker på hvornår er faresignaler noget man skal gøre noget ved? Nogle dage efter Dayton skyderen, var der er en superintelligent Trump-tilhænger der ville bevise at ytringsfrihed skulle være absolut, så han troppede op i et storcenter med automat-rifler og skudsikker vest og maske på ganske lovlig vis og brokkede sig da politiet kom og anholdte ham, fordi de troede han var endnu en masseskyder. Hans kostbare ytringsfrihed blev i den grad krænket, fordi han ikke måtte skræmme et helt storcenter fra vid og sans. Dayton skyderen optrådte med chok-kunst, der handlede om at voldtage børn og kvinder. Er det et faresignal? Jeg har selv valgt ikke at lave chok-kunst mere, men det har jeg gjort en del i. Jeg har på mine ældre dage også fravalgt at have noget som helst med chok-kunstnere at gøre. Jeg har skåret rigtig mange kunstnere ud af mit liv, fordi jeg ikke magter hvad de står for og hvad de prøver at inspirere til. Jeg spørger mig selv om det er nok bare at skære dem ud af mit liv.

I min tid i Kunstnerkolonien, så jeg en masse chok-kunstnere snakke en masse om at voldtage børn, skænde lig, dræbe og torturere etc. Er det faresignaler for en Dayton-skyder? Er det et gemmested for en potentiel Dayton-skyder? Kunstnerkolonien var/er fyldt med de her "venstreorienteret fritænkere" der er for fine til at komme i en kasse. På et tidspunkt hvor jeg nævnte i et kommentar-spor til et amerikansk poetry-slam på Everydaysexism-facebookgruppen at man knap nok kunne komme til et dansk poesi-event som Kunstnerkoloniens events, uden at støde på et voldtægtsforherligende digt, blev jeg overfuset af medlemmer fra Kunstnerkolonien om at sådan noget måtte jeg ikke sige højt. At det var komplet forkert af mig at ville informere folk om hvad de kunne forvente til sådan et arrangement. Det var åbenbart bedre at folk, der ikke er til den slags, skulle dukke op og få smidt sådan noget i hovedet som en overraskelse. Jeg fik at vide at sådan noget skulle jeg ikke sige noget om, men skulle tage det op internt med dem i Kunstnerkolonien. Noget jeg gentagende gange havde sagt internt, men faldt for komplet døve ører fordi jeg ikke var en del af den interne gruppe. Det var bestemt ikke noget de ville gøre noget ved. Kort fortalt fik jeg at vide jeg burde holde kæft i ytringsfrihedens navn.

Min fornemmelse er at disse mennesker har en logik, der fortæller dem at hvis de mener nogle "rigtige" ting, så er det okay, hvis de gør nogle "ikke rigtige" ting. For der er folk, der går op i progressive sager. Sikkert en masse for miljøet, for fattige, for rettigheder og alt det der. Et eksempel på hvad jeg mener, er der var en dag efter et arrangement. En ung herre prikkede lige lovligt meget til mig som grønlænder. En masse grønlændervitser hele aftenen. Jeg satte mig med ham og havde en rimelig afslappet, men seriøs snak om at jeg ikke værdsatte alt det grønlænder mig her og grønlænder mig der. Da vi var ved at afslutte den samtale og det virkede til at den unge herre forstod hvordan jeg havde det, kom konferencieren til det event og fyrede en "grønlænderer er jo også bare en masse søsterkneppende alkoholikere-vits" af. De grinte begge to højlydt, mens jeg bare ikke vidste hvad jeg skulle sige, Konferencieren sagde så "Jeg har alle de andre rigtige meninger, så det er okay, når jeg siger det". Det grinte de så lidt mere af. Konferencieren har de andre "rigtige" meninger. Ærkesocialist fra Haderslev, der hader Trump, går ind for ligestilling, lgbt+ etc. Men kunne alligevel ikke dy sig for at sætte mig på plads. Den unge herre fik så lige bekræftet at det var ok alligevel.

Det er sådanne ting jeg tænker på, når jeg læser om Dayton skyderen og journalisten eller bloggeren siger noget om de ikke kan forstå hvorfor ingen opfangede faresignalerne, når de var så tydelige. Jeg tænker på hvordan jeg selv ville reagere, hvis nogen jeg kendte endte med at at skade nogen med våben. Det er ikke et stort mysterie for mig at det sker. Det kommer ikke ud af det blå lige pludseligt.

Jeg synes det giver mening at vi lever i et samfund, hvor folk tror Coca Cola er bedre end Pepsi, at budskaber virker. Hvis vi hænger 10 plakater op med Coca Cola og kun 1 med Pepsi, så vil Coca Cola sælge mere. Hele vores økonomi er bygget op om det princip. Så det giver mening for mig, at hvis vi bliver ved med at sige til hinanden at det er sjovt at voldtage, så ender det med at nogen gør det. Det er heller ikke alle der drikker Coca Cola, men hvis du siger det nok gange at det er sjovt at drikke Cola, så vil der være flere og flere, der synes det er sjovt.

Min sidste tanke inden min rambling slutter er at jeg har oplevet for mange yderligtgående Ikke-intersektionelle "progressive" som minder mig om Dayton skyderen, til at tro at Dayton skyderen bliver den sidste af sin slags. Der skal jo så være 75 af ham, for at nå dødstallet udført af Trumpstøttere i år. Og hvad jeg kan ane ud fra teori om stokastisk terrorisme, så er vi godt på vej.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 26/08-2019 12:03 af Titken Toft og er kategoriseret under Essays.
Teksten er på 2030 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.