Dagene er lange, men årene er korte
skyerne trækker sig sammen for torden
luften føles tungere, regnen rummer hemmeligheder
varmen bliver en af livets simple glæder
De mægtigste våben er tålmodighed og tid
træerne ved blodet giver næring til livet
og kærligheden har det med at sætte sine spor
rødderne under jorden er ældre end ord
De strækker sig mod hinanden og vikles sammen
i både stilhedens sang og igennem vinterens brand,
deres hænder søger mod himlen, falmer i vinden
regnen falder på sindet, spilder ud på kinden
Kampvogne brager igennem ruinerne
profeterne galper op på scenerne
med mere sandhed end løgn og mere næring end gift
men de lader deres nadver gå rundt på skift
Og håber de ikke rammes af deres egen sandhed
mens de glubske af vanvid aldrig har handlet
på deres instinkter og hjulpet dem der har mindre
sammen går vi nu ind til menneskehedens vinter