Jeg stiller ikke nogen spørgsmål, der har rigtige svar
livet giver heller ikke svar som våde drikkevarer ikke har
det bringer uheld at være overtroisk og en klaphat
for dit sind må være skarpladt, for ik' at blive sat skakmat
Jeg dykker ned og linjerne er min dykkerdragt,
og håber på jeg finder et rim ved et lykketræf
jeg leder efter en nål langt inde i fjendens lejr
og håber på selvmål tæller som en hjemmesejr
For at skrive noget vittigt er blevet en hastesag
som har dybe kreative rødder som et asketræ
brikkerne rokerer i mit hoved med flyttehjælp
mine tanker holder det hele oppe som en støttebjælke
For svære rim bliver alt for hurtigt til pølsesnak
og den gode linje føles ret meget som en spøgelsesjagt
men fjollede formuleringer fungerer som hæfteplaster
og jeg sidder på forreste række på de bedste pladser
Som en hestepasser, der skvatter på en hestepære
og livet er en gæstelærer, der lokker med flæskesvær
variation er livets krydderi, og mine rim er ekstra stærk
for jeg ved jeg aldrig kommer til at skrive mit mesterværk
For kloge ting står sikkert i kø ligesom sidste bankdag
men lige nu føles de bare som om de er fangeskab
bladet for munden på en gren i rimets familieklan
lægger sig imellem lagene ligesom vaniljecreme
Og jeg gemmer mig bag rim som en bangebuks
mens jeg flygter i mine ord som en på fangeflugt
fordi jeg vil til at starte med forklar' hvordan jeg har det
men ved ik' om jeg parat til at kunne klare det
Så jeg dykker dybere med alt, både krop og legeme
uanset hvordan tankerne kommer op at hænge
stikker af fra min dårlige smag og fængselstraf
som bunden af noget virkelig gammel stempelkaffe
Jeg søger, men finder intet andet end meta-teser
som kastes rundt fra krig til krig som en libaneser
jeg har lyst til fortælle dig om min hjertebanken
og hvornår mit sind endelig finder smertegrænsen
Men vi driver rundt, driver væk og jeg ka' ik' finde dig
som to ord tætte, men stadig adskilt af en bindestreg
på en blind vej, med mindet brugt som et vindspejl
når vi kører, og når jeg hører dig, hører jeg ingen fejl
Men mit indre er stadig fanget af gamle ønsker
når jeg falder tilbage til rim og de samme tankemønstre