Bonderøven løber over skærmen.
   Jeg er vild med ham.
   En anelse misundelig, på den gode måde, over hans meningsfulde, frie, gør det selv liv.
   Han har skudt papegøjen... virker og lever som han holder af og får penge for det.

Sidder ved sengekanten og holder min Mor i hånden.
   Mor har sin bamse i favnen. Af og til slipper hun min hånd og stryger mig over kinden.
   Der er ingen dialog og det behøves heller ikke ... Bonderøven taler i et væk.
   Bare sammen.
   Vi ved det godt, men der er ingen panik.

Har siddet mange timer sådan.
   Af og til giver jeg Mor en lille sjat øl i et plastik medicin bæger. Væske og en smule næring. Mor kæmper med, at få det styret den rette vej ned. Hoster, det er ikke nemt.
   Jeg gaber. Undskylder og smiler til Mor. Det er hårdt og trætende, at forholde sig fysisk passivt.
   Har også været på nat vagt, så er lovlig undskyldt for det evindelige gaben.
   Trænger til søvn. Det har stået på nogle dage, hvor jeg har hastet ind til Mor.
   Håber, at hun er i bedring, men der er ingen ændring.
   Mor er træt.

Hovedet bliver tungt og halsen bøjelig. Nikker og lige ved at falde hen, men vågner op, forskrækket. Et glas koldt vand indenbords, og skyller efter med lidt gammelt kaffe. Der er vist intet at gøre, andet få sovet.

Overgangen og hvor længe, har jeg ingen erindring om. Faldt bare i søvn, i stolen ved siden af sengen.
   Vågner op med et sæt. Der er så stille, noget mangler.
   Mor ligger med sin bamse i favnen.
   Hendes træge vejrtrækning er ophørt.
   Hun er ikke her, men et andet sted.

Jeg vidste det, hun vidste det. Ingen drama, men jeg er lige blevet forældreløs.