Kongen tilbeder stenene, helliger dem med blod
offer efter offer, ben for ben, hvem tør stå imod?
knoglemarven siver ud og hoffet stønner rytmisk
kongen smiler lystigt, siger løseordene kryptisk
Kongen opgiver, da stenene ikke svarer tilbage
ingen lyster at slukke, ingen kærlighed at behage
han flår sit tøj og råber til himlen for et tegn
en dråbe regn falder på blodet og viser ham vejen
Profeten for den glemte Gud ankommer til tronen
den sidste troende, stilheden før den sidste tone
salen sluger kødet som et veltilberedt måltid
kæberne gnasker ordene i sig som de bli'r fortolket
Hvem bringer dig her, troldmand? skriger kongen
profeten bukker og svarer, "lyset, ordet og ånden"
Jeg har tilbedt stenene, ofret til havet og himlen
hvisket hemmeligheder til ilden og givet penge til engle
Ingen svarer, ingen hører, jeg har ingen rådgiver
ingen til at bringe min bøn til dem der dør og lever
Troldmand! svar mig ærligt, hvem er stærkere end sten?
Profeten svarer, "Der er kun en og kun han alene"
Er det vinden, der glider henover bjergene?
eller dråberne der triller langs revlerne?
Er det lynet, der tænder gnisten i skovene?
flammerne, der bragte os varmen og lovene?
Profeten rækker hånden ud og puster lyset ud
tronvagterne falder sammen, knasende under deres hud
deres øjne smelter lydløst, mens hoffet skriger
kongen stirrer forfærdet på profeten forvirret
Din Gud er stor, lad mig kende hans navn
så jeg kan tilbede ham og fylde mit uendelige savn
du er ikke værdig, usle konge Blodudgyder!
men jeg skal fortælle dig hvad hans navn betyder
Han tager alt du har og alt hvad du har haft
alt hvad du ville få, alt du ville have tabt
du vil synke i jorden, drukne i dine egne ord
du vil brænde i flydende sten uden et eneste spor
Ingen vil huske dig, ingen vil glemme dig
ingen vil kende dit navn eller finde denne vej
du vil for evigt forsvinde ud til intetheden
ikke det mindste minde vil du være at finde ved
Forsvind fra mit rige, skriger kongen i afmagt
vagter! få alle hans følgere og værdier beslaglagt!
og som profeten vender sig for at forlade hoffet
begynder væggene at falde sammen i slottet
Kongens tjenerer river deres ansigter fra hinanden
spiser huden, slubrer fedtet i munden, knuser tanden
kvinderne kvæler børnene med deres egne indvolde
mændene griber dem og trækker dem med ned til det iskolde
Et rige glemt, et rige forsvundet,
en konge væk, ingen krig er vundet
ingen tronarv, ingen dronning eller stedfortræder
ingen by, ingen gader, ingen borgere eller syndsforlader
ingen straf, ingen synd, ingen lære eller lektie
ingen lyd, ingen sang, ingen ord og intet ægte
kun en ensom profet i vildmarken,
tjener af glemslen og tilbeder af tiden
Kun et glimt af en anden verden, der aldrig eksisterede
andre steder end poetens indre